Åh NEJ… og lidt godt!

>

Til kontrolbesøg hos dyrlægen idag med vores to patienter: Quark og Inja.

Inja har indtil i lørdags været på penicillin og det er gået meget godt, men hun er blevet ved med at have “snask”, hvilket betyder… SUK! … at hun skal aflives idag kl. 14, herhjemme. Brian er selvfølgelig helt knust og er kørt ud og gå en sidste tur alene sammen med hende…
Operation er IKKE en mulighed. Dels fordi vi ikke synes hun skal igennem en stor operation og dyrlægerne anbefaler det heller ikke, da hun simpelthen er for tynd/spinkel.
Sørgelig dag! Men nu skal mindelunden oprettes her på farmen, for hun er bestemt ikke den sidste hund, som vi kommer til at sende i hunde-himmelen.

Quark fik taget kontrolrøgten af sit ben. Jeg var meget MEGET nysgerrig efter at vide, hvordan det så ud. Her er resultatet: Som det tydeligt ses, er det groet perfekt LIGE sammen, men det er stadig meget “blødt” og derfor skal han stadig holdes i forholdsvis i ro (ingen agility og ingen hurtig susen afsted). Dyrlægen anbefalede 8 uger endnu inden jeg gav ham lov til at træne maximalt igen. Men jeg er rigtig RIGTIG glad for den nyhed. Bulen ovenpå hans ben, bliver mindre med tiden, men skyldes IKKE betændelse, men at bløddelene bliver lidt irriteret af den nye knogledannelse og så er der også noget ar-væv i forbindelse med at det er lige der, hjørnetanden er gået igennem.
Men igen dejlig DEJLIG nyt.

… og nu tror jeg, at jeg vil gå ud og samle en krans til eftermiddagens hundebegravelse :O(

Mere fra min blog:

En tanke om “Åh NEJ… og lidt godt!”

  1. >Dejligt at Quarks pote har det bedre 🙂

    Puha, derimod må jeg indrømme at der var en klump i halsen da jeg læste at Inja skal krydse regnbuebroen 🙁
    Det er bestemt ikke sjovt eller let, men dejligt at I gør det hjemme, så selvom det er svært, er det et trygt sted 🙁

    *Kram til jer alle*
    Håber I og resten af hundene får en god og stille dag alligevel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.