Tag: storbyferie

  • Paris – april 2026

    Paris – april 2026

    Paris på kærestemåden – en forlænget weekend fyldt med kærlighed, oplevelser og små øjeblikke 🇫🇷✨

    Nogle ture sætter sig bare lidt dybere.
    Vores forlængede weekend i Paris blev en af dem.

    En fejring af vores 10-års bryllupsdag – og en pause fra hverdagen (og fra vores firbenede pelsklumper derhjemme 🐶❤️).


    ✈️ Torsdag – ankomst og første møde med byen

    Vi fløj fra Kastrup Lufthavn og landede i Paris med den der særlige følelse: nu starter det.

    Bagagen blev sat på Hotel Acropole, og så gik det ellers afsted med metroen.

    Første stop:
    Notre-Dame Cathedral
    og øen den ligger på, Île de la Cité


    En rolig start. Bare at gå rundt og mærke byen.

    Tilbage på hotellet fik vi indhentet lidt søvn – og sluttede dagen med en hyggelig, lokal restaurant. Den slags steder, hvor man bare lander.


    🗼 Fredag – udsigt, højder og bobler

    Vi startede dagen ved
    Arc de Triomphe

    Og ja… vi gik hele vejen op.
    Udsigten fra toppen? Hele Paris foldet ud som et kort.

    Derfra gik vi til
    Eiffel Tower

    Vi havde booket:

    • elevatortur med guide
    • helt til toppen (280 meter!)

    Selve tårnet er 330 meter med antenne – men toppen, hvor man står, er 280 m.

    På vej ned:

    • stop på 2. etage
    • videre til 1. etage → frokost med udsigt over byen

    Og så noget af det bedste:
    👉 vi tog trapperne hele vejen ned fra 1.etage

    Den oplevelse – inde i konstruktionen – kan virkelig noget.


    🥂 Sejltur på Seinen

    Efterfølgende havde vi booket en times sejltur med
    Vedettes de Paris

    • champagne i glasset
    • udsigt til byen fra vandet
    • roligt tempo

    🎨 Lørdag – Montmartre og vores portræt

    Dagen startede i
    Montmartre
    og ved
    Sacré-Cœur

    Første udfordring:

    • 180 trappetrin fra Abbesses Metro Station op til gadeplan
      • ca. 250 trin op til kirken

    👉 Ja… vi tog dem alle 😅

    På torvet:
    kunstnere overalt.

    Vi valgte én – og fik lavet et fælles portræt.
    60 euro pr. person → men et minde, der er svært at sætte pris på.


    🌆 Søndag – historie, gåture og det perfekte øjeblik

    Vi startede ved
    Place de la Concorde

    • stedet hvor guillotinen stod under
      Den Franske Revolution
    • og hvor den egyptiske obelisk i dag står

    🚶‍♀️ Langs Seinen

    Vi gik:

    • op ad Champs-Élysées
    • og derefter langs Seinen

    Frokost ved vandet.
    Langsomt tempo. Ingen planer.


    🕊️ Et stille stop

    Vi passerede området ved
    Pont de l’Alma tunnel
    hvor Diana, Princess of Wales mistede livet.


    ✨ Aften: det øjeblik man ikke glemmer

    Vi fandt et spot ved floden med udsigt til Eiffel Tower

    • solnedgang
    • saxofonmusik
    • og kl. 21:00…

    ✨ tårnet begyndte at glitre

    Det var et af de øjeblikke, hvor tiden lige står stille.


    💛 Mandag – små minder med hjem

    Sidste formiddag brugte vi i lokalområdet.

    Jeg havde udset mig en smykkebutik i et center – Créol

    • et par sølvøreringe til min datter Elisabeth (tak for hundepasning 🐶)
    • et par guldøreringe til mig selv – som minde om turen

    ✈️ Hjem – fyldt op på den gode måde

    Så kom den del, man aldrig glæder sig til:

    • lufthavn
    • check-in
    • hjemrejse

    Men også:
    👉 en følelse af at være fyldt op
    👉 af oplevelser
    👉 af kærlighed
    👉 og af minder, der varer længere end weekenden


    🐾 En lille hundemors note

    Det er altid lidt særligt at rejse fra sine hunde…
    men også ekstra dejligt at komme hjem til dem igen ❤️


    ✨ Kort sagt

    Paris er:

    • ikke bare seværdigheder
    • men stemninger mellem dem

    Og denne tur?
    Den gemmer vi.

  • Jul i Prag

    Jul i Prag

    I starten af november blev Michael og jeg enige om, at det var på tide at tage en lang weekend, og komme lidt væk fra byggeriet m.m. og lige “trække vejret”. Flybilletter, hotel og transport fra lufthavn til hotel blev alt sammen booket i Travellink. Vi fløj med det tyske luftfartselskab: Eurowings, der specielt på hjemrejsen viste sig at være et godt valg, da alle havde ekstra benplads. Selve flyveturen tager kun 1t og 15 min. Transporten fra lufthavnen til hotellet via Travellink viste sig at være “private” tjekkere, der kørte en form for taxa med deres privatbiler. Det fungerede dog rigtig fint, men det var lidt overraskende at sætte sig ind i en “taxa” med bamser i forruden og Wolt-taske i bagruden.

    Gerandium Hotel Prague

    Fredag d. 25. november 2022: Dag 1 i Prag

    Mest til ære for Elisabeth: Der er RIGTIG mange slikbutikker i Prag, hvor de sælger enorme skumbananer og alt mulig andet sødt (og lidt vammelt) slik

    På hotellet hvilede vi benene inden vi gik ud på en Restaurant med en hyggelig kælder, som jeg kunne genkende at jeg havde spist på før, sammen med nogle elever. Også i dag var der hyggeligt.

    Gåturen fra restauranten til hotellet fejlede bestemt ikke noget, og bød på rigtig julestemning i Prag.

    Det blev lørdag d. 26. november 2022, – i dag shoppingformiddag i Palladium (Tjekkiets største shoppingcenter beliggende i Prag, ved Krudttårnet) – derefter op på toppen af Petrin-højen, hvor mini-Eiffeltårnet og spejllabyrinten befinder sig.

    Søndag d. 27. nov. 2022 – Vi går en sidste bytur i Prag og siger tak for denne gang. Det har været en ualmindelig smuk og hyggelig storbyweekend. Jul i Prag.

  • Rom på 4 dage

    Jeg er netop kommet hjem fra en forlænget weekendtur i Rom og dette indlæg er fyldt med links og tips til mig selv (og andre), der en dag skal en tur til Rom.

    Torsdag formiddag fløj vi fra Kastrup til Fiomicino med SAS. Allerede 24 timer inden afgang kan man via SAS-app’en  lave check-in, vælge flysæder m.m. Selve flyveturen tager godt et par timer (2t 10 min). I Fiomicino-lufthavnen kører der toge direkte fra lufthavnen til hovedbanegården (Termini) i Rom hvert 20. minut. Selve turen tager 32 min. og koster 14 Euro pr. person. I lufthavnen investerede vi også i et Roma Pas, som giver ubegrænset adgang til offentlige transportmidler i Rom i 3 dage samt betaler indgangen for 2 attraktioner (ud af 36 nævnt i hæftet). Passet kostede 32 Euro, -og er pengene værd fordi det er supernemt at komme rundt (Roma Passet gælder IKKE for togrejsen til og fra lufthavnen).

    Hjemmefra havde vi googlet os frem til at “man” bestilte hotel via Venere.com (her opretter man sig som bruger, og man logger på denne hjemmeside efterfølgende når man skal se sine reservationer). Af mine forældre var vi blevet anbefalet at tage et hotel i området omkring Termini (hovedbanegården), dels fordi de er billigere her, og dels fordi det er supernemt at komme til og fra hotellet. Vi endte med at booke os ind på et 2-stjernet lille hotel AltaVilla. Der er en grund til at der ikke umiddelbart er noget “pænt” billede af hotellet på forsiden af deres hjemmeside. Men da vi udelukkende bruger hotellet som sovested om natten og evt. et par timer med fødderne oppe sidst på eftermiddagen, så er det et OK hotel til prisen.

    Morgenmaden var inkluderet i prisen på hotellet, og vi var også nede i kælderen og kigge på “herlighederne”. Lad det være sagt med det samme: Italienere/romere spiser ikke morgenmad! De køber en espresso på farten og senere op af formiddagen går de ind i en “bar” og køber endnu noget sort til halsen og evt. en crossiant el. lign. Hotellets såkaldte morgenmads-buffet(???) bestod af ristet brød pakket skivevis 2og2 i poser, lidt skiveskåret (friskt?) brød, og små pakker med smør, nutella, honning og syltetøj som man kunne smøre på. Der ud over var der kaffe (brygget på muldjord i følge Michael) og juice (på karton) i plastikkrus til. Det var en nem beslutning at droppe dette måltid i hotelkælderen de kommende dage. Til gengæld blev vi stamkunder i den lokale engelsk-inspirerede bar, der solgte hjemmebrygget kaffe i alle afskygninger, lavede te med citronskiver m.m. og havde et stort udvalg af friskbagte croissanter m.m.

     

    (fortsættelse følger)