Kr Himmelfart i Nyk.Sj.

Egentlig havde vi håbet på godt vejr (= sol og 3-5 m/s) i Kr Himmelfartsdagene, så vi kunne komme til Anholt. Meeeeen, vi kunne godt se at det nok ikke kom til at ske, og derfor valgte vi at sejle i “læ” (vinden ville være i nord-vest) og ligge os i Nykøbing S.

Hård sejlads

Vi befandt os under de to RØDE kvadrater på radarbilledet

Aftensejlads fra Holbæk til Nykøbing Sj. Vi anløb havnen kl. 20:48, 18 minutter efter at vi var igennem haglbygen

Vi fik os lidt af en overraskelse kl. 20:30, da lyn, torden, hagl og 22 m/s pludselig viste sig lidt syd for Nykøbing. Michael nåede lige at sige: “Den her kommer til at give vand”, inden det blæste op, og båden krængede til trods for at vi ingen sejl havde oppe. Jeg var i køkkenet og var ved at snitte grønt, så da jeg kiggede op og fik kastet blikket bagud fangede jeg et glimt af en stor sejlbåd MED sejl, der lå helt omme på siden i vandet pga vindstødene. Heldigvis kom båden på ret køl igen, og vi hilste også på mandskabet, da de lidt efter os sejlede ind i havnen. 

Aftensmad og et glas vino, ovenpå den noget hårde sejlads.
Vi har Tapaz og Skipper med, heldigvis er de meget trygge på båden og er nemme at have med.

Hjertesti og hundeskov

En af de mange fordele ved Nyk.Sj havn er, at der er rigtig gode hundeluftemuligheder og flot natur. Vores yndlingstur er nok turen rundt på hjertestien i Grønnehave. Først på ruten kommer man forbi det plateau, hvor det tidligere meget populære dansested Grønnehavehus lå med udsigt over havnen. Claus M har billeder og beskrevet stedet meget fint her

Forholdsvis nyanlagt sti ud igennem en sø
Nykøbing S. vartegn: Det gamle vandtårn.
På ruten kommer man bl.a. forbi Bakkegården, som er en sikret institution for unge mentalt retaderede med kriminel adfærd.
Bakkegården ligger i nogen af de bygninger, der tidligere blev brugt til det tidligere psykiatriske hospital i Nykøbing.

Nokken

Yderst i havnen findes den meget populære restaurant “Nokken”. Hvis man vil være sikker på at få plads er det en god ide at bestille bord

Nokken-Burger (200g – lille) med kartofler og aioli-dip.
Nokken Mule – cocktail

Rundt i området

Der er selvfølgelig selve havneområdet, hvor der er flotte udsigter over havnen og havet. Og hvis man er til en lidt længere gåtur (7-10 km) skal man gå en tur i fuglereservatet ved Ringholm. Jeg har før beskrevet, hvordan det er klogt at tage en paraply med, hvis man vælger stien gennem/ved siden af skarvkolonien. 

 

Uden mad og drikke

Når vi er afsted i båden, er det dejligt med restaurantbesøg, men vi nyder lige så gerne mad lavet på vores lille gasgrill. 

Sidste sommerferie, hvor vi boede i båden var Felix med til at starte en frokost-tradition op: Sennepssild & Jägermeister

Sild & Jägermeister
Afslapning efter en lang luftetur
I havnens ishus, kan man få “Churros & softice”
Manden og Skipper holder vagt

Havnepris i Nyk.Sj

I år koster 1 døgn for en båd under 12m (vores er 37 fod og dermed lige under de 12 meter) 210 kr. MEN der er også renoveret bruserum i både herrer- og dameafdelingen.

Ny vinyl på vægge og gulv, samt nyt blandingsbatteri, som man ikke skal trykke på konstant. TAK for det.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.