Tag: Vandreruter

  • Østrig 2023 – del 4

    Østrig 2023 – del 4

    Søndag d. 2. juli

    I dag besluttede vi os for en vandretur i bjergene. Michaels hjerte ville dog ikke være med til andet end blå vandrestier, så vores blik faldt på en “vandfalds-rundtur” aller længst oppe i Rauris-dalen.

    Vi kørte så langt op, som man kunne og parkerede på P-pladsen ved Lenzanger. Den sidste del af vejen er betalingsvej, men vores “Nationalpark Sommercard”, som vi har fået i forbindelse med vores ferielejlighed gjorde turen gratis (Almindelig bil kostede ellers 14€). Selve turen rundt til vandfaldene er på godt 6 km – den er logget på “All Trails“, hvis man vil se detaljer fx højdekurver osv.

    Wasserfallrundvanderweg er i hvert fald SMUK, og kan helt klart anbefales.

    Stien er godt skiltet ved start, og markeret meget fint med de hvide/røde træstolper, der er sat langs stien.
  • Østrig 2023 – del 2

    Østrig 2023 – del 2

    Fredag d. 30. juni

    Vi vågnede veludhvilede op i den store seng på hotelværelset i Nürnberg. Lige overfor hotellet er der en stor skov, som vi benyttede til at få luftet hundene godt af. Google Maps fortæller at vi har ca. 4,5 timers kørsel til vores ferielejlighed i Rauris. Morgenbuffeten manglede absolut intet, og var med i prisen, for overnatningen.

    Tapaz og Skipper er med på hotellet. Jeg er meget tilfreds med, at hundene er så nemme at have med. I øvrigt glemte vi Skippers madskål på hotellet, – hvis nogen kommer på de kanter?

    Ud på “Autobahn” med alt, hvad det indebærer af vejarbejder (asfalt kan åbenbart KUN udbedres i sommermånederne) og køkørsel. Vi er dog aldrig nede og holde helt stille i længere tid ad gangen.

    Ved 12-tiden er det mig, der sidder bag rattet, og Michael der må Google/TripAdvisor, hvor vi kan få os en frokostpause, gerne med wienersnitzel til. Første forsøg ledte os op i en privat gårdsplads (ha ha), men i andet forsøg lykkedes det at finde dette landlige udskænkningssted, hvor vi spiste frokost med en lokal ældre herre, der kom stavrende og skulle have “det sædvanlige”, som viste sig at være biksemad med spejlæg og en stor øl. Vi bestilte wienersnitzel og colaer. Et helt fantastisk tysk måltid.

    … lidt væk fra den sydtyske motorvej ligger dette lille sted.
    En traditionel tysk stue, hvor vi sad sammen med en ældre lokal mand og fik vores mad.
    Wienersnitzel med braskartofler – intet mindre og intet mere. Det smagte fint, og vi nød at sidde i den gamle stue.
    En gammel kakkelovn stod i hjørnet, og flere større og mindre skabe var indbygget i væggene, eller rettere stod der, der væggene er bygget op i sin tid.

    Videre afsted ind over grænsen til Østrig, som man lynhurtigt passerer, hvis man i forvejen har købt motorvejsmærkatet til forruden.

    Lige præcis her kører man fra Tyskland ind i Østrig ved Salzburg.
    Vi har byttet plads, så det nu er Michael der sidder bag rattet, og han “flasher” for første gang sine nye solbriller, – så jeg måtte også lige have mine på.

    I Rauris fandt vi ret hurtigt SPAR-købmanden, og vi var kun lige stået ud af bilen, da skyerne trak sammen og vi fik både torden og en ordentlig skylle. Dog ikke noget der varede særlig længe. Efter provianteringen kørte vi til Fletzberger Haus, hvor vi i forvejen havde booket en ferielejlighed, hvor hundene er velkomne. Det var også her vi boede for 8 år siden, så vi vidste, hvor det lå – fuldstændig fantastisk udsigt og sted.

  • Vinterferie på Bornholm 2022

    Vinterferie på Bornholm 2022

    Vi har i år holdt vinterferie på Bornholm, hvor vi har boet i et stort sommerhus beliggende på Rubinvej 11, ved Hasle. Meget af Bornholm er “lukket” i vinterhalvåret (caféer, røgerier, butikker osv.), så vi har brugt tiden på at se Bornholms fantastiske natur. Meget inspireret af “Vandrerundture i Danmark“‘s anbefalinger. Alle kort med ruter, kan downloades/ses på denne side.

    Klik ind i galleriet, og se billedteksten til hvert foto.

    [ngg src=”galleries” ids=”3″ display=”basic_thumbnail” thumbnail_crop=”0″]
  • Ringebakker og stenbruddene ved Vang

    Ringebakker og stenbruddene ved Vang

    Vejrudsigten forudsagde det bedste vandrevejr fra morgenstunden.
    Jeg valgte rundturen “Ringebakker” ved Vang (fra bogen “Vandrerundture i Danmark“), en utrolig flot tur – selv på en vinterdag. Dog var den afmærkede gule rute temmelig ufremkommelig i Blåskinsdalen i dag pga. væltede træer hen over den smalle dal og stien, så det blev en lettere klatretur, hvor Michael desværre skred i mudderet og fik slået og forstrukket en lårmuskel. Den er nu under særbehandling med Voltaren.
     
    Jeg planlagde ruten i app’en “Outdooractive” (afløseren til “All trails”), hvor den også vil ligge tilgængelig for andre, der har lyst til at gå rundturen i Ringebakker på Bornholm. Du kan klikke på linket, og downloade GPX-fil, som du kan følge.
    Vang vandmølle fra 1811
    Det lille vandløb, der ikke længere får møllehjulet til at dreje rundt
    Gul rute, hvor stien er god og jævn
    Gul rute, hvor stien var småmudret
    … og her gul rute, hvor stien er blevet et vandløb
    Mølledammen, som forsynede Vang vandmølle med vand.
    Ruten er temmelig kuperet. Her går det OP!
    Almeløkkebruddet
    Almeløkkebruddet
    Almeløkkebruddet
    Et lille info-skur, der fortalte om redningsaktioner og datidens plyndringer, hvor man fik skibe til at sejle på grund.
    Der er en storslået udsigt over Vang Stenbrud, med Hammershus i baggrunden
    Vang stenbrud, – hvor der bl.a. er brudt granit til Storebæltsbroen.
    Det går op og ned på den markerede rute omkring Vang stenbrud.
    Flot shelter ved Vang Stenbrud
    Der er nogen der har været kreative i bunden af Vang Stenbrud
    Broen til vandrere, der fører over slugten, hvor man har fragtet sten ned til stenbruddets havn.
    Havnen, der er blevet brugt til at fragte granitten væk fra stenbruddet ved Vang
    Vang stenbrud havn
    Skipper synes broen var lidt farlig, da man kunne kigge igennem risten.
    Men da alle andre blot kig hen over – kunne den lille hund også.
    Tilbage ved Vang vandmølle. Denne gang set ovenfra, hvor vandløbet før i tiden har været ført hen til hjulet i møllen.
    Vang lystbådehavn. Vores Bavaria 37″ kan ligge til i det yderste bassin. Vang lystbådehavn må siges at være en af Danmarks SMÅ havne.