>Juleforberedelser

>

Pyh, en travl men hyggelig juleuge. I onsdags var det store-julegave-indkøbs-dag. Både Brian og jeg havde taget fri fra arbejde og havde arrangeret børnepasning med mormor/morfar, så dagen var ledig. Vi begyndte med at køre alle vores 4 hunde til dyrlægen til årligt tjek og vaccinationer. Derefter stod det på Bilka og Hundige-centeret, City2 og til sidst i biffen og se “Body lies” inden vi hentede børn og faldt omkuld. Fredag var Brian til herre-julefroskost i firmaet (SES) og det havde vist været som den er skitseret i en juleparodi (Neonlys, rød papirdug, lysholdere af det man nu lige havde i smede-firmabilen, mad fra “Kokken og Jomfruen”, der blev varmet i mikro-ovnen). Jeg grinte da han kom hjem og fortalte det, men de havde vist haft det hyggeligt alligevel og havde danset (???) -selv uden musik. Og nej, han kørte ikke selv hjem!
Igår, lørdag, var det blevet jule-hygge-tid sammen med mine brødre og deres familier. Rigtig hyggeligt hos min bror, Jacob, inde i byen, hvor vi mødtes til gløgg, æbelskiver og oppyntning af deres lejlighed/juletræ. Så vi klippe-klistrede alle sammen efter alle kunstens regler og egne evner.

Der blev hjulpet med at pynte op, og noget af pynten måtte vi liiiiige reperere lidt efterhånden som englene tabte både hovede og vinger…

Mere fra min blog:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.