Sejlersommerferie 2026 | Uge 1
Fra modvind og dyrlægebesøg til solskin og kurs mod øerne
Torsdag den 2. juli | Hjemme i Skibby
Skipper satte sommerferien på pause
Sommerferien begyndte ikke helt, som vi havde forestillet os.
Vores lille Skipper var kommet til skade, og vi havde derfor en tid hos specialdyrlæge Jens i Roskilde for at få vurderet, hvad der skulle ske. Beskeden var desværre klar: Korsbåndet er sprunget, og knæskallen skal opereres på plads.
Operationen er planlagt til fredag den 31. juli, og indtil da skal Skipper have en meget rolig hverdag. Han må kun luftes ganske kort ad gangen, højst ti minutter, og kun få gange om dagen. Det bliver en anderledes sommer for ham, men heldigvis kan han stadig komme med på sejlerferien, bare i et lidt lavere tempo.
Fredag den 3. juli | Holbæk Marina
Sommerferien begynder… uden at vi sejler
Selvom kalenderen sagde sommerferie, blev båden liggende på sin faste plads på bro 11 i Holbæk Marina.
Vinden havde godt fat, og regnbygerne kom og gik. Det var bestemt ikke vejr til at kaste fortøjningerne, så dagen blev brugt på at pakke båden og flytte ombord. Der er altid noget særligt ved den første aften i båden, hvor ferien for alvor begynder, selvom man stadig ligger i hjemhavnen.
Vejrudsigten lovede desværre heller ikke de store forbedringer de næste par dage, så vi væbnede os med tålmodighed.
Lørdag den 4. juli | Fra Holbæk til Nykøbing Sjælland
Rallykursus og første etape
Mens Michael sejlede SOMI fra Holbæk til Nykøbing Sjælland, tog jeg en lille omvej.
Jeg havde nemlig meldt mig til rallykursus med Luca hos Helle Sejer Damkjær i Herringsløse. Det blev en fantastisk træningsdag, som du kan læse meget mere om i blogindlægget “Rallykursus med HSD. Matematiktime eller fodbold?”
Imens havde Michael selskab/følgeskab af Felix og Rikke, som er forholdsvis nye sejlere og derfor fik lidt ekstra erfaring på turen til Nykøbing.
Efter kurset satte jeg kursen mod Nykøbing, hvor jeg gik ombord på SOMI. Først dér føltes det som rigtig ferie. Vi var sejlet fra hjemhavnen, og sommerens eventyr kunne begynde.
Søndag den 5. juli | Nykøbing Sjælland
Regnvejr og restaurantbesøg
Regnen silede ned, vinden ruskede fortsat, og sejlerlivet foregik mest under kalechen.
Hen på aftenen inviterede Michael, Felix og Rikke på middag på Restaurant Nokken. Maden var virkelig god, portionerne store, og vi endte faktisk med at måtte levne lidt af desserten, fordi vi ganske enkelt ikke kunne spise mere.
Det blev en dejlig og hyggelig aften sammen med min bonussøn og hans forlovede. Netop de aftener er noget af det bedste ved sommerferien.
Mandag den 6. juli | Nykøbing Sjælland
Praktiske gøremål og Amarone i cockpittet
Vejret viste sig igen fra sin meget danske side med regn og blæst.
Da vi stadig havde bilen med os, benyttede vi lejligheden til at køre til Holbæk for at købe nye pulverslukkere til båden. Tre af dem blev udskiftet, så sikkerheden er helt i orden.
På hjemvejen gjorde vi holdt ved Hørby Færgekro, hvor vi spiste frokost med udsigt over fjorden. Regnen satte sit eget slør over landskabet, men udsigten var smuk alligevel.
Til aften blev det blot til et par rugbrødsmadder, inden vi gik ombord hos Felix og Rikke på deres båd, Josephine. Her ventede Amarone og chokolade, mens regnen trommede på det nye cockpittelt. Det var en af de aftener, hvor vejret egentlig var ligegyldigt.
Tirsdag den 7. juli | Nykøbing Sjælland
En klapvogn til Skipper og en hyggelig familieaften
For at gøre sommerferien lidt lettere for Skipper havde jeg bestilt en hundeklapvogn. Nu kan han komme med rundt uden, at vi skal bære ham hele tiden.
Jeg hentede klapvognen i Skibby, og derefter kørte Elisabeth med tilbage til Nykøbing.
Om aftenen tændte vi grillen ombord på SOMI. Felix og Rikke kom også, og det blev en af de aftener, hvor tiden bare flyver. Vi talte om uddannelse, livet, fremtiden og alt det indimellem, mens grinene fyldte cockpittet.
Det er de aftener, man gemmer længe.
Onsdag den 8. juli | Rørvig
Da vinden ændrede planerne
Vejrudsigten lovede, at vinden ville lægge sig omkring middag, så vi kastede fortøjningerne med kurs mod Odden.
Felix og Rikke fulgte med ud af havnen, men satte kurs mod Lynæs.
Kort efter blev vi enige om, at vinden alligevel var kraftigere end forventet. Turen til Odden ville blive en lang omgang med modvind (=banke pæle) gennem Kattegat, så vi traf en hurtig beslutning og drejede ind mod Rørvig i stedet.
Det viste sig at være et rigtig godt valg. Havnen summede af sommerliv med langt flere mennesker end i Nykøbing. Til aftensmad købte vi frisklavede fiskefileter og fiskefrikadeller på havnen, og senere gik vi tur med hundene på de velkendte stier omkring Højsandet.
Nogle gange bliver de bedste havne dem, man slet ikke havde planlagt.
Torsdag den 9. juli | Sejerø
Endelig sommervejr og kurs mod øerne
For første gang siden feriens begyndelse vågnede vi op uden lyden af vinden, der sang i riggen.
Det var næsten helt uvant.
Vi sejlede fra Rørvig og satte kurs mod Sejerø. Turen foregik stort set for motor i roligt vand, og efter syv timers sejlads lagde vi til kaj klokken 15.30.
Det føltes som om sommeren endelig havde fundet os.
Vejrudsigten lover nu flere dage med stabilt solskinsvejr, så optimismen er tilbage. I morgen fortsætter sommertogtet mod nye havne og nye oplevelser.
Sejlersommerferie 2026 | Uge 2
Fredag den 10. juli | Kerteminde
Sommeren er endelig kommet
Vi vågnede op til endnu en dag med blå himmel, sol og varme. Det føltes næsten uvirkeligt efter den første uge, hvor regnjakker og fleece havde været fast inventar ombord. Nu var de pakket væk, og i stedet stod den på solcreme, kolde drikke og korte ærmer.
Jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. I sidste uge grinede Michael højlydt af mig, da jeg insisterede på at købe en ventilator midt i blæst, regn og nærmest efterårsvejr.
“Den får vi da aldrig brug for!” lød det.
Klip til i dag.
Gæt, hvem der var den første til at indtage sofaen om læ med ventilatoren kørende på fuld kraft? Jep… Michael! Jeg nøjedes med at smile. Nogle investeringer viser deres værdi hurtigere end andre.
Luca havde også fundet sin helt egen sommerplads ombord. Han har overtaget min tidligere hund Ego’s faste favoritsted på skyggesiden af båden, hvor han ligger og følger livet på havnen med et halvt åbent øje. Det gav et lille stik af vemod, men mest af alt et varmt smil. Det føles lidt, som om en god tradition lever videre.
Selv slog jeg mig ned i cockpittet med et køligt glas rosé. Noget af det hyggeligste ved havnelivet er alle de små møder med mennesker. Nogle stopper for at hilse på hundene, andre er nysgerrige på båden eller sejlerlivet, og pludselig er et enkelt glas rosé blevet ledsaget af gode samtaler med mennesker, vi aldrig har mødt før.
Det var præcis sådan en sommerdag, man drømmer om, når man planlægger en sejlerferie.
Lørdag den 11. juli | Kerteminde – Lohals – Lundeborg
Planen ændrede sig undervejs
Vi kastede fortøjningerne i Kerteminde med kurs mod Lohals. Solen skinnede fra en skyfri himmel, temperaturen nærmede sig de 30 grader, og vinden var stort set fraværende. Det var en af de dage, hvor havet næsten lå stille.
En af turens faste traditioner udspillede sig igen, da vi nærmede os lavbroen ved Storebæltsbroen. Michael bliver hvert eneste år en smule spændt på, om vi nu også kan være der under. Selvom vi har prøvet det før, bliver mastens højde altid vurderet en ekstra gang.
Vi har faktisk ikke sejlet nordfra og syd gennem lavbroen siden 2017, men også i år gled SOMI roligt gennem det afmærkede gennemsejlingsfelt med god plads over mastens antenne (ca. 0,5-1 m.).
Omkring klokken 13 ankom vi til Lohals. Vi sejlede rundt i begge havnebassiner for at finde en egnet plads, men med tre hunde ombord var der ikke rigtig nogen, der passede os. Havnen var godt fyldt, og efter lidt overvejelse besluttede vi at fortsætte til Lundeborg.
Det viste sig at være en god beslutning. Allerede ved indsejlingen stod havnefogeden klar på kajen og vinkede os ind på en plads helt bagerst i havnen. Placeringen mindede os faktisk lidt om vores plads helt inde i inderhavnen i Mårup.
Selvom vi lå fint, var det tydeligt, at Lundeborg en lørdag i juli er en meget levende sommerhavn. Biler, gæster, børn og hunde skabte masser af liv omkring bådene. For Luca blev det næsten lidt for spændende, og han var hele tiden klar til at hoppe fra båden for at hilse på alle, der kom forbi.
Varmen var til gengæld intens, så mit silver-shade kom for alvor til sin ret. Det blev lagt hen over cockpitteltet og gav en mærkbar forskel på temperaturen ombord. Nogle gange er de små løsninger guld værd.
Om eftermiddagen fik Luca og Tapaz en dejlig dukkert på stranden, som ligger blot få skridt fra båden. De nød det kølige vand mindst lige så meget, som vi nød skyggen bagefter.
Hen imod aftenen blev havnen fyldt helt op. Flere både fortalte, at de ligesom os var sejlet videre fra Lohals, fordi der ganske enkelt ikke havde været plads.
Vi grillede aftensmaden ombord, og da temperaturen endelig blev behagelig efter klokken 21, gik vi en lang aftentur gennem det idylliske Lundeborg. Det var mit første besøg i havnen, mens Michael havde været her for mange år siden.
Vi havde egentlig planlagt en overliggerdag søndag, men allerede nu kunne vi mærke, at pladsen var lidt for urolig til tre hunde. Især Luca havde svært ved at finde ro med al aktiviteten omkring båden, så vi besluttede at ændre planerne endnu en gang.
Hvis vi kan komme ud af det tætpakkede havnebassin i morgen, sejler vi videre mod næste destination.
Søndag den 12. juli | Rudkøbing
Tapaz fylder 12 år
Vi sagde farvel til Lundeborg og satte kurs mod Rudkøbing. Sejladsen var stille og rolig, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og endnu en sommerdag med usædvanligt høje temperaturer ventede os.
Dagen var dog lidt ekstra særlig.
Vores ældste border collie, Tapaz, fyldte nemlig 12 år. Det er imponerende at tænke på, at han stadig er med os på sommertogt, især når man tænker på de neurologiske udfordringer, han havde for blot en måned siden. At se ham nyde livet ombord gør mig både glad og taknemmelig.
I Rudkøbing fandt vi en pæleplads på bro 4, hvor vi hurtigt faldt til. Om aftenen spiste vi tidligt på en hyggelig café, hvor vi kunne sidde udenfor. Det fungerede perfekt, fordi Skipper kunne være med i sin klapvogn.
Michael var desværre ikke helt på toppen. Han døjede med lidt feber og havde ikke den sædvanlige energi, så resten af dagen foregik i et roligt tempo.
Rudkøbing er en by, jeg virkelig holder af. Især den lille sti, der fører ud mod broen og tilbage igen under broen i en blød bue, blev hurtigt en favorit. Hundene nød de mange lufteture, og jeg nød udsigten lige så meget hver eneste gang.
Mandag den 13. juli | Overliggerdag i Rudkøbing
Shopping, Hitster og Tour de France
Vi havde besluttet at tage en overliggerdag, og det passede egentlig meget godt, når Michael stadig var lidt sløj.
Efter morgenens faste rutiner med hundeluftning og morgenmad gik vi en tur op gennem Rudkøbings hyggelige gader inden solen bagte for meget. Byen indbyder virkelig til at slentre rundt, og det blev da også til et par små indkøb.
Jeg fandt en hvid- og grønstribet sommerkjole, en top og et par bambus-shorts, som er perfekte under kjoler og nederdele på varme sommerdage.
Der røg også et nyt spil med hjem. Vi købte Hitster, som Michael og jeg brugte en del af eftermiddagen på. Det viste sig hurtigt at være en rigtig god ferieaktivitet.
Vi fik samtidig provianteret i den lokale Dagli’Brugs, så båden igen blev fyldt op med morgenmad, frokost, lidt tapas til aftensmaden og selvfølgelig en flaske vin eller to.
Resten af dagen foregik i et roligt tempo med Tour de France på fjernsynet og afslapning ombord. Sidst på eftermiddagen kom en kort regnbyge forbi og kølede luften lidt ned, inden solen igen brød frem.
Det var en af de dage, hvor man egentlig ikke laver ret meget, men alligevel nyder hvert eneste øjeblik.
Tirsdag den 14. juli | Ærøskøbing
Geocaching og små flyvende plageånder
Jeg stod tidligt op og nåede en lille geocaching-tur, inden vi kastede fortøjningerne.
Dagens cache lå ved en gammel trælade, hvor historien om en australsk soldat under 2. verdenskrig udfoldede sig. Netop dét er noget af det sjove ved geocaching. Man finder ikke bare en lille beholder, men bliver ofte ledt hen til steder og historier, man ellers aldrig ville have opdaget.
Klokken otte sejlede vi ud af Rudkøbing med kurs mod Ærøskøbing.
Undervejs blev vi endnu en gang mindet om, at sommer i netop dette farvand også betyder millioner af små, næsten gennemsigtige flyvende insekter. De satte sig overalt, på cockpitteltet, på tøjet og selvfølgelig også på os. Heldigvis var det ikke helt så voldsomt som sidst, vi sejlede her, hvor Michael stod og svingede et vådt viskestykke omkring sig for at holde dem væk.
I Ærøskøbing fandt vi en pæleplads, hvor vores 3,80 meter brede båd lige akkurat kunne klemmes mellem pælene. Endnu en gang kom silver-shaden frem og gjorde cockpittet til et langt mere behageligt sted at opholde sig.
Desværre begyndte Skippers hale at give anledning til bekymring. Et lille sår så pludselig både hævet og ømt ud, så vi købte Medi-Scrub, klorhexidin og andet, der kunne hjælpe med at holde såret rent.
Som de foregående aftener ventede vi med de lange hundeture, til solen var på vej ned, og temperaturen var faldet lidt. Ved halv ti-tiden var det endelig behageligt at bevæge sig rundt igen.
Onsdag den 15. juli | Overliggerdag i Ærøskøbing
Solnedgang og feriens bedste middag
Efter morgenens faste rutiner gik vi igen en tur gennem de brostensbelagte gader, inden dagens varme for alvor satte ind.
Vi fandt en café, hvor Michael kunne få iskaffe, mens jeg kunne få en iskakao. Jeg drikker stadig ikke kaffe, så det passede mig perfekt.
På vores tur gennem byen faldt vi over Restaurant Mumm, som så så indbydende ud, at jeg straks reserverede et bord til om aftenen.
Resten af dagen blev brugt på klassisk sommerferie ombord. Tour de France, afslapning og små pauser i skyggen.
Om aftenen tog jeg min nye kjole fra Rudkøbing på, og vi gik op til restauranten.
Det blev uden tvivl turens hidtil bedste restaurantoplevelse. Oksekødet var fantastisk, desserten lige så god, og stemningen var præcis, som en varm sommeraften på Ærø skal være.
Tilbage i havnen sluttede vi dagen med at nyde den flotte solnedgang mod vest.
Og heldigvis var Michael nu næsten helt frisk igen.
Torsdag den 16. juli | Faaborg
Når planerne må ændres
Vi stod tidligt op og nåede den sidste morgentur med hundene i Ærøskøbing. På vej tilbage kastede jeg endnu et blik ud mod ankerpladsen, hvor bådene lå for svaj ud for de karakteristiske strandhuse.
Planen var egentlig at sejle til Avernakø.
Men sejlerferier har det med at udvikle sig på deres helt egen måde.
Undervejs blev Skippers hale mere og mere hævet, rød og irritteret. Den var tydeligt betændt, og da han samtidig begyndte at ryste, blev jeg alvorligt bekymret. Vi besluttede derfor hurtigt at kontakte Dyrlægeringen i Faaborg, som heldigvis kunne give os en tid samme dag.
Pludselig blev kursen ændret.
Faaborg er en havn, vi kender rigtig godt fra tidligere sejlersomre, så det føltes næsten som at komme tilbage til en gammel bekendt.
Vi nåede både frokost, en tur i marineshoppen, hvor der kom lidt nyt sejlerbeklædning (t-shirts og shorts) med hjem, og en is på havnen, inden jeg satte Skipper op i cykelkurven og cyklede ud til dyrlægen i Herregårdscenteret.
Dyrlægen var helt enig i min vurdering. Halen var blevet betændt, og Skipper skulle straks have penicillin.
Da Maxi Zoo lå lige ved siden af, benyttede jeg lejligheden til at købe mere Canikur. Med både smertestillende medicin og penicillin ville jeg gerne gøre, hvad jeg kunne for at passe på hans mave.
Skipper blev også udstyret med en skærm, så han ikke kunne slikke i såret/halen. Det skal have ro til at tørre og hele.
Så nu ligger der en lidt ynkelig lille hund ombord med skærm om halsen. Heldigvis plejer penicillin at virke hurtigt, så vi håber, at han snart får det bedre og igen bliver den opmærksomme og glade Skipper, vi kender.
Det var ikke helt den dag, vi havde planlagt. Men sådan er livet på langtur nogle gange. Planerne kan ændre sig på et øjeblik, og så handler det bare om at få det bedste ud af situationen.
