>Influenza og HAMA-perler

>Elisabeths dagplejemor meldte sig syg onsdag morgen, -heldigvis var min far ledig :O) I løbet af onsdagen blev hendes forkølelse dog værre og det udviklede sig til meget-varmt-barn og jeg-vil-kun-sove-ved-siden-af-dig-mor hele natten.
Idag har hun været hos min far igen, og egentlig klarer hun sin influenza rigtig fint. Hun spiser dog ikke ret meget og vil meget gerne “op” og sidde og putte. Så ingen svømning til den unge dame idag, tilgengæld stod den på en kort indkøbstur til Ros torv i Roskilde, hvor vi på vej i Føtex (efter slankekiks) passerede Panduro Hobby. Her forelskede Elisabeth sig i de STORE HAMA-perler og en elefant-skabelon, som moderen straks indkøbte. Herhjemme fandt jeg en madkasse fra det legetøj vi har fået foræret med flere af de nævnte HAMA-perler, så her til aften var der en kort hyggestund med perlerier. Sebastians skabelon er en dino.

Her til aften er Elisabeth lidt bedre… men nu får vi se. Jeg har allerede besluttet at begge børn bliver hjemme fra dagplejer/børnehaver i morgen. Så kan vi hygge og få passet forkølelsen -forhåbentlig færdig uden at Elisabeth smitter resten af familien.

Diana på Scrapsisters har stillet endnu en digi-udfordring. Hun vil have os til at scrappe det der OPTAGER os mest for tiden. Der er rigtig mange ting der optager mig… synes ikke umiddelbart jeg kan sige én ting… og alligevel… en ide er begyndt at tage form.

En tanke om “>Influenza og HAMA-perler”

  1. >Hvor ser det bare hyggeligt ud. Jeg kan godt huske da min datter var vild med de der store perler. De er faktisk rigtig gode til at lave bordskånere af. Vi har een af dem endnu 🙂

Skriv et svar til Netti Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.