Tag-arkiv: sommerferie

Fra Fredericia til Middelfart

IMG_0111
Jeg er i gang med at styre båden under de to Lillebæltsbroer.
IMG_0114
Den nye Lillebæltsbro
IMG_0116
Vi havde let vind kommende ind ret bagfra (læns vind), og så kan det lade sig gøre at sætte sejlene i “butterfly”.
IMG_0117
Netop kommet under den første (nye) bro.
IMG_0118
På vej under den gamle Lillebæltsbro
IMG_0125
Ego nyder sejlerlivet ombord. Her er vi i Lillebælt.
IMG_0130
Ego og Alex.
IMG_0133
Mester Skipperen på vej igennem Lillebælt mod Middelfart

IMG_0129

Morgen-hundelufteturen gik til en rigtig(!) bager, så i dag var der dejligt friskbagt morgenbrød og wienerbasser. Smiley

Shop-amok i Fredericia gågade, hvor vi alle 3 fik lidt nyt sommertøj. Efter frokost blev båden pakket og vi sejlede videre en lille tur under både den nye og den gamle Lillebæltsbro, inden vi fandt plads på bro nr. 5 i Middelfart Marina. Her blev Middelfart “Down-Town” gået rundt og aftensmaden indkøbt i Fakta kl. 18.15 (Kvickly lukkede kl. 18 om lørdagen).

Gode faciliteter her i Middelfart lystbådehaven. DMI havde i øvrigt lovet vand hele dagen i dag, men det er kun blevet til et par smådryp her til aften.


 

Farvel Endelave – Goddag Fredericia

Postkassebageri igen i dag Smiley

Morgenløbetur på Endelave, hvor begge hunde var med ude ved erosionsklinten. Derefter pakkede vi båden og forlod Endelave med kurs mod Fredericia.

Fredericia (nye) lystbådehavn byder på nye faciliteter som vi ikke havde på Endelave: Føtex, ParadisIS, gågade osv., hvilket står noget i kontrast til Endelave “kolosal”-marked, som Michael omdøbte købmanden til. Turens første tøjvask blev også foretaget denne aften.

IMG_4319
Morgenløbetur, hvor vi rigtig er kommet på trailløb på Endelave.
IMG_4317
Afslappende sejlads til Fredericia

Endelave – sightseeing

Efter morgenmaden, hvor man bestiller morgenbrød i en postkasse aftenen i forvejen, tog vi cyklerne frem, og kørte først øens bjerg-etape (højeste punkt på Endelave er 7,8 m.o.h.) Smiley, der blinker og derefter ud på den nordlige del af øen, hvor vi tilså kaninbestanden, inden vi var helt ud på “spidsen”. Det er også her man finder vikingetidens skibssætning m.m.

Dette var i øvrigt også dagen, hvor vi under morgenmaden så turens (indtil videre) VÆRSTE sejlere –  et ægtepar (ældre), der forsøgte at få deres katemaran ud af Endelave havn… Hold da op… Overrasket smiley Sikke et show! Godt de blev “pustet” over i den anden side af havnebassinet, end der hvor Phu Haa lå.

foto1
Postkasse-bageriet på Endelave
foto
Øens eneste købmand! Banke banke på… må vi komme ind? Michael omdøbte i øvrigt købmanden til øens “kolosal-marked”.
IMG_0096
Brandslukningsudstyret besigtiget på nordøen.
IMG_0104
På nordspidsen af Endelave, kan bølgerne “slå sammen” lige som på Skagen. Apport Ego 🙂
IMG_0105
Nordspidsen af Endelave

Quark 12 år – og tilbage til Morten Korch

Quark (Asasara Amazing Thunder ‘N Lightning) fylder 12 år i dag! Jeg kan ikke rigtig påstå at han fuldstændig fit-for-fight, da jeg stort set dagligt giver ham smertestillende. Hans bagpart er blevet temmelig svag og han er næsten uden kræfter i lårmusklerne på bagbenene. Jeg har dog besluttet at jeg vil holde ham i gang så længe jeg kan, for Quark har altid været en meget aktiv hund, der har fulgt mig overalt – og stadig gør det Smiley

IMG_4309

Quark blev fejret med adskillelige svømmeture på stranden ved siden af Mårup havn. Der ud over brugte jeg formiddagen på hundetræning (Recallers 5.0), støvsugning (hele stranden ligger i båden), hygge m.m.

Ved middagstid, hvor vinden i flg. DMI skulle løje af, sejlede vi fra Mårup afsted med Endelave som mål. Vinden løjede dog ikke, så vi blev blæst sydpå, kun med genua’en sat og ca. 1 m. høje bølger når de gik højest.

Alt(!) hedder Endelave: øens navn, færgens navn, byens navn, internetforbindelsen osv. Havnen her er tip top og er fra sommeren 2011 – og står noget i kontrast til byen (resten af øen), som fremtræder meget Morten Korch – agtig. Idylisk, –men hold da op et ø-samfund. Blandt andet er øens købmand at finde hos en mand, der bruger husets stue + værelse som forretning – og grøntafdelingen i carporten sammen med sprinklervæsken. Smiley

IMG_0089IMG_0091

Det er meget varmt (27 grader) og derfor holdte vi “siesta” til kl. 22, hvor vi tog en lang gåtur med hundene til flyvepladsen (loggede lige en cache). Vi så en del af øens råvildt bestand, men de vilde kaniner har vi stadig til gode.

Samsø sight-seeing

Stille overskyet formiddag, hvor Quark blev sat til at passe på båden, i mens vi tog cyklerne 4,5 km til Samsø labyrint. De andre siger jeg er på “Ego” når jeg cykler – hæ hæ – og der er Tour de France i flimmerkassen. Den nye hunde-tilkoblings-arm på min cykel virker i hvert fald rigtig fint.

IMG_4302
For at logge en speciel cache i labyrinten, skulle man tage et billede af sig selv incl. device ved indgangen til labyrinten.

IMG_4300

IMG_0087
Et af “målene” i labyrinten var denne skulptur i et hjerteformet bed med lavendler.

 

IMG_0085
For at komme finde vej i labyrinten, skal man besvare spørgsmål ( der fås i forskellige sværhedsgrader og kategorier). Google – er vores ven… hi hi…

IMG_0086

Eftermiddag/aften brugt på afslapning/hygge/oprydning/hundebadetur/strik/hundeluftning i området.

IMG_4306
Bade- og svømmetur på Mårup strand! Begge hunde elsker at svømme efter fyrtårnet og andre flydende hundeapporter.

Fra Odden til Mårup havn

Solskinsmorgen(!) Morgenluftetur med Ego og Quark på stenstranden vest for Odden havn. Morgenmad og afsted mod Mårup (Samsø). Alle sejl blev sat og alt gik fint ud til revet ved Sj.Odde, her kunne vi se på de andre sejlere + bøjerne, at vinden og strømforhold ikke matchede… så vi skulle for motor igennem med godt 2 knob modstrøm. Vel igennem revet vendte vinden, og strømforholdene var ikke gunstige – vi begyndte at “banke pæle” (og senere fandt vi ud af, at vi også tog vand ind og næsten havde fået lavet vandseng i for-kahytten). Derfor bød turen på en “lille” omvej over mod Ebeltoft og nord om Hjalm, inden vi kl. 17.35 landede i Mårup havn. Ikke specielt mange både i havnen i dag, så vi fik havnens bedste plads – helt oppe foran havnekontoret.

Gåtur til Brugsen i Mårup (Michael tog lige en extra tur på cykel, da bøfferne til grillen ikke var kommet med hjem i første omgang). Smiley med åben mund Aftentraveturen gik i Nordby Bakker ud på Asmindør Hage, hvor vi loggede en enkelt cache imens vi nød solnedgangen og den flotte udsigt.

IMG_4289
På vej igennem den smalle sejlrende – revet ved Sj.Odde
IMG_4292
Strikketid – og mine vikingesokker blev færdige.
IMG_4293
Strikketid – her er det fortsættelsen på mit kniplinge-strik-sjal.
IMG_0061
Ego slapper af ombord
IMG_0064
Quark slapper af ombord
IMG_4294
Der grilles i Mårup havn, lige foran Phu Haa – og efter at bøfferne er hentet 😉
IMG_0083
Flot udsigt over Mårup havn, taget på vores aftengåtur til Asmindør Hage.

Havneanmeldelse af Mårup havn:

Absolut dejlig lille havn, hvor der er cykeludlejning på kajen. Fine toilet- og badforhold, i både den gamle og nye bygning. Hunde- og børnevenlig badestrand (der bliver meget hurtigt dybt), 50 m fra havnen. Virkelig hyggelig havn som indbyder til at man bliver et par dage. Dog ingen legeplads – men lige pt. har vi heller ingen børn med til den slags aktivitet.

Sommerferie start – sejlerferie

I går pakkede vi en del og kørte det hele på båden. Der er blevet plads til “det hele” Smiley, der blinker i bådens mange rum og skabe, –ja, faktisk er der stadig op til flere tomme pladser.

I dag blev tøjet og hundene pakket, køleskabet tømt og de sidste cykler sueret fast inden vi drog afsted på 3 ugers sommerferie i Phu Haa. Planen er, at vi en del af ferien skal besejle Lillebælt.

Absolut ingen vind og 24-27 gr. afsted til Odden Havn, som vi anløb ved 17.30 tiden. Vi tog for 2. gang i år og afprøvede havnens ishus, og jeg må sige, at de endnu engang skuffede. Isen smager som at række tungen ud af vinduet og flødebollerne er ikke friske. Absolut skuffende. Skuffet smiley

Denne første uge af sejler-sommerferien, har vi kun Alex med, de 3 mindste støder først til i løbet af næste weekend. Vejret er helt fantastisk og indbyder til dejlige (hunde-)lufteture i den svale aften. Både Ego og Quark er med på turen. Smiley

IMG_0054

Havneanmeldelse (absolut min subjektive mening) af Odden Havn:

Denne havn bærer præg af at være en “gennemgangshavn”. Ikke en havn man ligger i for at opleve området. Desuden er bad- og toiletfaciliteter trange (trods at den midterste bruser hos herrerne gav gratis varmt vand). Ishuset på havnen bør ikke benyttes – håber de er bedre til at lave pommefrites (der stinker af friture) end til at servere is.

Hjemrejsedag

IMG_0323IMG_0324IMG_0325

Der har i nat været tumult i teltet på flere måder. Et pindsvin havde besluttet sig for, først at spise mine hundes mad (resterne stod lige udenfor teltet) og Ego vækkede mig kl. 3.30 og var noget nysgerrig efter at komme ud af teltet. Jeg fik dog manet ro på, hvilket blot gjorde at pindsvinet besluttede sig for at gå videre ind i forteltet på campingvognen. Her væltede Charlie alle havemøblerne i hans forsøg på at gø og knurre pindsvinet ud af “hans” telt igen. Mor stod op, men kunne ikke rigtig se, hvad det var for et dyr de havde besøg af, da det hvæssede højlydt når man nærmede sig, så jeg måtte ind og hjælpe til med lommelygten. Kosten blev taget i brug til at trille pindsvinet ud af teltet og møbler m.m. blev sat lidt til side igen inden vi kunne gå fnissende til ro igen.

Campingpladsen blev pakket sammen, –alt var tørt og vi begyndte at køre mod Danmark igen. I Kalmar stoppede vi ved “Giraffen-shoppingcenter”, hvor der blev shoppet vandresko, tøj, biludstyr m.m. inden vi gik på “den gyldne måge” og spiste frokost.

Ingen problemer med at komme hjem til Tværvej, hvor vi spiste aftensmad sammen inden vi landede på Hasselgård til sengetid.

Vi har haft en herlig campingferie.

Inden det blev min sengetid nåede jeg at tilmelde Ego til DM i lydighed, som vi havde fået invitation til. Derefter blev det også godnat til mig.

Sydspidsen af Øland

Elisabeth og Sebastian sover på en stor luftmadras ved siden af mig. Elisabeth ligger dog ikke altid oppe på luftmadrassen, men mere ovre på min madras om morgenen. Jeg stod op, og hun fik lov at sove længe.

IMG_0301IMG_0302IMG_0303

Idag ville vi ned og kigge på sydspidsen af øen. Her var frokostmålet fyret! Undervejs var vi igennem ko, får og hjorte- land. Ego er helt klar til liiiiiiige at hyrde dem alle lidt.

IMG_0305IMG_0309IMG_0315

Frokost ved fyrret, hvor børnene også fik set sæler, der lå og slikkede sol.

IMG_0317

Lige et par billeder af vores camping-lejr. Vi havde fået tildelt plads nr. 542, og så længe man kunne være på de godt 100 kvm betalte man kun for selve pladsen. 315, – s.kr. pr. overnatning på en 4-stjernet campingplads med gratis bad, vaskemaskiner, tørretumblere og køkkenfaciliteter, gør at vi klart kan anbefale andre Lundegårds Camping. 315,- s.kr. har jeg aldrig før været med til at campere: 3 voksne, 2 børn, 3 hunde, 2 biler, 1 campingvogn, 1 telt, 1 trailer. Tommelfinger op

IMG_0320IMG_0321

Fossiler og “kroppkaker”

Lidt nord for Sandvik, kan man ude langs kysten finde denne gamle mølle, der ikke kværnede korn, –men sleb fliser. Møllerne sleb fliser frem til engang i 1930’erne, hvor maskiner efterhånden overtog arbejdet (før møllerne havde man sat heste til at trække en bom med slibestenene på). Her langs kysten ligger stenbruddene også, og der findes masser af fossiler i stenene. Sebastian hjembragte en hel del, som nu ligger og afventer en tur med olie, så fossilerne træder rigtig frem.

IMG_0273IMG_0274IMG_0276IMG_0279IMG_0283

Vi gik et godt stykke videre op af kysten, hvor vi fandt en læplads (for to små regndryp, der passerede imens vi spiste mad).

IMG_0284IMG_0285IMG_0288IMG_0290IMG_0292IMG_0293

Tilbage ved bilen (holdte ved stenbruddet ved Sandvik), nåede vi lige at samle de sidste fossiler inden regnen satte ind. Hele bilen stemte derfor for at besøge det lokale hjemmebageri og købe kager med hjem til eftermiddagskaffen. Der var bare liiiiige en detalje som vi havde overset… På skiltet stod der KROPPkaker og ikke KOPkaker! Så da jeg stod i køen (den var lang) udenfor bageriet var det først da jeg fik stukket næsen helt ind i “bixen” at det gik op for mig at det her vist ikke liiiiiige var hvad vi søgte. Faktisk overhovedet IKKE heller (det lugter bare meget forkert når man har sat næsen op efter wienerbrød o.lign.). “Kroppkaker” blev i mine øjne til indbagte indvolde (lidt a la finker) i kartoffelmos-kugle, stegt i flæsk og spist med syltetøj til… Yyyyddrghhh… I svenskernes øjne var det en yderst lækker ret og folk valfartede her til Evas kroppkaker. Jeg valfartede UD og beordrede tur til købmanden, hvor jeg fik indkøbt rigtig kanelsnegle og popcorn til eftermiddagsregnen.

IMG_0295IMG_0298IMG_0296

Eftermiddagsregnvejret blev brugt på postkort-skrivning og hygge i teltet på campingpladsen. Vi tilberedte aftensmaden i campingpladsens køkkenfaciliteter, da vi ikke ønskede at grille i regnen. Men dette var feriens eneste regn –og stadig 20 grader.

Shoppetur i Borgholm

Idag fik hundene en hviledag, og vi tog cyklerne og cyklede de 7,5 km ind til Borgholm centrum. Her er der en fin lille gågade, hvor der på torvet var en gøgler som underholdte alle rigtig godt. Vi ossede butikker, spiste is, var på systembolaget og cyklede tilbage til campingpladsen ud på eftermiddagen. Billedet herunder er solnedgangen set fra campingpladsen. Læg mærke til at der næsten ikke er nogen campister tilbage (der var helt fyldt op da vi kom). Svenskerne er stort set taget hjem! Så nu er her rigtig god plads.

IMG_0270

“Tingstad Flisor” på Øland

Idag var det overskyet fra morgenstunden, og i receptionen sagde de at det ville fortsætte sådan resten af dagen. Perfekt til en lidt længere vandretur med hundene ind på den specielle “hede”, der er midt på den sydlige del af øen. Vi planlagde at parkere i Kastlösa, og gå (børn cykle) ud til midten af øen, hvor vandreruten ind til Tingstads-fliserne begyndte.

 

IMG_0249IMG_0250

Børnene satte deres cykler efter ca. 3 km ud af grusvejen, og nu begyndte den ca. 5 km tur ind til fliserne. Og hvad sker der nu? Solen begyndte at bage ned fra en skyfri himmel! Nogen der tog solcreme med? nåh… ik’? (Gæt selv vores kulør denne aften).

IMG_0253IMG_0254IMG_0256

Det er en meget fint afmærket tur igennem hedelandskabet (jeg så ingen hugorme, men de må have været her). Når man tager turen sidst i juli kan den sagtens lade sig gøre i sandaler, de våde engområder er tørre (selv åen er udtørret), dog skal man passe lidt på buskene derude, de river og nogle af dem kan også stikke (hul på storetåen).

IMG_0257IMG_0262IMG_0263

Vel, fremme ved fliserne blev den medbragte frokost indtaget. Sebastian var nået at blive meget sulten og havde været ved at stoppe lige inden fliserne, –men med lidt overtalelse fortsatte han. Turen tilbage igen gik også rigtig fint, og nu fik solen lov at skinne på os fra en lidt anden vinkel, så vi kunne blive sådan lidt røde over det hele.

17 km loggede min skridttæller, hvoraf børnene cyklede de 6 km.

Om aftenen var mine hunde så trætte at Ego ikke engang gad rejse sig op for at spise, –det er i hvert fald første gang jeg har set ham spise liggende.

IMG_0266

Troldeskoven på nordspidsen af Øland

Igen idag stod vi op til en varm solskinsdag, og vi besluttede at køre de ca. 40 km nordpå til Troldeskoven, hvor der er en vandresti rundt på det nordligste af Øland. Utroligt nok næsten uden myg (jeg har været her før, hvor vi var ved at blive ædt).

IMG_0237IMG_0238IMG_0240IMG_0242

Tilbage på Lundegård Camping, blev der badet og hygget. Børnene nyder at have cykler og løbehjul med, da campingpladsen er ret stor og har egen “Bike Park”. Elisabeth blev dog lige modig nok på løbehjulet og reddede sig en omgang asfalt-eksem, der fluks blev sammenlignet med mormoderens (hun pådrog sig sine “knæ” på en Zoo-tur ugen inden).

IMG_0243IMG_0244

Aftenhygge i teltet, hvor der blev “klunset” med tændstikker.

IMG_0247

Kanin-jagt og campingliv

IMG_0223

Om morgenen, lige uden for teltet, har de vilde kaniner travlt med at spise sig mætte. Det kunne børnene slet ikke stå for, og de spurgte om ikke de måtte fange én og tage med hjem. Vi sagde jo fluks ja, og så gik den vilde kanin-jagt ellers.

IMG_0225,

Uskyldige børn, der slet-ikke-jager-kaniner, stadig i nattøj rundt på campingpladsen.

IMG_0227IMG_0228

Efter lidt “jagt” kommer mormor pludselig i tanke om at man da skal strø salt på halen af kaninerne, imens man tager dem i ørerne… og sådan fortsatte jagten nu, –med salt i hånden eller i en lille skål…

IMG_0230

… mon mormoderen nu har været helt ærlig omkring sine “råd”?

IMG_0231IMG_0222

Ego så ikke ud til at have det fjerneste imod at være campist i en uges tid på Øland.

IMG_0233

Hygge i forteltet…

Campingferie på Øland

De lovede rimeligt godt vejr i denne uge, så vi skyndte os at drage afsted på camping til Øland (Sverige). Her endte vi med at få en af de sidste pladser på Lundegårds Camping (plads nr. 542). Det er svenskere der holder ferie på Øland og har fyldt campingpladserne helt op.

IMG_0215IMG_0216IMG_0218IMG_0219

Her er billederne fra den første aften lige efter at vi er ankommet og har sat “Slottet” og teltet op ved siden af hinanden. Det har været 28-29 gr. varmt hele dagen, rigtig sommerferievejr!