>Passepartout-udskæring er HÅRDT arbejde

>Fik taget mig sammen til at få købt en ny blækpatron til printeren idag, og straks skulle der udskrives et par fotos.
Det nye passepartout-udskæringsgrej blev pakket ud, og så ødelagde jeg ellers for 28,- kr. karton inden jeg fandt ud af at vende knivene rigtigt, skære flere gange oveni hinanden, få hjørnerne pæne osv. UDEN at skære sig selv i fingrene.
Da de to sort/hvide billeder af Sebastian og Elisabeth stod færdige, var jeg ligesom nødt til at gå ud og tage et af Emilie også: De sidste fingerkræfter blev brugt, -og VUPTI blev hun også klar i en ramme :O)
Alle 3 billeder skal i aften gives videre til farmor og farfar. Håber de bliver glade. Jeg er i hvert fald rigtig godt tilfreds med resultatet.

Mange har spurgt til hvordan det går med Neko, og jeg kan kun sige, at han igen er sig selv :O) Han lunter glad rundt og passer vores gård. Han er efter råd og vejledning kommet på foderet “Old & Fit”, omega3 olie og body boost (glucosamin) -alt sammen selvfølgelig fra Oliver’s. Så jeg kan kun sige at indtil videre ligner han sig selv igen, og jeg ser helst at han fortsætter sådan et års tid eller to endnu, inden jeg nok må se i øjnene at jeg har en gammel slidt (glad!) labrador. Han har ikke sparet sig selv i sit liv! Så egentlig er det også i orden kun at blive 10 år (til november 2008).

Mere fra min blog:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.