>Injas sidste chance

>Uha, vi havde en syg hund torsdag aften, da vi er ude og give hundene mad. Både jeg og Brian havde set hende spise onsdag aften og jeg havde med garanti set hende torsdag morgen, da jeg var ude og lufte Quark -hun så normal ud. Men torsdag eftermiddag var der ingen af os der SÅ Inja (jeg var ude og træne agility med Lysa), -men Inja var ikke ude ved hegnet. Og torsdag aften kom hun slet ikke ind ude fra hundegården af, da Brian kaldte. Tilsidst gik vi ud og fandt hende liggende død-syg under nogle træer ude i hundegården. GULP! Hun reagerede ikke på vores kald. Brian bar hende ind i vores hundehotel, hvor vi fik hende til at drikke lidt vand inden hun blev lukket ind i en boks med halm. Inja valgte dog at gå udenfor igen og vi gik i seng. Næste morgen var Brians ryg blevet vanskelig og derfor var det mig, der nærmest løb ud for at se til Inja. Jeg fandt hende, men sikke et ynkeligt syn… hun lå bare… havde tisset på sig selv og reagerede stadig ikke på vores kalden, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at få hende til dyrlæge. Kl. 7 åbnede dyrlægeklinikken og de gav os tid til kl. 15! Mens Brian og jeg var på arbejde var Brians far forbi, for liiiiiige at se til Inja. Hun blev absolut ikke bedre. Kl. 14.50 stod jeg på Skibby Dyreklinik med Inja liggende ude bag i bilen, hvorfra jeg bar hende ind. Vi havde taget stilling hjemmefra til, at Inja IKKE skulle igennem nogen former for operationer, hun skulle kunne blive rask medicinsk -og indenfor en rimelig (kort) tid. Ellers ville vi sige farvel til hende -og tak for alle de gode oplevelser. En 10-årig gammel hund, som vi har sat på trænings-pension skal ikke igennem den slags lidelser. Dyrlægen undersøgte Inja og havde rigtig svært ved at stille en diagnose (ligsom os, vi har jo også gættet løs det sidste lille døgn). Men hun kunne mærke en lettere forstørret livmoder (-hunden er også i løbetid), Inja havde feber og tissede midt på stålbordet i dyrlægeklinikken. Til sidst besluttede vi at gætte på at det var en infektion i underlivet af en art og vi besluttede at give hende en chance weekenden over på Metacam og penicillin, og komme til tjek (eller aflivning?) på mandag kl. 11, hvis hun klarede at overleve SÅ længe. Dyrlægen indprentede, at hun måtte absolut ikke blive dårligere! Så måtte vi få hende aflivet i løbet af weekenden. GULP sikke en besked at køre hende hjem på.

Mere fra min blog:

En tanke om “>Injas sidste chance”

  1. >Ej gys..sikke da noget. Jeg håber sørme at hun kommer sig….nu er det mig der sidder med det ene øje lukket og læser din blog.

    Kan du ikke vise billeder af jeres hundehotel..det vil jeg gerne se.

Skriv et svar til Netti Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.