>Jul og julefrokoster

>Så er juledagene ved at være overstået.

Det hele startede lørdag d. 22. dec. hvor vi holdte “lille-jul” med Emilie, der skal være hos sin mor i julen. “Lille-jul” er blot en aften-jul med gløgg og æbleskiver, hvor Emilie får gaverne til hende fra os og hun giver gaver til os og sine søskende. Vi synes det er vigtigt at hun ser vi bliver glade for hendes gaver og at hun får lov at give sine små søskende deres gaver. Desuden giver det hende tid til at lege med alle de gode sager hun får d. 23. dec. inden det hele stilles på hylden og hun skal ind til sin mor d. 24. dec. Fin ordning!

Vi fik holdt en rigtig hyggelig traditionel juleaften her på Hasselgård d. 24. dec., med begge sæt bedsteforældre og 1 oldefar (min morfar) samt min lillebror Jacob. Jacob er nyopereret i sin ene hæl (noget med en fodboldskade og nogle hæl-slinter der skulle ud) og blev derfor udstyret med kameraet mens vi andre dansede om juletræet.

1. juledag var vi traditionen tro til julefrokost hos Brians forældre med hele Brians familie, hvor der også bliver spillet om pakker og spillet på playstation m.m.
2. juledag var det mine forældre, der holdte julefrokost for deres børn (=os) og børnebørn, samt min morfar og hans bror samt deres kærester (de gamle mænd har overlevet deres koner og har begge fundet nye “kærester” eller hvad man nu kalder det når man er over 80 år, ja, min morfar bliver faktisk 90 år d. 11. januar 2008).
3. juledag slog vi mave… og jeg fik rigtig ryddet op på mit værelse (scrap- og syrum), hvor der i løbet af december måned var sprunget en julebombe inde og i øvrigt havde været opholdssted for alle gaverne. Så der trængte gevaldigt til… støvsugning og oprydning. Brian er igang med at lave vores værksted, så da børnene var lagt i seng gik han ellers igang og kom først på køjen her til morgen ved 3-tiden. Tosse! Men han er udpræget B-menneske og elsker at natterode! Så ham om det.

Idag har vi heller ikke det store på programmet. Jeg skal dog have købt ind til boller og lagkage m.m. og lavet det til i morgen. Sjovt nok ringede posten på her til morgen og da Brian stadig var i “Adam-kostume” i sengen var det mig der åbnede. Tadaaaa en pakke fra… forlaget Vingefang! Og nu ved jeg tilfældigvis at DET forlag kun har udgivet 2 bøger om syning af børnetøj, som jeg har ønsket mig… så jeg fik lov at pakke op lidt på forskud:
De er SUPER gode idet, de giver ideer til variationer og der er mange tips og tricks til hvordan man syer det ene og det andet -sådan lidt smart.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.