Årsopgørelse 2015

I dette indlæg vil jeg lige “highlighte” et par begivenheder fra i år:

Januar:

Egentlig en stille og rolig måned, hvor tiden bl.a. går med hundetræning, især af Tapaz der går på Foundation/Tricks/Lydighed hos Johanna.

IMG_0400

Februar:

Vi er på vinterferie og er i år taget til Mommark på Als, hvor vi har lejet et sommerhus. Tunkel og Mogens er forbi en af dagene, og ellers nyder vi ferien på bedste vis med gåture, svømmehal og shopping i bl.a. Flensburg.

IMG_0410

Forskrækkelse: Min far falder om med en meget stor blodprop i hjernen, men dygtige læger reddede ham, og genoptræning bl.a. i kajakken har fået ham på højkant igen, så han kan føre næsten samme liv, som inden han løb ind i denne prop.

Jeg er tilbage på agilitybanerne, og stiller til min første agilitykonkurrence med Ego. Ikke at vi var gode (meget af banen “lå” ned efter os), men Ego og jeg er sammen på en “rigtig” måde.

IMG_5599

Marts:

Michaels nevø er det nyeste skud på familietræet, og Silas blev døbt i Kr. Hyllinge Kirke og fejret i Michaels hus på Kirkevej.

IMG_2694

Tapaz er ind imellem en rigtig bølle, der laver “huller” hist og pist.

IMG_5625 IMG_5629

Jeg vælger at sende Quark over regnbuebroen, da han sejler rundt i bagparten og ind imellem vælter af at Tapaz løber forbi ham. Jeg og Michael er oppe hver nat og rejse ham for at han kan komme ud og tisse, -det vælger jeg at slutte, og jeg har det godt med de mange år og oplevelser denne fantastiske egenrådige border collie har givet mig.

IMG_0099

Båden bliver sat i vandet (27/3) og vi har vores første tur til Nykøbing Sj., hvor brusebadet på båden må tages i brug, da de ikke har åbnet for faciliteterne på havnen endnu. Tanja og Mogens kommer forbi til mad, psyko-hospital og bådhygge.

IMG_0131

April:

Jeg geocacher stadig ind imellem og denne dag i Hornbæk finder jeg nogle flotte cacher, som Janne Litgov (aka Geoborderne) er ejer af. De kan klart anbefales, afsted med jer – og hundene må gå uden snor.

IMG_0233

Vi er i “Walmanns” og fejre at Michael Andersen ApS, igen i år er blandt de 5 håndværkere der er kåret til “Årets håndværker” i kategorien Tømrer u. 10 medarbejdere.

Elisabeth har plaget om at få huller i ørerne og nu(!) overgav moderen sig. Pavestolt pige – skudt hul i hovedet.

IMG_0263

Igen i år løb jeg Grevindedanner-løbet, et hyggeligt arrangement, som Jens Erik (kollega) står som arrangør af. Jeg snuppede 5 km, imens Tanja tjekkede 10’er-ruten ud.

IMG_0294 IMG_0292

Michael og jeg aftalte i julen 2014, at vi igen i år ville tage en lang weekend i en storby. I år blev det ROM, hvor vi bl.a. fik dansk-guidet tur rundt i Forum Romanum, kigget på Colluseum, Trevi-fontænen (som var tømt for vand og igang med renovering), Pantheon, Spanske trappe, Palatinerhøjen, Peters kirken/Vatikanstat og mange butikker og spisesteder.

IMG_0333 IMG_0331

Den lokale gymnastikforening (KHIF), afholdte sæsonens opvisning, hvor både Sebastian (springhold) og Elisabeth (rytme/dance) gav den gas. De er begge rigtig dygtige.

IMG_2869 IMG_2886

Maj:

Michaels ældste niece, Ida, blev konfirmeret. Selve festen blev holdt hjemme i haven/telt på Violvej i Skibby. En rigtig hyggelig konfirmation med mad, gaver og taler samt et fint pyntet telt.

IMG_2895

Dagen efter konfirmationen, overraskede vi Lene (og drengene Jacob) og tog hende med på Polterabend. En rigtig hyggelig dag, med opklaring af mysterier, frokost i Kongens Have incl. quiz, og foto-shoot til kalendergave og hygge i sommerhuset i Nordsjælland.

IMG_3049

Sebastian og Elisabeth starter til optimist-sejlads i den noget større juniorafdeling i Holbæk Sejlklub, og vi siger farvel til BramSejl, som ikke længere kan honorere børnenes ønsker om at udvikle sig. I Holbæk fik de fast instruktør og Sebastian sejler fra start af mindst 2 gange ugentligt og Elisabeth 1 gang (efter sommerferien også 2 gange).

Ego og jeg stiller til vores første agilitystævne i DKK-regi, og har valgt et dobbelt klasse 1 stævne i Slagelse, hvor jeg hurtigt får arrangeret dobbelt-telt med Inge & Stine. Jeg skal stadig have banket rust af, og Ego har stadig meget at lære, -men Yvonna kommer forbi, og ved nu, hvad hun skal fokusere på når hun skal få et stjernepar ud af mig og begge mine hunde (her beslutter jeg nemlig at gå “all-in” med Tapaz i agility også).

IMG_0440 IMG_0441

Kr. Himmelfarts dagene byder som sidste år på Bavaria-træf. I år sejlede Michael og jeg alene afsted til Øer havn (v. Ebeltoft), hvor man skal igennem en stor sluse for at komme “op” i havnebassinet. Vi er “unge” i Bavaria-klubben, og må spise med fra børne-bordet (alle under 50 år). Under denne sejlads lægger Michael “planer”, som jeg ikke ved noget om… -det kommer vi til. På tilbagevejen fra Øer må vi pga. blæsevejr bede mor og far om at hente os i Rørvig, -og vi sejler først båden til Holbæk mandagen efter, da vinden har lagt sig. Michael siger han aldrig har prøvet at forlade båden i “fremmed” havn, -men det gik nu fint.

IMG_0477 IMG_0490

D. 22. maj er jeg i Retten i Roskilde og bliver “dømt” til gældssanering af en dommer. Det er en meget stor dag for mig, da jeg nu kan frigøre mig for den kæmpe gæld jeg ikke havde mulighed for at betale grundet tab på salget af Hasselgård for 2 år siden. Et par timer senere går alt i orden med Michaels “bo-deling” så han også er klar i spyttet på, hvad der er hans. Der bliver delt en meget stor flaske rødvin denne aften!

Den sidste weekend i maj, er vi på sejltur igen med alle børnene (Sebastian, Elisabeth og Wendy), -denne gang overnatter vi og hygger i Lynæs.

IMG_0527 IMG_0444

Far fyldte 75 år, og holdte en stor familiefest på Snogekærgård, hvor hele familien og den “gamle” OFC-klub deltog. Det var en dejlig dag, hvor alle hans børnebørn sang en stor fødselsdagssang til bedstefar.

IMG_0720

Juni:

Lene og Jacob bliver gift i Sonnerup kirke (Rye kirke var lukket pga. olie-læk fra tanken på loftet) og efterfølgende blev reception og bryllup afholdt i romantisk forfald på Trudsholm Gods. Et mægtigt bryllup med ALT hvad der skal til af mad, vin, musik, underholdende indslag, bryllupsgæster i fint tøj osv. Alt var godt da Michael og jeg cyklede hjem kl. 2 om natten – næste dag finder jeg ud af, at jeg aldrig skulle have overladt min lillebror til sig selv, da han begyndte at ville danse vildt. Det resulterede i en delvis overrevet akillessene og efterfølgende 8 uger i skinne/gibs.

IMG_0687

Vi bruger en del tid tirsdage og torsdage i Holbæk sejlklub, hvor børnene sejler løs og bliver dygtige optimistsejlere. Imens børnene sejler, hygger vi med hundesvømning. Tapaz og Ego elsker at tage en svømmetur fra havnens badebro og derefter slapper vi af på vores egen sejlbåd, indtil der bliver kaldt over VHF’en, at nu er optimisterne på vej ind og skal hjælpes op af baljen.

IMG_0590

Tanja og jeg var igen i år i Malmö og løbe Malmö-milen (10 km), jeg var åbenbart kommet i den “forkerte” gruppe, for da jeg nåede frem til vanddepot nr. 1 var der ikke mere vand? nåh… videre til det næste, – hvor der var brugte(!) krus med vand… men det var gået op for Tanja, der sørgede for mig i målområdet, hvor hun stod klar med masser af vand. Arrangørerne fik efterfølgende huk (ikke af mig, men af andre deltagere), og proklamerede at det var den sidste mil, der blev afholdt i Malmö. Nu får vi se.

IMG_0599

Tanja blev 40 år, den 2. juni og afholdte en stor dejlig havefest ved midsommer. Telt i haven, mere mad og vin end vi kunne drikke og Bean Buzzle – challenge fra mine børn. Kongespillet blev også luftet i haven, hvor jeg (så vidt jeg vælger at huske) var på vinderholdet.

IMG_0459

Skt. Hans Aften nød vi ombord på vores sejlskib, hvor vi havde mor og far med ombord og nød bålet, båltale + sang i Bramsnæs Vig fra søsiden, hvor vi lå for anker. Flot aften og solnedgang inden vi kom tilbage til pladsen i Holbæk.

IMG_0637 IMG_0631 IMG_0642

Den sidste uge i juni var arbejdsuge, hvor jeg sammen med mine kolleger på Jægerspris Skole tog på en kompetence-udviklingstur (host host) i Brighton. Dejlig by, som blev udforsket på alle måder. Royal Pavillion, Brighton Pier, Brighton wheel, en-eller-anden Donut på havnekajen, guidet tur rundt i byen, og en bustur ud på landet, hvor vi endte i ude ved en mægtig dal og natur. Vi boede alle på et hotel direkte ned til den engelske kanal ud for den brændte pier, -der hvor de er ved at bygge et udsigtstårn. Mægtig “firma”-tur, hvor vi ikke blev overbelastede af den store arbejdsbyrde.

IMG_0705 IMG_0745

Juli:

Michael og jeg havde planlagt 3 ugers sommerferie. Den første uge kørte vi til Østrig, i 38-39 graders varme, sammen med hundene og tog på de flotteste vandreture i Rauris og området omkring. Vi tog også den flotte køretur i alperne ud til GrossGlockner, og Edelweisser Spitze. Alt i alt nød vi bjergene og udsigterne.

IMG_3338 IMG_0904

Derefter 2 ugers sejlersommerferie med Sebastian, Elisabeth og Wendy ombord. I år prøvede jeg for første gang Ballen havn i “myldretiden” – hold da op et show! Hele havnebassinet bliver fyldt op i løbet af dagen, i “vores” række lå vi 11 både (9 af båden “udenpå” os), da vi var flest. Vildt. Videre til stille Endelave og derefter Århus-bugten rundt fra Hou til Ebeltoft inden turen gik hjem til Holbæk igen. I år en noget køligere sommerferie end sidste år, men dejlig alligevel. D. 21. juli lå vi i Marseillesborg havn v. Århus, og Sebastians 10 års fødselsdag blev fejret med en tur i Tivoli Friheden.

IMG_3372 IMG_3382 IMG_1007

IMG_1050 IMG_1051 IMG_3401 IMG_3405

August:

August måned startede med fejring af Kathrines 3 års fødselsdag, holdt hjemme i haven hos Lene og Jacob.

Vi nåede en tur i Sommerland Sjælland på min og børnenes sidste feriedag. Hyggelig dag, med sol, is og sommer.

Familien Andersen (Michaels far og mor) holdte en lille sommerfest på campingpladsen i Tempelkrogen, hvor børnene fik badet og vi hyggede mellem bygerne med en dyst i stige-golf, en stor sportsgren på denne campingplads.

IMG_1268

Jeg var inviteret på en rigtig kæreste-weekend af Michael, som viste sig at være den “plan” Michael havde udtænkt ombord på vej til Øer. Hundene var sendt til pasning hos mine forældre og jeg blev ført til Hvedholm Slot, hvor Michael havde booket os ind på Kaptajnens værelse. Der kom røde roser (Michael er til tider meget romantisk) og vi spiste lækker mad imens vi nød slottet. Det viste sig at Michael var på frierfødder, og jeg fik sagt ja, til at være hans forlovede til vi en dag(!) skal giftes. En meget dejlig weekend ved Fåborg blev afsluttet på Kuskehuset (ved Sporvognsmuseet, Skjoldnæsholm), hvor en del af mine nærmeste venner pludselig stod og var klar til at fejre forlovelse med en lækker frokost og et kongespil. Fantastisk.

IMG_1311 IMG_1288 IMG_1310 IMG_1299 IMG_1312 IMG_1308 IMG_1315 IMG_1329 IMG_1330 IMG_1334

Sidste weekend i august blev brugt ombord på båden, hvor Philip var inviteret med ombord fra Hundested til Rørvig med overnatning og hjem til Holbæk.

September:

Michael flytter officielt ind på Højdevej, og vi bor nu sammen – og skal begynde et nyt fælles liv, -også økonomisk. Der bliver gjort de første tanker omkring kommende giftemål/særeje og testamenter. Vigtige detaljer at få på plads, med dine-mine børn, fælleseje, i tilfælde af “worst case scenario” osv.

Hundetræning på sit højeste, i både Hvalsø Hundevenner og hos Yvonna på Garbogaard/Skævinge. Jeg træner både Ego og Tapaz i springteknik og grundfærdigheder på agilitybanen, hvor vi alle udvikler os.

12/9: Holbæk sejlklub afholder klubmesterskab for alle optimistsejlerne. Sebastian bliver klubmester i “Opti Begynder” og rykker derfor op i C-klassen i næste sæson, hvor han skal sejle sine første konkurrencer for klubben. Både han og Elisabeth har fået fuldstændig styr på at manøvrere rundt både i og udenfor havnebassinet, hvor “myggen” ligger.

IMG_1260 IMG_1436 IMG_1545

Sidste weekend i denne måned var fætter August og kusinerne Laura og Leah med ombord, hvor vi nåede at sejle en lille tur i solnedgangen med alle børnene, der nød at være med ombord, inden vi tog hjem og sov i huset på Højdevej – drengeværelse og pigestue.

Oktober:

Efterårsferie(!), i år gik turen til Bornholm. Michael havde aldrig besøgt denne skønne ø, og det var rigtig mange år siden at min faster  Inger havde været her. Vi lejede et sommerhus ved Dueodde med Bornholmertårnet og fyret indenfor gåafstand. Ego og Tapaz nød de daglige lufteture sammen med Charlie på den hvide sandstrand, hvor de løb og badede løs. Der ud over blev de fleste seværdigheder også besøgt. Endnu en skøn efterårsferie.

IMG_1593 IMG_1608 IMG_1648 IMG_1634 IMG_1649 IMG_1706 IMG_1794

Det har længe stået på Michaels gule liste at installere en brændeovn, og den arbejdsopgave blev slettet her midt i oktober, da en dejlig Morsø brændeovn nu giver varme i stuen.

IMG_1813

Elisabeth fejrede halloween i sejlklubben, og til fest på SFO’en, imens Sebastian pjaskede rundt med klassekammeraterne fra klubben i Lalandia-Rødby.

IMG_1824 IMG_1822

Den nye James Bond film: Spectre inviterede Yvonna på. Tanja og jeg mødte op som Bond-babes i Park-Bio på Østrebro, hvor Yvonna sørgede for gode kysse-pladser til en fin Bond-film med aldrende babes i birollerne.

IMG_1836 IMG_1840

Ego og jeg afprøvede endnu engang vores agility-dagsform ved vintercuppen (DGI) på Barthahus. Denne gang kom vi igennem banerne uden at blive disket og i holdstaffetten med Lone og Mette lagde vi os på en 8. plads ud af 18 hold.

November:

Michael startede november måned med endnu en opgave fra den gule liste: Rive væg ned imellem pigernes værelser og lave en reol på hjul istedet som opdeler værelserne og kan gøre dem større og mindre efter behov. Både Wendy og Elisabeth er super tilfredse med løsningen.

IMG_1875

22. nov. fik vi pludselig SNE. Meget sne. Der lå over 50 cm tung tø-sne, der knækkede flere træer/grene og lagde hækkene ned. Vi ryddede indkørslen tidligt, men kommunens snerydning nåede først Højdevej efter kl. 15, hvor vi tog en tur med børnene i Bilka. Bl.a. for at købe kalenderlys og fødselsdagsgave(r) til Michael.

IMG_1970 IMG_1971 IMG_0545

I år havde jeg været forudseende og taget mig en fridag på “Black Friday”. Jeg havde luret at Jysk ville have et meget fordelagtigt tilbud på den Flora Danica – dyne (Tusindfryd), som jeg havde udset mig til Michael i hans fødselsdagsgave. Der ud over fik vi også købt langt de fleste julegaver ind til alle børnene i familien. Alt i alt en rigtig god måde at bruge en fridag på, som Michael og jeg afsluttede med jule-slentretur på Strøget og mad på “Olivers & the black circus”.

December:

Julen startede allerede så småt i den sidste måned i november, hvor mor, Tanja og jeg tog ud til Birthe i Den Gamle Stald og fik produceret årets advents- og juledekorationer. Det er rigtig hyggeligt at bruge en håndfuld timer på denne måde, og snakken går lifligt blandt alle de fremmødte.

IMG_2009 IMG_2008 IMG_2020 IMG_2019

Her i huset får børnene og jeg adventsgaver. På den måde bliver det overkommeligt for alle at finde på og hygge sig med gaverne. Michael og jeg havde tilbage i starten af oktober bestilt ny bil, men den ville først kunne leveres i starten af januar. Pludselig holdte den dog ude i indkørslen og var lige kommet lidt tidligere. “Fantastiske Toyota” Verzo, hvor både børn og hunde sidder rigtig godt.

Yvonna havde igen i år inviteret på Jule-TamTam med hundevennerne, hvilket indebærer gåtur i Fredensborg slotspark, med efterfølgende gløgg & æbelskiver, samt pakkeleg på en lokal kro – eller restaurant. I år var det “Under Kronen”, der lagde hus til.

IMG_2074 IMG_2069 IMG_2070 IMG_2072

Konfektdag hos Tanja er også en fast tradition, hvor vi producerer alt mulig konfekt – mest af opskrifter vi finder på Odense Marcipans hjemmeside. Vi afslutter konfektdagen med vildtsteg og rødvin, og flere mundskænke der kommer og prøvesmager eftermiddagens produktion.

IMG_2133

Lille Juleaften var Michael og jeg “børnefri” og det udnyttede vi med at tage ind og afprøve Uformel, -en Michelin-restaurant, der er til at betale. Nøj, vi fik god mad, og kan klart anbefale andre at afprøve denne restaurant, der ligger ved Axeltorv overfor Palads (biograf).

IMG_2132

Juleaften blev holdt her på Højdevej, hvor mine og alle Michaels børn havde en traditionel julemiddag, dans om juletræet, gaver og hygge. 2. juledag var vi sammen med mine brødre og deres familier hos mor og far på Tværvej til julefrokost. Det er godt nok utroligt så godt alle vores børn leger sammen. 8 børn i alderen 3-10 år.

IMG_0554

Nytårsaften skal i morgen fejres sammen med Tanja og Mogens. De lover sjaske-pjaske-vejr, så det kan være at det ikke bliver det store nytårsfyrværkeri-brag, hvilket passer alle vores hunde helt perfekt.

Dette var den store årsopgørelse for 2015, jeg er sikker på at 2016 også gemmer på et par oplevelser.

I ønskes alle et rigtig godt og oplevelsesrigt nytår.


Udgivet

i

af

Kommentarer

Ét svar til “Årsopgørelse 2015”

  1. Stine byager Avatar
    Stine byager

    Dejlig afhandling og stort tillykke med dit liv , knus fra Stine

Skriv et svar til Stine byager Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.