Kontaktlinser – de første dage

Jeg har måttet overgive mig, og erkendt at livet bør SE anderledes ud, – specielt det der er tæt på er blevet så “sløret”/uskarpt på det sidste.

Profil Optik i Holbæk fik derfor lov til at se nærmere på mine øjne. Hmmm… måleinstrumenterne sagde medfødt bygningsfejl (1 stk på begge øjne) på +0,5 og der ud over var det begyndt at gå galt for mig på den korte afstand. Optikeren mente at det var OK på nuværende tidspunkt at få “lidt hjælp”. Jeg har simpelthen gået og brugt ualmindelig mange kræfter på at korrigere for mine bygningsfejl og oveni det, på den anden side af 40+, hvor de fleste begynder at få problemer. Vi talte lidt om mulighederne og jeg besluttede at give flerstyrke-kontaktlinserne en chance. Der ligger forskellige styrker i “ringe” rundt i linsen, så alt efter hvad man kigger på, og hvilken en del af linsen man ser med, så bruger man forskellige styrker i linsen.

I går, sidst på eftermiddagen, fik jeg linserne udleveret. Eller det vil sige, jeg skulle først sætte dem i, pille dem ud og sætte dem i igen, samt måles igennem, inden jeg måtte gå ud af døren. Målingerne viste at jeg med linserne i, havde fået 100% syn igen.

Kontaktlinsevæske og speciel beholder til opbevaring af linser (fx. om natten).

Her til morgen fik jeg hurtigt højre linse i, men den venstre… hmmmpppfff ville bare ikke ind! Efter 10+ forsøg måtte jeg lige holde en pause inden jeg forsøgte igen, og pludselig var den der. Jeg har dog ekstremt svært ved at se om linsen vender rigtigt. Den der skål-facon er mega svær at se! Men alle mine fb venner har forsikret mig om, at vender de forkert gør det ondt at gå med dem. Så i dag må de vende rigtigt. 
Elisabeth og jeg har også nydt juledagen i dag med en tur i Rødovre Centrum, hvor vi bl.a. fandt dette make-up spejl med lys i Magasin, som er meget nødvendigt, hvis man skal gøre sig noget håb om at SE sin linse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *