Kategorier
Familielivet Ferie Sejlerlivet

Sommerferie 2022 – uge 1

Torsdag d.30/6 blev brugt på indkøb, pakning af båd og sætte Ego i bedsteforældre-hundepensionen, så vi kunne sejle afsted på årets sejlersommerferie.

Vores sejltur – den 1. uge
Hundested:

Vi kom afsted fredag d. 1. juli, hvor årets Tour de France prolog blev startet op i København. Wendy og Elisabeth har valgt at sejle med fra sommerferiens start, så Michael og jeg måtte stuve os sammen i vores egen kahyt i stævnen, så pigerne kunne få hver deres agterkahyt.

Egentlig havde vi kurs mod Gilleleje, men da vi nåede den nordlige ende af Isefjorden begyndte det at småregne, så i stedet for at sejle afsted i halvdårligt vejr. Lagde vi os ind i Hundested og fulgte med i Tour de France på bådens fjernsyn. 

Vi har fundet os en dejlig “hjørne-plads” til SOMI, lige ved siden af pyramiden i Hundested

 

Tour de France i tv’et

Helsingør:

Lørdag d. 2. juli gik sejlturen i god vestenvind mod Helsingør. Frem til Gilleleje havde vi noget bølgegang, men så længe alle kunne side oppe i cockpittet og nyde udsigten og solskinsvejret gik det fint. Efter Gilleleje og frem til Helsingør var Kattegat noget roligere og vi kunne indtage frokosten imens vi kunne følge med i Tour’en, der i dag gik fra Roskilde, igennem Lejre, via Rye, over Munkholmbroen og videre ud i Sejerøbugtens bakker, inden kyststrækningen til Korsør og finalen over Storebæltsbroen.

Der er andre end os, der ved at Helsingørs bedste is er en “Brostræde is”

Spiku kom forbi

 

Spiku og Yvonna kom forbi, så Spiku også kunne prøve at være ombord på en båd – og hilse på andre hunde.

 

Elisabeths vaffelis

 

Min lækre Brostræde is

 

Mums

 

Aftenluftetur rundt om Kronborg. Der er MANGE mennesker, til koncerterne med Gasbox og Queen Machine

 

Vores plads, hvor vi nød musikken “back stage” i forhold til den opstillede scene foran Værftet

 

Udsigten til Kronborg fra båden, hvor vi fik grillmad.

Til aften spiste vi grillmad til lyden af “Gasbox“, som værftet var vært for her til aften. Efter lidt Googlen fandt vi ud af at “Queen Machine” gik på bagefter, så det måtte vi ned og høre tættere på.

Luftfoto af Queen Machine, der spiller på Værftet/havnen i Helsingør

Søndag d. 3. juli blev hviledag i Helsingør, da planerne om at sejle til Ven blev forpurret af, at vi kunne se frem til 1,5 timers “banken pæle” (modvind). Vi fordrev søndagen med at besøge Søfartsmuseet. Her er der gratis adgang for børn u. 18 år. Wendy og Elisabeth blev hyret ind som gaster på et skoleskib i havnen en times tid, mens Michael og jeg nød lidt godt i museets café. 

Tatoveringer var tidligere en fast del af det at være sømand.
Her er det Michael, der er tatovør på Wendy
… og denne lækre tattoo fik jeg lov at lave på Elisabeth. Måske jeg skulle skifte erhverv?
Caféen bød på kaffe og kage, samt en rejemad og hyldeblomstsaft
Rumpe-joller, – sejladsen gik fint 🙂

Endnu en luftetur med hundene, hvor vi kom forbi dette kunstværk af Rudolf Tegner. Tapaz synes springvandet var så fint, at han sprang op i bassinet og drak noget af vandet.

Til aften havde vi udset os Værftets STREETFOOD, hvor man kan få al mulig mad fra alverdens lande. Frisklavet og til en rimelig pris. Lækkert.

 

Hven (Sverige) – Nordborg havn

Mandag d. 4. juli sejlede vi 1,5 timer til den nordlige havn på Hven. Vi har før ligget i havnen, og lagde os på “samme” plads da den var ledig, – blot for at konstatere at disse pladser var forbeholdt motorbåde (som der ikke var nogen af). Vi blev liggende!

Eftermiddagen blev brugt på en dejlig gåtur til havnen, hvor man kunne købe Hven Glass.

Tilbage i Nordborg havn grillede vi aftensmad, og blev konfronteret af havnefogden, om at vi lå på en forkert plads (jvf skiltet på land, som man ikke kan se, når man lægger til). Desuden mente han også at vi havde trukket en forkert billet i automaten, hvilket viste sig at være en fejl i maskinen, der havde printet et forkert klistermærke ud. Jeg havde heldigvis stadig kvitteringen på de 375 sv.kr., som det koster i døgnet for både 9-12 m. Det er dobbelt op af, hvad det koster at ligge i Helsingør havn.

Skovshoved havn

Tirsdag d. 4. juli måtte vi videre, og da vi havde lovet pigerne tur på Bakken, når vi kom i nærheden, var det oplagt at tage Skovshoved havn.

Min mor kaldte damerne her for “skovsekonerne”, men Michael mente det var “direktør-frue-kvarteret”. Havnen er præget af ret store både, og der var meget flotte faciliteter til kapsejlads, hvilket der også var optakt til: EM i Star-både.

MEN toilet- og baderum for almindelige sejlere… uuuuf, det var noget underprioriteret, da baderummet var et gammelt omklædningsrum med fællesomklædning og brusekabiner, hvor mug og smuds livligt groede op og ned af vægge og fliser.

Onsdag d. 5. juli brugte vi på Bakken. Sebastian tog selv S-toget fra Fr.Sund til Klampenborg og mødte os på Bakken. Det var en rigtig hyggelig dag/aften, hvor Brian kom kl. 21 og kørte alle børn til deres “anden voksen”, hvor de skulle fortsætte sommerferien. Det er planen at Elisabeth og Sebastian stiger ombord igen, senere på sommerferien.

Her kommer en masse billeder fra vores dag på Bakken. Først fra Korsbæk:

Og dernæst fra forlystelsesafdelingen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.