Rallykursus med HSD: Matematiktime eller fodbold?

Det er sommerferie (lørdag d. 4. juli 2026). Vi skulle egentlig have været ude at sejle, men én af vores faste regler er, at vi ikke sejler i hårdt vejr i sommerferien. Derfor er vi ganske vist rykket ombord på båden, men båden ligger trygt på sin plads i Holbæk Marina, mens vejret viser tænder.

Det gav til gengæld en uventet mulighed: Pludselig kunne jeg deltage på Helle Sejer Damkjærs rallykursus i Herringsløse.

Helle Sejer Damkjær

Jeg har tidligere mødt Helle på et kort kursus i forbindelse med en rallycamp på Fyn for nogle år siden. Dengang gjorde hendes måde at se både hund og fører på stort indtryk på mig. Nu har jeg fået Luca, og vi har brug for alle de skarpe øjne og gode idéer, vi kan få, hvis vi skal udvikle os yderligere og stå skarpt til konkurrencerne.

Vi var seks hundeførere med hunde på ekspert- eller championniveau samlet til kurset. Inden kursusdagen havde vi alle sendt en kort præsentation af os selv og vores hunde. Da jeg så oversigten, bemærkede jeg, at der ud for Luca og mig stod ét enkelt ord:

“Ufokuseret.”

Jeps. Spot on.

Det er præcis dér, vi har vores største udfordring.

Luca kan rigtig mange ting. Faktisk så mange, at han ofte kan gennemføre øvelserne uden at være særligt optaget af mig. Men jeg ønsker et stærkere samarbejde, mere fokus og en hund, der aktivt vælger mig til, selv når verden omkring os byder på spændende alternativer.

Så spørgsmålet var:

Hvordan får jeg fokus frem? Og hvordan fastholder jeg det?

Tre forskellige former for træning

Helle lagde ud med at introducere tre forskellige træningsformer:

  1. Detaljetræning
  2. Helhedstræning
  3. Forstyrrelsestræning

Pointen var enkel, men vigtig: Inden ethvert træningspas skal man beslutte sig for, hvilken type træning man laver. For hvis man forsøger at træne det hele på én gang, ender man ofte med ikke rigtig at træne noget af det.

Til formiddagens undervisning (begyndere/øvet niveau) præsenterede Helle dette overblik over de færdigheder, en rally-hund bør mestre:

Helhedstræning: Fra fodbold til matematik

Første runde bestod af helhedstræning. Alle ekvipager fik ni minutter på banen.

Her fik jeg nogle af dagens største aha-oplevelser.

Helle beskrev Lucas udfordring på en måde, der ramte plet. Når Luca scanner omgivelserne, kigger på andre hunde eller interesserer sig for alt muligt andet, så spiller han “frikvarters-fodbold”. Når han vælger samarbejdet med mig, så er han tilbage til “matematiktime”.

Min opgave er ikke at kalde hektisk på ham.

Min opgave er ikke at fejlmelde.

Min opgave er ikke at blive frustreret.

Jeg skal ganske enkelt vente på, at Luca selv vælger matematikken til igen.

Når han gør det, skal jeg være klar med rolig, lavmælt ros:

“Dygtig.”
“Super.”
“God dreng.”

Ikke højlydt begejstring. Ikke fem kommandoer i træk.

Bare rolig anerkendelse af det valg, han selv har truffet.

Hvis han tjekker ud, kan jeg gå en anden vej eller ændre retning, men jeg skal lade ham finde tilbage af sig selv.

Og så kom dagens måske vigtigste sætning:

TTT – Ting Tager Tid.

Helhedstræning på én kvadratmeter

En anden øjenåbner var Helles demonstration med sin egen hund, Mio.

Hun viste, hvordan man kan lave helhedstræning på ganske få kvadratmeter. Ikke lange baner. Ikke komplicerede skilte.

Bare samarbejde.

1-3 minutters arbejde efterfulgt af belønning.

Det var fascinerende at se, hvor meget kvalitetstræning der faktisk kan ligge på ganske lidt plads, når fokus er på relationen og samarbejdet frem for antal meter eller antal øvelser.

Forstyrrelsestræning: Hele hallen som fristelse

Anden runde handlede om forstyrrelsestræning.

Alle hunde og førere var på gulvet samtidig. Hundene var i korte liner, og rundt omkring var placeret skilte, spring og forskellige former for legetøj.

Opgaven var enkel:

Hunden skulle vælge samarbejdet til.

Hvis hunden tjekkede ud, skulle vi ændre retning eller bakke væk og rose, når hunden igen valgte os til.

Det lyder simpelt.

Men det kræver faktisk stor disciplin hos føreren ikke at begynde at dirigere, lokke eller kalde konstant.

Helle fortalte også om en træningsmetode, hvor hun bruger “kødvand” fra eksempelvis kogt kylling. Hun hælder en stribe af det ud på græsset og træner hen over det.

Formålet er ikke at gøre hunden ligeglad med duften.

Formålet er at lære hunden, at den godt kan registrere duften uden at vælge den til.

Det giver mening i forhold til konkurrencer, hvor der kan være masser af spændende færtspor efter andre hunde, løbetidstæver eller rester af godbidder.

Detaljetræning: Sidestep og stå foran

Tredje og sidste runde handlede om detaljetræning.

Her arbejdede hver ekvipage med de øvelser, de havde mest brug for hjælp til.

For Lucas og mit vedkommende valgte jeg vores sidesteps.

Vi fik justeret træningen, så Luca nu langt bedre forstår, hvordan han skal flytte sig væk fra mig både på højre og venstre side. Nu handler det “bare” om at få trænet øvelsen så meget, at den bliver sikker og kan fungere både under helhedstræning og forstyrrelsestræning.

Vi arbejdede også med “stå foran”.

Her skal Luca lære at bruge sin bagpartskontrol mere aktivt, ligesom når vi træner elefantøvelsen på balje. Målet er, at han kommer mere præcist på plads foran mig i stedet for at lave det store U-sving, som han har en tendens til lige nu.

Derudover skal vi arbejde videre med generel sikkerhed i stå-positionen. Jeg vil gerne kunne stole på, at han bliver stående, når jeg har sagt stå, uden at jeg skal holde ekstra øje med, om han sætter sig.

Et andet punkt på træningslisten er overgangen fra sit til stå. Her skal Luca lære at holde forbenene låst og rejse sig uden at rykke frem.

En kursusdag der gav retning

Noget af det bedste ved kurset var egentlig ikke de enkelte øvelser.

Det var følelsen af at få en plan.

At vide hvad jeg skal træne.

Men endnu vigtigere:

At vide hvordan jeg skal træne det.

Nu har Luca og jeg nogle uger til at arbejde videre med helhedstræning, forstyrrelsestræning og detaljetræning, inden vi igen møder Helle i starten af august.

Og indtil da vil jeg øve mig på at huske, at når Luca spiller fodbold, så hjælper det ikke at råbe højere fra sidelinjen.

Jeg skal bare vente på, at han selv vælger matematikken til igen. Og så rose ham! (Lavmældt).

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.