Tag: klip for børn

  • Havregrynskugler og børnelavede scrapperier

    Noget af det jeg (og børnene) spiser mest af, er havregrynskugler. Især i starten af december. Og jeg har netop lavet en ordentlig portion af “Luksus havregrynskuglerne”, som er dem med marcipan i. I får da lige opskriften:

    500 g havregryn, 375 g flormelis, 250 g smør, 125 g kakao, 2 dl fløde, 3/4 ss vanillesukker, 250 g marcipan, evt. 1 ss romessens. Alt æltes sammen og stilles i køleskab til dejen er afkølet. Formes herefter til kugler som kan pyntes som man vil med fx. kokos, krymmel osv.

    IMG_0197

    Jeg ved godt at det lyder af meget, med 500 g havregryn osv. men her i huset “fordamper” den slags med lynets hastighed og alle er enige om at nissen, da vist er i konfektdåsen ud over at spise risengrød.

    Sebastian (6½ år) har lavet et til-og-fra gavemærke ude i SFO’en, som han kom med og sagde at det skulle jeg have. Han var så stolt og glad. Han synes ikke det er helt nemt at klippe buerne i hjerterne med saksen, så han selv bliver tilfreds, men dette gik an.

    IMG_0205

    Sidste år lavede jeg disse juletræer med børnene, hvor jeg klippede kræmmerhuset og hvor børnene rullede papir rundt om strikkepind og var med til at lime/klipse på og pynte med glimmerlim.

    IMG_0207

    Hvad laver I af pynt med jeres børn? Links i kommentarerne modtages med kyshånd.