>Digital scrapbooking

>Nu hvor jeg alligevel sidder og skal forholde mig nogenlunde roligt har jeg kastet mig over digital scrapbooking for første gang.
Jeg har Photoshop Elements 6.0 og Karen (Lindse)´s videoer med “how to do” (
her). Og så gik jeg ellers igang. Jeg har siddet lææææææænge og forsøgt at få det der dobbelt-ikon frem mellem lagene i en template, inden jeg fik det til at virke. Det første layout var altså blot et forsøg på, om jeg overhovedet kunne finde ud af, at få noget papir og nogle billeder lagt ind de rigtige steder i et photocluster eller en template. Det ser nu ud til at det lykkedes. Næste skridt (for mig) var at jeg “faldt over” noget rigtig flot papir (se det her, det der hedder Believing in you og her) og så gik der ellers tid med at finde ud af, hvordan jeg fik fat i/betalte det. Det sidste brugte jeg i et forsøg på at lave en “header” her i bloggen. Jeg synes faktisk det gik nogenlunde, jeg mangler bare at en-eller-anden kommer forbi og tager et billede af mig, da jeg gerne vil have et billede af mig selv på også (det er det jeg har gjort plads til). Så det kommer formodentlig på en af dagene.
Det er faktisk ikke SÅ svært at scrappe på den her måde, som jeg ellers i første omgang gik og troede. Jeg har længe beundret “de andre” som kunne det og tænkt: “Hold da op, -det der ligger bare ÅR ud i fremtiden for mig”, men jeg kan berolige alle andre nybegyndere med, at SÅ svært er det altså ikke… jeg har ikke engang været på kursus, det er selvlært, men som sagt med rigtig GOD hjælp fra Karens video-forklaring.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.