Jeg holder stadig fast i mit løberi. Det har været tøvejr i løbet af ugen og derefter hård frost igen, hvilket har gjort rigtig mange stier MEGET glatte pga. isen.
Derfor blev dagens løbe- og hundeluftetur også en kombineret løbe- og gåtur, da Fjordstien ved Sømer Skoven ikke var egnet til løberi. Det gjorde dog ikke noget, for turen var dejlig og flot alligevel.
Fjordstien ved Sømer Skoven
Jeg logger stadig mine ture med Endomondo, og jeg kan se, at jeg allerede nu i år 2013 har løbet længere end jeg gjorde i hele år 2012.
Egentlig er det sjældent jeg går og tænker over, HVOR MEGET tid jeg egentlig bruger på mit arbejde. Men i øjeblikket er lærerjobbet generelt oppe i medierne grundet regeringens “bryggen” på en ny folkeskolereform. I medierne kommer de (meget gamle) myter om lærernes arbejdsvilkår (at vi ikke laver noget osv.) frem.
Grunden til at jeg egentlig ikke regner mit arbejde for MERE end et fuldtidsjob, er ganske enkel: Jeg kan li’ mit arbejde! Og jeg har det ofte som vist på denne video (sjovt!):
Vel vidende at jeg passer ALLE arbejdsopgaverne i denne video:
Herhjemme kan jeg li’ at slappe af med børn og hunde. Børnene holder ferie med deres far i denne uge, så hundene står for skud. Selvfølgelig er det mest Ego det går ud over, og jeg er super-stolt over hans stillingsskift. Lone Sommer lærte os at “hoppe” op i stå, hvilket jeg ikke kan stå for når Ego gør det. Har lige en lille kort video af noget af aftenens stuetræning.
Rigtig mange i scrap-verdenen er gået i gang med “Projekt life 2013”. Det går ud på at man laver et layout med billeder for hver uge i hele år 2013. Nogle vælger også at lave det månedsvis. Jeg vælger at lave det… når jeg har tid og lyst!
Jeg er startet i dag med at lave et layout for uge 7 – min vinterferie. Her er det layout som min dejlige printer har printet ud på silk-mat fotopapir. Jeg har efter printet taget en sort tus og tilføjet lidt “håndholdte” historier på de tomme pladser. Det færdige layout hænger nu i min stue i en af rammerne. Herligt med lidt hurtigt digi-scrap, som endte med at blive tilføjet lidt hurtig håndskrift. Det fungerer for mig, -så jeg tror ikke det er den sidste uge der vil blive dokumenteret i år 2013.
Et hurtigt digi-layout, som efter lidt håndskrift dokumenterer min vinterferie på fineste vis.
Min løbeklub (KHIF-løb) opfordrede os til at deltage i Hellas IK (Roskilde)’s løb, hvor deltagergebyret ubeskåret ville gå til landsindsamlingen i næste weekend.
11 løbere fra KHIF-løb var mødt op og løb distancer på 5 – 7,5 – 10 km. Jeg tog en 5 km. Hyggeligt løb, der blev rigtig hårdt pga. den nyfaldne sne og tøvejr, der gjorde at mine ben syrede til i lægmusklerne. Det føltes dog rigtig godt at komme i mål.
De 11 løbere fra KHIF-løb (fotografen er nr. 11).
Første omgang ude på skov-delen af ruten. Forsøger at følge med Tanja, som på dette tidspunkt kun er 6-7 m. foran.På målstregen, hvor jeg er ved at fiske mit løbsnummer ud af lommen, som skal afleveres på bordet i målområdet.
Smid evt. en kommentar til dette indlæg om, hvilke løb du deltager i? hvad er en god løbeoplevelse for dig?
I dag er det træningsdag for “De Ulydige” (vi træner lydighed med vores hunde), og selvfølgelig skulle jeg bage kage, fordi Ego havde fødselsdag i går, og en af de andre var blevet RØM i rally-lydighed, som også skulle fejres.
Jeg valgte at lave “Semlorer”-bollerne, som fødselsdagsboller, imens RØM-kagerne var grønne Kaj-kager. Herligt først at træne hunde og derefter få varm te/kaffe med tilhørende kage og snak om træning m.m.
Min dejlige border collie fra den østrigske kennel “Sonningen Garten”, EGO, bliver 2 år i dag. Jeg har fejret det med ham ved at give ham lidt lækkerier, og en løbetur.
fødselsdagshunden, Ego, leger med Quark.
På løbeturen i dag, blev mit første løbe-delmål nået: At kunne løbe 5 km uden at skulle stoppe. Egentlig skulle det bare have været en lille “lufte-fødderne”-tur, da jeg skal løbe et lille løb i Roskilde på søndag sammen med Tanja. Men da jeg først kom afsted føltes det bare… godt, og jeg fortsatte til “damen” fra Endomondo sagde at jeg havde tilbagelagt 5 km, hvorefter jeg gik den sidste kilometer hjem. Herligt!
Jeg meldte mig ind i KHIF-løb (Kr. Hyllinge IdrætsForening) søndagen før nytårsaften 2012. Mine bevæggrunde er a) at komme i en bedre grundform end jeg har været og b) så må jeg også godt smide et par kilo i løbet af år 2013. Jeg har før løbetrænet op til små 5 km løb (DLF-stafetten, Grevinde Dannerløb, Kvindeløb, Erimitagen osv.), men jeg er altid stoppet igen. Løbeklubbens formand har lagt løbeprogrammer ud, og det betyder at jeg 1-2 gange om ugen skal ud og træne, ud over løbeklubbens søndagstræning kl. 11.00.
KHIF-løb, hver søndag kl. 11.00 fra Stationsvej i Kr. HyllingeAlle dagens fremmødte er klar til Flemmings udfordring.
Idag (min 5. mødegang i klubben) var der gæsteinstruktør på fra Roskilde (Hellas). Flink sympatisk mand, Flemming, som kommanderede alle rundt på differentieret intervalløb forskellige steder i byen. Uf, det var hårdt! Ego, min trofaste border collie, er virkelig en stor hjælp for mig. Jeg har købt en sele, så han kan trække (mig!) med bringen/forparten, det virker rigtig godt især med et bredt bælte der dækker hele lænden på mig, og elastisk line imellem bælte og selen. Ego synes også min nye “dille” er perfekt, han elsker at arbejde sammen med mig.
Flemming fortæller, hvordan vi skal løbe intervaltræning.
Det var en rigtig kold vinterdag i dag (minus 8 grader), og hjemmefra havde jeg gjort mig mange overvejelser over, hvad jeg skulle tage på for at holde varmen. Men lad mig sige det sådan, at det fik Flemming hurtigt en til at glemme alt om! Til sidst blev det totalt overlevelse, og jeg kunne da heller ikke løbe hele vejen tilbage til klubhuset, -der var simpelthen ikke mere energi. Tilbage kom jeg dog, og inde i klubhuset tog Flemming også ordet og ønskede os tillykke med den nyoprettede løbeklub (han var rimelig overrasket over at vi var så mange medlemmer i en helt nystartet klub) med nu godt 80 medlemmer. Derefter spurgte han lidt til vores motivation, og det er derfor jeg har startet mit indlæg med min motivation for at løbe.
Smid en kommentar. Løber du? -hvis ja, hvad motiverer dig?
… og lige et sidste motivations-moment: Endomondo. Jeg har oprettet en profil på Endomondo, og downloadet app’en til min iPhone. Her kan jeg så følge med i al den motion jeg får, se kort, bedste tider, lave intervaltræning, løbe imod venner osv. Dette er dagens logning, og I kan se alle de data man får (jeg har dog ikke tilsluttet mit pulsur/pulsbælte, men det ville nok også bare have vist “død” kvinde idag – smil).
Op til 9 lørdage om året, kan jeg være “arbejdsramt” af fx kursus-aktiviteter i forbindelse med mit lærerjob. På Jægerspris Skole, hvor jeg arbejder, var dette dog blot 2. lørdag i dette skoleår med arbejde. Alle lærere på mellemtrinnet og udskolingen var sat til “stævne” på sidste kursusdag med Cooperative Learning med en super-inspirerende instruktør (Birgit). Rigtig mange nye ideer til undervisningen blev diskuteret og drøftet.
Mine “med-sammensvorne” ud i hundeverdenen, udnyttede at jeg ikke kunne deltage i div. konkurrencer i dag og havde tilmeldt sig en Rally-lydigheds-konkurrence med mulighed for at få flere “pinde” og dermed avancere. Ego og jeg nåede jo netop “op” i øvet klasse nytårsaften 2012, hvor de to andre også befinder sig, så derfor fulgte jeg selvfølgelig med i begivenhederne i Korsør på de sociale medier. Tillykke til Tindra med Yvonna (eller er det omvendt?) der klarede pind nr. 2 og nu kun mangler én pind/prøve mere, før de ryger i expert-klassen. Tanja med Neko sympatiserede mere med Ego og jeg, idet de ikke opnåede nogle “pinde” i dag. Til gengæld oplevede Tanja at det hun arbejder på for tiden med Neko bliver bedre!
Efter at have hentet børnene ved mine forældre, var der dømt afslapning i sofaen.
Ego var helt balstyrisk og da det i øjeblikket er meget koldt udenfor (ca. –8 grader) fandt jeg på at lave stue-LP2-træning. Det går ud på at feltet blev lagt ud på gulvet (så stort som det nu kunne blive) og Ego shapet ind i det. Der blev trænet stillingsskift og meget snævre vendinger rundt i stuen. Sebastian roste os højlydt og synes at vi var rigtig gode, så imens jeg havde modet i top, skyndte jeg mig ind til computeren og tilmeldte os vores første LP2-prøve i Ølstykke d. 14. april 2013! Nu er målet sat(!) Vi skal være klar. Det motiverer.
Speciel dato! Jeg var i min bil på vej hjem fra arbejde kl. 12:12:12 mellem Landerslev og Lyngerup. Næste gang vi har en speciel dato er d. 20.12.2012, og herefter går der 89 år før der kommer en tilsvarende speciel dato (01.01.2101), så den oplever jeg nok ikke… (Dennis har efterfølgende gjort mig opmærksom på at jeg har store chancer for at opleve 11.12.13 kl. 14.15 næste år).
Og idag er mit kreative indslag stadig fra matematiktimen (på skolen), –ja, hvad gør man ikke for at være kreativ IMENS man får penge for det. Min 7. klasse er heldigvis ved at være til vejs ende med et geometri-forløb, så her var det passende med noget “jule-matematik”, som idag var en snak om denne: “Stjerne til vinduet” lavet i silkepapir. Der bliver arbejdet med forståelsen af matematik-ord som: Foldning (efter instruktion), centervinkel, flytning/drejning, kongruens og måle med vinkelmåler!
… og så bliver de nydelige i vinduet bagefter. Der er mange flere ideer, hvis man “googler” thebrevsfoldning.
… og vejledningen kommer her, hvis andre skulle få lyst (klik på billedet, så bliver det større):
Idag har jeg haft travlt. Min dag har været booket op fra kl. 7 i morges til kl. 18, –bare ud i en streg med ting jeg skulle gøre og nå, så da dagens afsnit af “Julestjerner” indtraf kom jeg ikke rigtig op af sofaen igen. Til gengæld genså (og grinte) jeg af noget jeg stødte på for første gang i weekenden: Jul på facebook (en af mine lærerkolleger viste den også frem på lærerværelset idag i frokostpausen, herligt).
Så varslede DMI (igen) snestorm i Danmark, og idag kom den så. Det betyder ikke så meget på en søndag i december. Jeg fik hurtigt sms’et til Sebastians fodboldtræner, at Sebastian ikke kom til Tune-hallen og spille U8-turnering idag, og kort tid efter ringede Isabella (Elisabeths bedste veninde) og spurgte om ikke vi ville med ud og kælke. (De enkelte billeder kan “klikkes” større, hvis man ønsker at se detaljer).
Vi bor 500m fra Lindegårdsparken med en af Danmarks bedste kælkebakker (ssshhhhyyy… det er hemmeligt for store dele af Danmarks befolkning, så her er næsten ingen mennesker). Over markerne hjem, så det kun er de sidste 150 m der foregår på selve vejen, –og se hvordan den ser ud idag med snedriver og alting!
God 2. søndag i advent til jer alle “derude”, og håber at vejret arter sig i morgen tidlig og alle med sommerdæk på bilerne, har feber og bliver i deres senge/hjemme, eller først kører på arbejde efter kl. 8
Igår brugte jeg hele eftermiddagen ude hos en veninde. Vi har lavet en juletradition med at lave konfekt sammen. Så vi gik igang:
Tanja havde hørt (i radioen) at man skulle kunne lave hjemmelavet hindbær-marcipan selv, så det lagde hun ud med, og forsøgte sig også med portvinen i nogle af dem.
Så lavede vi Mozart-kugler, Bailey-kugler, Krims-Krams, Nougat-stang, Snitter osv. Stort set alle opskrifter har vi fra Odense Marcipans hjemmeside. Og Elisabeth og Sebastian lavede havregrynskugler til den store guldmedalje (…eller også spiste de dem).
Ud på eftermiddagen måtte vi også liiiiiige ud og afprøve kælkene, inden vi gik igang med at lave aftensmad; Ovnstegt vildsvin, kartofler, sovs, bønner og waldorf a la orange.
Noget af dagens produktion, pakket i konfektdåsen (hvor den af en eller anden grund også fordamper fra).
Fik jeg fortalt at Tanja har lavet de lækreste syltede grønne tomater, som jeg spiste til frokost ovenpå helt alm. leverpostej (mummme):
Midt i november var jeg på gymnasie-veninde-besøg i Holland sammen med min kusine. Og her blev der shoppet lidt sjove pakkekalender-gaver. Bl.a. er der noget der minder lidt om krymmel (sådan noget til ovenpå lagkager m.m.), som man drysser på madder med smør. Sådan to pakker var der i pakkekalenderen til morgen og i følge Elisabeth er det “fantastisk”(!). Jeg synes dog det ser (og lugter?) en anelse syntetisk. Jeg kan ikke huske helt præcist hvad det hedder på hollandsk, men jeg husker det som noget i retning af “hakkelse” (Gitte må rette mig senere).
Jeg har nogle travle dage på mit arbejde (Jægerspris Skole) i øjeblikket, da jeg er IT-teknik-ansvarlig på skolen, skal terminsprøverne bare “spille” med alle de forskellige computere som eleverne selv medbringer, der skal kunne udskrive deres opgaver via skolens netværk og printere. Jeg havde dog forventet mere “bøvl”, så jeg var glad da jeg kunne køre ud og hente mine børn ved 13-tiden.
Derefter havde jeg lavet en aftale med Majbrit om at komme forbi (hendes brækkede ben) og den lille nye hundehvalp “Caro”, og vise hende hvordan man får sine videoer ind på bloggen/facebook/sociale medier via YouTube og en Google-konto. Det var rigtig hyggeligt, det viste sig at hun havde besøg af sine børnebørn, så pludselig lød det som om vi havde sluppet en hel 7. klasse løs (i støjniveau) i Gershøj. Som tak fik jeg noget (eller var det børnene?) der for mig er virkelig julet: Lakridskonfekt!
Hjemme på Hasselgård var der kommet hundemad, som lige skulle stakkes og mærkes op, og derefter blev det tid til at lave aftensmad, der idag bød på: Kalkun m. flødeost og bacon, ovnstegt på bund af rodfrugter. Faktisk blev vi så mætte at vi ikke orkede pandekagerne, så de blev stillet i køleskabet til senere brug
Der blev fladet ud foran hus-alteret, der bød på Disney Sjov, Julekalender og DRs juleshow. Elisabeth og jeg udnyttede også tiden til at afprøve et par nye neglelakker. Jeg er ret vild med mærket Essie, som jeg synes har en særdeles god holdbarhed på mig, trods hundetræning, madlavning, rengøring mv. Her til aften blev det den blå “Butler Please” der kom på, og Elisabeth valgte en grøn nuance.