>Dyrlæge, skattejagt og lukning af scrapshop.dk

>Øj… søndags opdagede jeg at Inja havde underlivsbetændelse -igen. Så mandag morgen blev hun kørt til dyrlæge. Denne gang prøver vi med en “udresning” (abort-middel) samt en lang penicilin-kur. Så idag rundede vi dyrlægen igen for at få 2. indsprøjtning for optimal virkning af abort-kuren. Hun skal til tjek igen om 14 dage. Hun er noget snasket bagi, så noget kommer der ud :O) Men vi er nødt til at holde hende ren, så spyfluerne ikke finder på at lave “ulækre” ting.

Hun var derfor med på turen til “Egholm skov”, hvor jeg fandt cachen og Inja, Neko og Quark fik sig en lille badetur i fjorden (der lige blev tjekket for alger først). Lysa var hjemme og passede på Charlie (mors og fars hund, som vi har på ferie).

… og så kom jeg hjem til en “grim” mail: Scrapshoppen i Roskilde (http://www.scrapshop.dk/ ) lukker med udgangen af juli. Rikke Bagger (ejeren), vil bruge mere tid med sin familie, -forståeligt nok, men hvor skal jeg nu ose mine scrapsager? … og mødes til hyggeligt jule-tam-tam? osv osv. Det var i hvert fald en streg i min regning.

I eftermiddag er jeg afsted til Roskilde Festival. Jeg er, igen i år, vagtansvarlig for Hvalsø Hundevenner/ Sergentforeningen og vi har over 300 på vagt gennem festival-dagene. Vi har vores egen base inde på “lukket område”, hvorfra vi styrer vores porte, udrykkere m.m. fra. Det er super-hyggeligt… og man bliver dejlig “slidt”.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Ét svar til “>Dyrlæge, skattejagt og lukning af scrapshop.dk”

  1. Netti Avatar
    Netti

    >Sikke da noget med din hund. og så i den varme og med fluerne. Jeg håber at hun får det bedre.
    Held og lykke med Roskilde – det må være enormt spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.