>Regnvejr og cache-aften

>

I formiddags tog Emilie og jeg på bytur og købte fødselsdagsgaver til Sebastian. Han bliver 3 år på mandag, men vi skal fejre det med familien på søndag.
Hjemme igen først på eftermiddagen var det et kedeligt vejr, så sofaen og tour de France blev studeret lidt, samt lidt scrap.
Hen under aften så det ud til at det kun var byge-vejr og nu foreslog Brian at vi tog ud til Munkholmbroen og købte aftensmad og lige så på endnu et par cacher :O)
Det skulle man ikke sige til os to gange, så vi fik hurtigt pakket lidt regntøj og en trækvogn.Det blev til en rigtig hyggelig tur rundt i Tempelkrogen, hvor vi fandt en noget spektakulær cache kaldet “Kokassen” (den er gemt i noget der ligner en kokasse). Indholdet af “Kokassen” bliver studeret. Derefter runderede vi også lige Nagels Rende og teltpladsen i Ejby, men fandt desværre her kun “resterne” af en cache (cache-ejer ER kontaktet). Hjemme igen kvart i 10… til Robin Hood på fjernsynet og på hovedet i seng med de to små.
Hyggeligt, hyggeligt!

Mere fra min blog:

En tanke om “>Regnvejr og cache-aften”

  1. >Hvor lyder det hyggeligt!
    Ihh.. ærgerligt at man ikke bor lige rundt om hjørnet indimellem.

    Dejligt at han også er interesseret i det – selvom han ikke behøver at sidde med 2cm-kortene 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.