>Jacob 30 år hip hip HURRA

>I tirsdags (d. 13. november) var vi alle ude og stemme (folketingsvalg -endte rimelig kedeligt, så det er der ikke mere om her), og om aftenen var vi inde hos Jacob (og Lene) for at fejre ham lidt på selve dagen. Så nu er min yngste lillebror også blevet rigtig voksen! Hi hi
Selvfølgelig fik pebersvenden peber, og Niels havde lavet en rigtig flot gigant computer til ham, der både kunne larme og fungere som magnetopslagstavle. Vi havde fundet en selvoppustelig julemand, som lige kom til at passe i dørhullet ud til terrassen. Sebastian synes dog ikke den var noget hit, og gik hele tiden og sagde at den var “farlig”.
I går tog vi til Lyngby igen, for her havde Jacob for længe siden via sms inviteret på aftensmad. Rigtig hyggelig aften, hvor Lenes bror Henrik med kæresten Karin også var mødt op.

Jeg lavede i øvrigt et rigtig fint kort til Jacob, som jeg nok skal sætte et billede ind af her i bloggen, når jeg liiiiiiige får 5 min. til at overføre fra kameraet, redigere/beskære lidt og sætte ind…. men det kommer, -det lover jeg!
… og her er det så:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.