Påsken viser sig ikke ligefrem fra sin varme og vindstille side i år, så jeg har benyttet lejligheden til at fordybe mig i lidt krea derhjemme.
Forleden faldt jeg over modellen Gabi Teei en Facebookgruppe, og den satte straks gang i en idé. Jeg kom nemlig i tanke om et garn med små, fine palietter, som jeg tidligere havde set i Garnisonen i Frederikssund. Det virkede som det perfekte match, og kort tid efter var projektet på pindene.
Jeg er ellers i gang med en ret indviklet engelsk opskrift – St. Jones Without – som er en del af et onlinekursus. Det er spændende, men også krævende, så jeg havde brug for et lidt mere ukompliceret projekt ved siden af. Noget hvor jeg bare kan strikke derudad uden at skulle koncentrere mig helt så meget.
Gabi Tee’en har vist sig at være lige præcis det. Jeg er allerede rigtig godt tilfreds med både garnvalg og udtryk. De små palietter giver et diskret spil, uden at det bliver for meget.
Måske ender den med at blive pakket med i kufferten, når vi sidst i april tager en forlænget weekend i Paris for at fejre vores 10-års bryllupsdag. Det kunne i hvert fald være en fin anledning til at lufte et nyt, hjemmelavet stykke tøj.
Der er noget særligt ved den fase, før man slår masker op. Den langsomme, sanselige proces, hvor garnet vælges, omgivelserne får lov at tale med, og idéen gradvist finder sin form. For mig er det næsten lige så vigtigt som selve strikketøjet.
I vinterferien i Løkken blev det ekstra tydeligt. Vinden, havet, farverne i landskabet og roen. Midt i det hele trådte jeg ind i den lokale garnbutik “Knudegarn”, hvor garnet ikke bare ligger på hylder, men bærer historier med sig. Uld fra får, der går ved Rubjerg Knude. Plantefarvet med blik for naturens egne nuancer. Garn, der ikke råber, men hvisker. Det var umuligt ikke at blive inspireret.
Stranden ved Grønhøj, – lige syd for Løkken
Jeg har valgt en farvepalet, der spejler havet her i det nordlige Jylland. Den lyse beige (A), som sand og klit. Lys turkis (B), som det lave vand tæt på kysten. Jeansblå (C), som dybden. Og mørk turkis (D), som de dage hvor havet bliver tungere og mere dramatisk. Undervejs måtte jeg sadle om i forhold til den oprindelige plan, men det er også en del af processen. Garnet bestemmer mere, end man tror.
Samtidig har jeg meldt mig til et online strikkekursus. Ikke fordi jeg ikke kan strikke, men fordi jeg elsker at udvikle mig kreativt. Jeg elsker de små teknikker, de små justeringer, der gør en stor forskel. Det er forskellen på “det ser hyggeligt hjemmestrikket ud” og “wau, hvor er det smukt udført”.
Kurset foregår online, med Marie-Louise bag skærmen, og det føles som en gave til mig selv. At give plads til fordybelse. At blive klogere. At lære nyt, selv i et håndværk jeg har haft i hænderne længe. Små tekniske greb, der gør strikket pænere, mere præcist og mere bevidst. Jeg kan varmt anbefale online-strik-kurserne hos KnitSistersClassroom.
Det sjal, jeg er taget på kursus med, er Ghost Dancer. Et design, der leger med kontraster, bevægelse og grafiske elementer. Et sjal, der virkelig belønner omhu og teknisk forståelse, og som har potentiale til netop den der wau-effekt, jeg holder så meget af.
Her er Ghost Dancer, som designeren har valgt det skulle se ud.Her er mit valg i Knudegarnet
For mig handler kreativitet ikke om at kunne det hele på forhånd. Det handler om nysgerrighed. Om at lade sig inspirere af omgivelserne. Om at blive ved med at lære. Og om at turde justere undervejs, når materialet eller mavefornemmelsen kalder på noget andet.
Kreative hænder har bedst af at være i bevægelse. Og lige nu bevæger mine sig i takt med havet, garnet og lysten til at blive lidt bedre, end jeg var i går 🧶🌊
På online-kurset fik jeg også øjnene op for et digitalt værktøj, der ærligt talt gør strikkelivet en del lettere. Appen knitCompanion. Her kan man indlæse sine strikkeopskrifter direkte fra sit bibliotek på Ravelry eller uploade en PDF-fil, hvis man har opskriften liggende lokalt. I appen kan man markere, hvor man er kommet til, lave noter undervejs og altid have opskriften lige ved hånden, uanset om man strikker fra sofaen, på farten eller med iPad’en slået op ved siden af sig. Det er sådan en lille ting, der fjerner unødige afbrydelser og giver mere ro til selve strikket. Og mere ro betyder ofte pænere masker og endnu mere wau i det færdige resultat 🧶📱✨
App’en findes både til Apple og Android
Mit færdige Ghost Dancer sjal (marts 2026)
Jeg er nu blevet færdig med mit Ghost Dancer sjal – og jeg er simpelthen så glad for resultatet!
Det har været et virkelig hyggeligt projekt, hvor maskerne nærmest har fundet deres egen rytme undervejs. Og nu hvor det er færdigt, er det også blevet et af de der stykker, man automatisk rækker ud efter i garderoben.
Farverne passer perfekt til mine outfits med cowboybukser og blå overdele, så det er både blevet et praktisk og alsidigt sjal – men også et, der lige giver det sidste touch.
Der er noget særligt ved at tage noget på, man selv har lavet. Det føles lidt som at pakke sig ind i sin egen lille kreative historie 💙
Om efteråret er vi nogen af lærerinderne på Jægerpris Skole, som mødes og hygger med snak og strik (det er ikke et krav at man strikker) nogle gange i løbet af efteråret. Det er bare max. hygge med sladder og gode kager. I dag brillerede Hanne Hyldested med svensk tema i både kager, bordopdækning m.m.
Det er bare godt for humøret og på en dejlig søndag. Og jeg kom et godt stykke videre på Anette Danielsens No.16 som jeg har været i gang med -lad os bare sige “et stykke tid”.
Håndboldpigerne skal idag spille 8.-dels finale mod Japan, så mon ikke jeg kan nå et par hulmønstrerækker mere?
Du er velkommen til at se nogle af mine andre strikkeprojekter på Ravelry. Ravelry er virkelig det sted, hvor jeg både har fået stor hjælp og megen inspiration til mine strikkerier/hæklerier. Det er gratis at være “medlem”.
Hvad er du igang med af strikkeprojekter i øjeblikket?
Læg også lige mærke til at vi idag er nået halvvejs til juleaften, og at jeg stadig er med på “Jeg blogger hver dag frem til jul”.
I eftermiddags var jeg forbi “Pindevenner” i Jægerspris, fordi jeg for 14 dage siden så et sjal, som jeg bare MÅ strikke (til mig selv).
Sonja (garn-butiksindehaveren) mente at jeg kunne komme og vise hende sjalet (færdigstrikket selvfølgelig!!!) på åbningsdagen for hendes nye butik d. 1. sep. 2011. Hun mente i hvert fald ikke at jeg lige blev færdig på 14 dage med det.
Sonja kan have ret… for efter at have kæmpet 3 timer her til aften med at få B-diagrammet til at passe ind over antallet af masker, så er der blevet lavet ialt 6 cm (sjalet strikkes fra nakken og ned, -så det er de korte rækker), -jeg tror liiiiiiige det kommer til at tage et par timer mere at færdiggøre hele sjalet. Gratis dansk opskrift på sjalet findes her. Jeg har i øvrigt valgt det lækre garn “Silk kid mohair” istedet for det forslåede Jarbo-garn (det virker lidt for seglgarnsagtigt til mig). Så nu ved jeg godt hvad min sommerferie skal gå med, hvis vi får et par regnvejrsdage
Det er søndag, og her på gården byder det som regel på:
1) Hundetræning; idag var det redningshundene (hørende under beredskabet i Fr.Sund) der mødte ind til morgenmad og senere træning i XL-byg i Skibby
2) Evighedsmaskinen og dertil hørende nødvendig tørring og sammenlægning
3) Brødbagning, -denne søndag er der sat over til Foccacia og pizzasnegle til ugens madpakker.
4) Kreative sysler, idag er mit kommende super lækre tørklæde blevet 10-15 cm længere.
Tørklædet bliver strikket i det superbløde Silk-mohair garn som Sonja i Pindevenner i Jægerpris havde liggende fristende langt fremme. Farven (gammel rosa) hører til en af mine personlige favoritter.
