Tag: Vesterhavet

  • Vinterferie 2024 – Nørre Lyngby

    Vinterferie 2024 – Nørre Lyngby

    Som vi “plejer” havde vi igen i år lejet et sommerhus (lør – lør i uge 8) i Nordjylland. Denne gang var valget faldet på et sommerhus i Nr. Lyngby, der ligger ca. 5 km nord for Løkken.

    Vi har for vane at leje igennem www.feriepartner.dk da det er let at finde sommerhuse, hvor man må have flere hunde med, og i Nordjylland er slutrengøring altid inklusiv, – hvilket vi nyder når vi skal hjemad.

    Dette års sommerhus lå på Grindevej 23A, Nr. Lyngby

    Vi kom til at bo ret tæt på Vesterhavet, – og spejderlejren (Rubjerglejren)

    Ugen fortalt i fotos

    Skipper var godt tilfreds med at komme med i tasken, da vi pakker og skal afsted. Hundene er ikke i tvivl om at der er noget i “gærde” og er glade når de skal med.
    Vi nyder gerne pausen det giver at sejle fra Odden til Aarhus, når vi skal til Nordjylland
    Overfarten er perfekt til en tur i frokostbuffeten (145 kr) i restauranten
    Solen begyndte at skinne denne lørdag, så vi drejede af motorvejen og tog en dejlig luftetur i Rebild Bakker
    Luca i solen
    Der var forsøg med denne nye type kystsikring med lodrette pinde-hegn, hvor der blev kastet sand ind over (se rende og traktor med sandkaster)
    Denne traktor kørte et par timer og kastede sand ind bag pinde-hegnet.
    Luca
    Tapaz
    Skipper

    Onsdag havde DMI lovet at solen ville kigge lidt frem, så vi lagde vejen forbi toppen af Danmark: Skagen

    Selv om solen skinnede er det ikke svært at se, at der er faldet rigtig meget regn i Danmark på det seneste… – og dette er kun starten
    Frokosten blev (igen dette år) indtaget på “Jakob’s” i Skagen.

    Endnu en strandtur ved Løkken

    Torsdag gik turen til Mårup kirkegård og Fyret ved Rubjerg Knude

    Fredag morgen oplevede vi det, som DMI kaldte en atmosfærisk bombe. En hurtig orkan med vindstød, der blev målt til 37 m/s i Nr.Lyngby.

    Orkanen var dog hurtigt i aftagene og vi tog afsted til Hirtshals for at kigge på Vesterhavet der

  • Vinterferie 2021 – Løkken

    Vinterferie 2021 – Løkken

    For første gang i mit arbejdsliv som lærer, har jeg vinterferie i uge 8 sammen med mine børn. 

    Igen i år fandt og bookede jeg et sommerhus i Nordjylland igennem Feriepartner Danmark. Denne gang blev det i Løkken (Alexandravej 43). Grunden til at jeg bruger Feriepartner er primært at vand er inkluderet (gratis) og at prisen også inkluderer slutrengøring på alle sommerhuse i Nordjylland. To store plusser i mine øjne. 

    Der er stadig coronarestriktioner i Danmark, så i år er det kun fødevarebutikker samt apoteker og andre forretninger relateret til sundhed, der holder åbent. Grænserne er lukkede, så der er ingen tyske turister. Dog er naturen og oplevelserne langs stranden ligeså fantastiske som de plejer at være.

    Rubjerg Knude Fyr:

    Vi aflagde vanen tro Rubjerg Knude Fyr et besøg, blot for at se, hvor stort et stykke af klinten, der nu var forsvundet i Vesterhavet. 

    Stien langs kysten. Vi gik fra Mårup til Rubjerg Knude Fyr.

    Der er lettere kuperet terræn, der hele tiden ændres af, hvordan sandet får lagt sig i “bunker”.

    Klitter på vej til Rubjerg Knude Fyr.

    Fyret står fint, men jeg tror det skal flyttes igen, hvis det skal reddes fra Vesterhavet. I år står fyret ligsom på en lille bakke af sand (sådan var det ikke for et år siden), og der er plantet nogle få fyr ved tårnet.

    Mine forældre ved fyret.

  • Årets efterårsferie i Vejlby Klit

    Det har været en skøn efterårsferie. Da vi kom hjem lavede jeg disse billeder til Sebastian, som han skulle bruge til at skrive om efterårsferien i skolen.

    IMG_1815
    Skrubbe-fiskeri i Thorsminde

    IMG_1832
    Sandorme (store og “klamme”) skal sættes på krogene.

    IMG_1880
    Mønsted kalkgrubber, hvor de stadig laver ost!

    IMG_1966
    Kystcenteret i Thyborøn, havde “drage-dag”.

    IMG_2033
    Bovbjerg fyr, hvor der er reb op og ned af skrænterne

    IMG_1893IMG_1991IMG_2032IMG_2052

  • Familieefterårsferie

    Hvert år tager jeg på efterårsferie sammen med min familie. I år er vi 18 af sted når vi er flest – 3 generationer sammen.

    I år er turen gået til Vejlby Klit ved Harboøre, hvor vi har lejet to sommerhuse, der ligger i samme udstykning. Det gjorde at rigtig mange af os har cykler med, der blev fragtet herop i trailer.

    Efter at have luftet alle hundene af og spist morgenmad, tog de store børn (alle over 5 år) af sted på cykeltur langs med Fjerring Sø. Til tider temmelig vådt og til tider temmelig krævende op af klitterne. Men alle 4 cacher langs med vestsiden blev logget.

     

    Charlie venter (u)tålmodigt på at vi får logget cacher langs søen.
    Charlie venter (u)tålmodigt på at vi får logget cacher langs søen.