Tag: Hvalsø Hundevenner
-

Hundefitness i HHV
Tapaz og jeg går i denne efterårssæson til “Hundefitness” i HHV med Nadia Filtenborg Jacobsen, som instruktør.
Øvelser
Cavaletti: gående – langsomt
Katteøvelsen: Stræk ryggen laaaang og frem, og derefter “krølle” ryggen sammen (skyde ryg) med hovedet mellem forbenene.
Hunde-squat: Laves lettest op af mur, så hunden ikke bakker.
Say-your-prayer: Hunden står på bagbenene, med forbenene på førers arm, derefter stikker hunden hovedet UNDER førers arm og laver et langt skulderstræk, da forbenene forbliver på førers arm.
8-taller: Både rundt om førers ben, men også på pig-puder, der ligger i 8-tal rundt om to kegler
Bakke: Hunden skal bakke i lige linje, og gå langsomt et skridt af gangen (ikke små-hoppe baglæns)
Til den lille hundefitness-prøve i efteråret, skal vi vise, hvor langt vi er kommet med disse øvelser:
STYRKEØVELSER (2 stk)
Hop-sit: Hunden STÅR med bagbenene på forhøjet fastliggende underlag (fx en palle, en skammel, en foldemadras el.lign.), og forbenene i jorden. Hunden skal nu bruge sine mavemuskler for at trække sig selv op og “sitte” på forhøjnings-tingen.
Bagbens-kontrol: Hunden skal placere forbenene på en target-pude (el.lign.) og skal nu flytte bagbenene fra en target-pude til en anden – måske oven i købet til en tredje.
FLEKSIBILITETSØVELSER (5 x smidighed):
Vi skal træne og vise 5(!) selvvalgte fleksibilitetsøvelser for hundens ryg og skuldre.
Jeg har valgt følgende til Tapaz: 1)+2) katteøvelsen – meget lang ryg + krumme ryg 3) Bøje hovedet til skulder på forben (begge sider) 4) Bøje hovedet til baghaser (begge sider) 5) Say your prayer
BALANCEØVELSE (1 stk)
På holdet har vi valgt, at hundene skal kunne gå, med alle 4 poter, på en tynd planke (se video).
-

Agility – videre med grundtræningen
Tapaz og jeg knokler for tiden med agility’en. Yvonna sørger for at vi har vores grundtræning og teknikker i orden. Intet undgår hendes skarpe og kritiske blik. Redskaberne bliver stille og rolig indlært, med 2on2off på felterne, og vippen, som første feltredskab. Slalom er indlært med buer – først på en kort med 4 pinde, og derefter udvidet med 2 pinde af gangen. Vi er nået til 12 pinde på slalomen, og kun buer lige på start- og udgangen.

Tapaz i en lige nedgang (derfor springstøtterne), hvor han hopper op på vippen ca. midtpå. 
Vippen bliver holdt oppe i den ene ende af en havestol, så Tapaz kun får et lille vip/bump til at starte med. Derefter sænkes havestolen/kassen, der holder vippen, så der vippes mere og mere. Og I Hvalsø Hundevenner sørger Naya for at udfordre os – på den “tilpasse” måde.
I dag var det en lille bane på 12 forhindringer, der kun bestod af 4 spring og 1 tunnel – hvor svært kan det være? Daaaaaaah… svært nok med en hurtig Turbo Tapaz! Men vi kom til sidst fint igennem og vi kunne løse 7-12 på flere forskellige måder.
Sidste tirsdag havde Naya udtænkt denne handling-bane til os:
Ved siden af “handling”-banerne har Tommy en “slange”-bane med alle feltforhindringer, pose og slalom på, så der er tid til at få indlært redskaberne ordentligt uden handlings-cirkuset.






