Lille juleaften sidste år spiste Michael og jeg middag på restauranten Uformel.
Det var under denne middag, at der blev lagt planer for fremtiden. Michael havde friet til mig, og vi sad og hyggesnakkede om, hvornår og hvordan vi skulle holde bryllup. Mange muligheder blev vendt og drøftet og til slut under desserten, blev beslutningen taget: Vi ville stille og roligt tage en borgerlig vielse og derefter rejse til New York sammen. Derefter ville vi invitere nær familie og venner til bryllupsfest sidst i august og fejre brylluppet om sommeren.
Vielsen blev foretaget af Leif V. Nielsen på rådhuset i Lejre torsdag d. 14. april 2016. Vi havde et par vidner med, og efter en tale fra Leif, om “Det tomme ægteSKAB” som man selv skulle fylde lykke i, et par ja’er og underskrifter, kunne Michael og jeg kalde os for ægtepar.

Vi kørte derefter sammen med vores vidner (Thomas, Tanja og Mogens) til Snekken, hvor vi spiste en lækker frokost sammen og hyggede os. Vi var i øvrigt det eneste brudepar på restauranten denne torsdag ved middagstid.

Tanja og Mogens kørte os derefter i lufthavnen, – og afsted var vi på bryllupsrejse til New York.
En rigtig dejlig dag, der var præcis som vi ønskede os den.

Kære Sofie og Michael
Dejligt at være med på jeres store dag !
Må jeres ægteskab, blive fyldt med masser af kærlighed, rummelighed og forståelse.
Jeg glæder mig over at to så dejlige mennesker, som jeg har kendt, fra før de mødte hinanden, er blevet elskende.
Kærlige hilsner fra Thomas.
🙂 Tak Thomas! … og jeg må anbefale at du “slår knæene”, og starter på dit eget kærlige-, rummelige-, forstående- SKAB 😉
Knus S
Hjertelig tillykke Sofie! Jeg ønsker jer en god og positiv fremtid. Lis Steen Hansen
Tusind tak Lis! Fremtiden kan ingen spå om, men jeg ser den i hvert fald som både god og positiv 🙂
kh Sofie