Kategori: Familielivet

  • Nye vinduer, juledug og kalenderlys

    Det er ikke ret lang tid siden jeg har fået nyt fyr (min prins Valliant), og i dag blev det tid til at skifte mine (punkterede) vinduer i stuen. Det blev hurtigt klaret i løbet af formiddagen, så min prins kunne komme igang med at opvarme stuen igen (ret koldt at have 5-6 grader i stuen).

    2013-12-16 13.44.02

    Den lokale tømrermester kalder hans arbejde for “verdens bedste vinduesordre” Smiley, der blinker

    I mens nåede jeg at klippe min julevoksdug til og lægge den på køkkenbordet. Voksdugen er indkøbt i Stoff & Stil i Roskilde og har blot ventet på at blive klippet i facon. Det skete i dag og min hjemmegjorte kalenderlysdekoration står flot og lyser på køkkenbordet ovenpå den nye dug.

    2013-12-16 13.35.37-12013-12-16 13.35.55

  • 3. søndag i advent i hundenørdernes tegn

    Som sidste år ved denne tid, tog Yvonna initiativ til at vi skulle lufte vovserne og julehygge lidt 3. søndag i advent.

    Vi mødtes (8 to-benede og 10 fir-benede) ved Fredensborg slot, hvor vi gik en lang tur med indlagt hunde- og børneunderholdning undervejs (tak for gaverne – skulle jeg sige fra begge hunde og børn)!

    1450244_10202722422846373_1619213609_n2013-12-15 11.45.07

    1511376_10202722403045878_1211716628_n

    Efter gåturen kørte vi til Asminderød Kro, hvor vi blev forkælet med gløgg og æbleskiver. Fin nyrestaureret kro som var julepyntet, hvor vi også nåede et pakkespil (terninger på to mobiler – kroen havde ingen terninger vi kunne låne, så vi måtte improvisere), så Mogens kunne få lidt fødselsdagsgaver (hvis ellers han kunne få raget nogen til sig).

    2013-12-15 13.37.282013-12-15 13.42.312013-12-15 13.43.17

    … og lidt konkurrencemennesker er vi også, så da cachen foran kroen skulle logges, var der vist nogen af de to-benede der grinede lidt af de 3 tøser der strøg afsted med hver deres mobiler over en græsplæne, forbi et lysthus og prøvede at spotte det lindetræ, som var hintet (ingen billeder – eller video af dette optrin).

    Hjemme igen fik Michael del 1 fra Skagen Food af sin fødselsdagsgave: Hokkaidosuppe med ovnbagt skærising, friterede salvieblade med cremefraiche. Uhmmm… det var godt, og (næsten) LCHF. Salvieblade var i øvrigt ikke til at opdrive, så jeg friterede storbladet persille istedet hvilket fungerede rigtig godt.

    2013-12-15 19.27.26

  • Konfektdag

    Det er blevet en tradition for Tanja og jeg at mødes en dag i december og lave julekonfekt sammen. Så udstyret med mandler, chokolade, lakridspulver, sukrin, havregryn, kakao, smør og pynt i (meget) store mængder mødtes vi fredag eftermiddag og gik i gang.

    Det er mine børns opgave at lave havregrynskugler.

    2013-12-13 18.18.19

    Jeg bruger følgende opskrift (ikke LCHF) men velsmagende:

    250 g havregryn, 100 g smeltet smør, 150 g flour melis, 50 g kakao, 1 dl piskefløde, 1 tsk vanillesukker, 1 ss rom-essens evt. en klat overskydende marcipan.

    Alt røres sammen og stilles i køleskabet et par timer. Tril og pynt kuglerne, der opbevares i køleskab (hvis de når så langt).

    Imens børnene hyggede med havregrynskuglerne producerede Tanja og jeg en del LCHF-konfekt. Opskrifterne på “Marcipan med kokos og vanille, Lakridsmarcipan, og Kakaomarcipan” finder du her.

    2013-12-13 17.24.32

    Lakridsmandlerne blev også gentaget.

    2013-12-13 18.17.47

    Og så lavede vi et par af sidste års mega-hits (ikke LCHF):

    Knasende skumfiduser

    2013-12-13 18.17.54

    Mocca kugler og mandelkonfekt

    2013-12-13 18.17.58

    Så nu er konfektbøtterne fyldt op, men jeg har en kraftig fornemmelse af at det ikke varer helt til jul.

  • Lakridsmandler på en torsdag

    Der foregår hemmeligheder, rundt omkring mig, og holder da også selv på et par stykker… og imens vi venter, kan I lige nå at lave denne portion lakridsmandler fra “lutteridyl”

    Lakridsmandler, der næsten er klar.
    Lakridsmandler, der næsten er klar.

    (tip: hold dem indenfor egen rækkevidde).

     

  • Kokostoppe

    På denne helt almindelige tirsdag i december, har jeg haft helt almindelige (kedelige) gøremål, som støvsugning, tøjvask, gulvvask og reparation af mit lettere løbende toilet (måtte se YouTube-video igen… griner…).

    På et tidspunkt blev jeg træt af at stå og glo ned i “Ulrik”, for at se om han stadig “løb” og så kom jeg i tanke om, og fik stor lyst til:

    Kokostoppe

    Elisabeth hjælper med at fremstille kokostoppe
    Elisabeth hjælper med at fremstille kokostoppe

    2013-12-10 15.35.10

    2013-12-10 16.40.38

    Opskriften har jeg fra Diana, men af en eller anden grund (måske fordi toppene er en smule “syndige”) har hun ikke opskriften liggende på sin blog længere, så I får den lige her:

    2 æg
    150 g sukker
    200 g kokosmel
    1 tsk. hvedemel
    50 g smeltet smør
    100 g marcipan
     
    75-100 g chokolade (smeltet)
     
    Pisk æg og sukker tykt. Vend kokosmel og mel i dejen og rør smeltet smør samt marcipan i. Dejen sættes i toppe på bagepapir. Bages ca. 10-12 min. v. 200 gr.
    Når kagerne er kolde pensles de med chokolade.

    Velbekomme (her i huset forsvinder de MEGET hurtigt).

  • 2. søndag i advent

    Min yngste lillebror kom forbi og vi hyggede med brunch til over middag. Jeg hælder stadig til LCHF-måltider og synes det er lækkert med denne hindbær-kokos omelet om morgnen, når der er tid til at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden.

    2013-12-08 08.34.18

    2013-12-08 08.34.28

    Opskriften findes i Jane Farbers “Spis dig mæt og glad” og det er nøjagtig, hvad jeg gør. Jeg kan rigtig godt li’ princippet om ikke at fylde mig med sukker i mine måltider, og samtidig spise mad der mætter!

    Det har været en rimelig våd dag i dag, så kæresten og jeg iførte os regntøj da vi skulle lufte hunde. Dejligt med en tur i skoven, med frisk luft og røde kinder, inden vi skulle til fødselsdag sidst på eftermiddagen.

  • Adventsgave på forskud

    Da vi har en rimelig travl søndag, havde vi besluttet at nissen måtte give adventsgave om lørdagen (i dag). Vi havde besluttet at give alle børnene en tur i biografen og se forpremieren på “Frozen”.

    [embedplusvideo height=”500″ width=”654″ editlink=”http://bit.ly/1iNkSGw” standard=”http://www.youtube.com/v/-WdC4DaYIeQ?fs=1&hd=1″ vars=”ytid=-WdC4DaYIeQ&width=654&height=500&start=&stop=&rs=w&hd=1&autoplay=0&react=1&chapters=&notes=” id=”ep1524″ /]
    Hvorfor(?) køber vi to billetter/sæder til pigerne, når de alligevel kun bruger ét?
    Hvorfor(?) køber vi to billetter/sæder til pigerne, når de alligevel kun bruger ét?

    2013-12-07 11.59.46

    Det kan godt anbefales! Disney er kommet op med endnu en dejlig film med inspiration i “Isdronningen” og nordiske navne til figurerne.

    Hygge om aftenen, hvor fætter Philip kom på overnatningsbesøg. Jeg bagte bl.a. æbleskiver og prøvede julemandens (hemmelige) opskrift på “Julemandens popkorn” som jeg fandt en opskrift på, hos Badut.

    Æbleskiver, -dem uden gær.
    Æbleskiver, -dem uden gær.
    Julemandens popkorn, med bismarks-stok og hvid chokolade
    Julemandens popkorn, med bismarks-stok og hvid chokolade

     

  • Legegruppe og småkagebagning

    I Elisabeths klasse (børnehaveklassen) har forældrerådet besluttet at lave legegrupper ca. 1 gang om måneden, og det var blevet Elisabeths “tur” til at holde det. Jeg synes julebagning er super-hyggelig, så hvorfor ikke kombinere det lidt?

    2013-12-06 15.07.49 2013-12-06 15.08.15
    Jødekagedejen var lavet i forvejen, og imens børnene udstak jødekager bagte jeg en ordentlig håndfuld af de bedste pebernødder.

    2013-12-06 15.20.49 2013-12-06 15.51.40 2013-12-06 15.51.58

    Jødekager
    Jødekager

     

  • Stormfuld torsdag – snemandssuppe

    Min/mit fyr, er nu installeret og gennemgået, og det ser ud til at alt virker, så vi er klar til storm (som DMI startede med at varsle om i weekenden).
    Jeg møder sent ind på skolen om torsdagen, så jeg kunne lige nå at producere et par Snemandssupper og køre over i tømrerfirmaet Michael Andersen med dem.

    2013-12-05 09.35.20
    Snemandssuppe – lige til at blive varm sig på.

    Hyggeligt at kunne give lidt hygge væk.

    … og jeg ved, at mine bloglæsere spørger: “Hvor har du købt de små “snebolde” henne?” og der kan jeg svare: “I den lokale Netto”.

    Den lokale Netto havde lige en pose snebolde til at lave snemandssuppe af.
    Den lokale Netto havde lige en pose snebolde til at lave snemandssuppe af.
  • Lukket for det varme vand

    Jeg har haft denne statusopdatering på min fb-profil nogen gange i løbet af det sidste stykke tid, da jeg har haft lukket for vandet (også det varme) for at sætte ny bordplade incl. vask + armatur i mit køkken.

    I dag skulle jeg have skiftet fyr! (griner… ved godt hvad nogen af jer tænker…)! Men det er nu det gamle oliefyr, der skal skiftes ud til et moderne gasfyr. En lokal VVS’er dukkede op kl. 7 i morges og påbegyndte opgaven med vinkelsliber osv. Ud med det gamle røde fyr!

    Det gamle røde oliefyr -ud til skrot!
    Det gamle røde oliefyr -ud til skrot!

    Og sidst på eftermiddagen var der nye fine kobberrør i mit bryggers og et sprit-nyt gasfyr hængt op. Så nu kommer varmen tilbage. Jeg skal ærligt indrømme at de knap 16 grader der var i huset da jeg kom hjem fra arbejde er i underkanten til at mine tæer og fingre tør op. Hurra for “prins Valliant” (som jeg kalder mit Vaillant-fyr).

    2013-12-04 17.24.46
    Min nye “prins Valliant”

    Og lidt fra mit kreative hjørne: Udenfor på trappen foran hoveddøren har jeg i år lavet en udendørsdekoration med lys i til at byde velkommen. Det er net, som i gamle dage blev brugt i fadeburet, der er viklet til et kræmmerhus og beviklet med en lang ranke af julegrønne ting. Jeg synes selv det er rigtig flot og er glad for resultatet. Inspirationen til det har jeg hentet hos Birthe i “Den Gamle Stald” i Kyndeløse.

    Udendørs juledekoration, der lyser op i mørket.
    Udendørs juledekoration, der lyser op i mørket.
  • Flettede julestjerner – en udfordring med sejl i!

    Jeg har lavet en “deal” med Alex. Han fik for et par uger siden udtalt: “Hvis du lærer mig at flette julestjerner, så skal jeg nok lære dig at sejle!”

    … og det var jo en udfordring jeg ikke kunne sige nej til, da det ser ud til, at jeg skal ud og sejle på et større sejlskib (i min optik en såkaldt “Bavian”) til foråret, så tror jeg det er bedst ikke at kalde denne pæl for en “totem-pæl” og blive til grin resten af dagen.

    Fyret ved Smygehamn -sydligste punkt i Sverige. Læg mærke til totempælen :O)
    Fyret ved Smygehamn -sydligste punkt i Sverige. Læg mærke til totempælen :O)

    Da udfordringen egner sig bedst til december måned gik jeg i gang i går aftes, -det var jo ikke godt at vide, hvor lærernem (villig?) den unge mand ville være. Det viste sig hurtigt at han havde smugtrænet på den vejledning incl. video jeg havde sendt til ham (mon han forventer det samme omkring sejlads af mig?), så det blev en temmelig nem opgave at vise ham de sidste små finesser, inden han kunne lave en perfekt flettet julestjerne.

    2013-12-02 20.45.42 2013-12-02 20.43.24-1

    Absolut en nem opgave, hvor der også blev tid til at jeg fik lavet en stor julestjerne med 12 strimler.

    1459830_10201066068473492_2100095637_n
    I gang med at flette den store julestjerne (12 strimler)
    2013-12-02 21.39.54-2
    Aftenens lille produktion af julestjerner
  • Jul endnu engang

    Så er det ved at være tid at komme i julestemning, og til det har du måske brug for lidt hjælp her sidst i november måned. I år står den lokale duo “Mig og bonden” for lidt pre-julestemning her i huset, da de for et par weekender siden lånte Elisabeth og Sebastian til at lave en lille video til deres nye julesang.

    Se videoen og mine nissebørn her:

    Normalt spiller “Mig og bonden” primært Shubidua-sange, men jeg synes de er sluppet meget godt fra denne julesang. Hvad synes du? Kom du i julestemning? (læg en kommentar til dette indlæg).

  • PandaClub – Road Trip i Kbh. Zoo

    Mine børn er vilde med dyr, og jeg har længe gået og luret på at melde dem ind i PandaClub. Det koster 250,- kr. pr. barn for et års medlemsskab, som også er fri ubegrænset adgang til 10 zoologiske haver. Til events kommer der op til 4 personer (gratis) ind pr. medlem, ellers betaler man blot for de voksne der måtte følges med barnet.

    Sebastian og Elisabeth fik d. 12. sep., hver et medlemskab, som i dag betalte indgang for os alle i Kbh. Zoo, da der var et Road Trip Event for hele familien. Så for mit vedkommende skal jeg ikke besøge ret mange flere zoos i løbet af et år før det har tjent sig ind – mange gange. Fx. koster det 90,- kr pr. barn og 150,- kr for voksne at komme ind på alm. billet i Kbh.Zoo, dvs. jeg “kun” har 170,- kr. tilbage inden jeg har tjent det hele ind.

    Vi havde en SKØN dag i Zoo sammen med min bror, Peder, og hans 3 børn. Dejligt vejr og masser af dyr og solskin. I øvrigt første gang jeg var inde og se det nye anlæg til isbjørnene.

    2013-09-14 15.10.412013-09-14 15.59.042013-09-14 16.07.472013-09-14 16.08.002013-09-14 16.16.192013-09-14 16.16.312013-09-14 16.20.492013-09-14 12.11.552013-09-14 12.21.542013-09-14 12.22.432013-09-14 13.00.052013-09-14 13.32.582013-09-14 14.12.07

  • Fredags-gadget

    Min mor har et (som hun siger bør fornys), og jeg har set det anvendt rigtig mange steder, -og selv bandet over mit rivejern (-og NEJ, det er IKKE mig selv).

    Jeg har investeret i et mandolin-jern

    2013-09-13 16.10.02… og da vi har en masse nedfaldsæbler i haven, er første afprøvning simpelthen at lave æblechips:

    Æblechips

    Om 2 timer ved 90 grader i ovnen, kan jeg fortælle om det er et hit.

    Jeg vil blive rigtig glad for, hvis du vil dele din bedste opskrift, hvor du har mandolinjernet i brug. Læg en kommentar til indlægget :O)

  • Rigtig godt tilpas

    Jeg føler mig rigtig godt tilpas! (… altså lige bortset fra, at jeg er snot-forkølet i dag, og har været nødt til at melde fra til undervisning på skolen, da jeg ikke tror eleverne vil tage mig alvorligt med to tampax hængende ud af næsen).

    Jeg er flyttet (sådan rigtigt) ind, og har indtaget mit nye hus. Jeg mangler stadig et par detaljer inden det bliver færdigt (lidt vævsopsætning, efterisolering, maling hist-pist og et nyt gasfyr), men alt i alt er jeg rigtig glad for mit nye hjem.

    2013-08-10 15.58.52 2013-08-06 18.39.07

    På 5 måneder har jeg, med lidt hjælp fra Inge Dehli, tabt mig. Jeg har kaldt projektet for “Sofie-light” og jeg er ved at være i mål. Og med “i mål” mener jeg, at jeg har tabt 18-19 kg(!!! -jeg forestiller mig stadig den rygsæk med de mange 500 g. marg. pakker som imaginært bliver i entreen når jeg tager ud på mine løbeture).

    Jeg har siden nytår 2013 været indmeldt i KHIF-løb, og er gået fra at have tungen helt ned på asfalten, og hjertet uden på lungerne ved 3 min. løb, til at jeg i dag kan løbe 10 kilometer. Jeg bruger et træningsprogram i app’en “Gipis”, til at konstruere de korrekte effektive intervalløb kombineret med motionsløb for at opnå mit nye løbemål, som er at få min 10 kilometer ned under 1 time. Ego og Quark er blevet så vandt til mine løbeture (som de stort set altid er med på) at de kan ligge og “sove dybt”, men er lysvågne, hvis de hører at jeg spænder mine løbesko på fødderne.

    Jeg har ikke fået gjort så meget ved træningen af Ego (tiden har været lidt knap hen over sommeren), men alligevel har jeg taget mig tid til at tage til to rally-konkurrencer. For første gang i expert-klassen. Første gang missede vi ærespladsen (fradrag på 10 point) og endte på 88 point, -andet forsøg (dagen efter) gik bedre og vi endte med en 3. plads og 97 point i bogen og dermed vores 1. pind (ud af 3) som skal til for at vi bliver Champions. Jeg fik lidt (læs: meget) blod på tanden, og har efterfølgende meldt os til et par konkurrencer mere i år.

    2013-08-25 12.01.16

    Jeg er rigtig godt tilpas.

    2013-09-08 13.26.42