Kreative hænder, nordjysk lys og lidt mere wau
Der er noget særligt ved den fase, før man slår masker op. Den langsomme, sanselige proces, hvor garnet vælges, omgivelserne får lov at tale med, og idéen gradvist finder sin form. For mig er det næsten lige så vigtigt som selve strikketøjet.
I vinterferien i Løkken blev det ekstra tydeligt. Vinden, havet, farverne i landskabet og roen. Midt i det hele trådte jeg ind i den lokale garnbutik “Knudegarn”, hvor garnet ikke bare ligger på hylder, men bærer historier med sig. Uld fra får, der går ved Rubjerg Knude. Plantefarvet med blik for naturens egne nuancer. Garn, der ikke råber, men hvisker. Det var umuligt ikke at blive inspireret.
Jeg har valgt en farvepalet, der spejler havet her i det nordlige Jylland. Den lyse beige (A), som sand og klit. Lys turkis (B), som det lave vand tæt på kysten. Jeansblå (C), som dybden. Og mørk turkis (D), som de dage hvor havet bliver tungere og mere dramatisk. Undervejs måtte jeg sadle om i forhold til den oprindelige plan, men det er også en del af processen. Garnet bestemmer mere, end man tror.
Samtidig har jeg meldt mig til et online strikkekursus. Ikke fordi jeg ikke kan strikke, men fordi jeg elsker at udvikle mig kreativt. Jeg elsker de små teknikker, de små justeringer, der gør en stor forskel. Det er forskellen på “det ser hyggeligt hjemmestrikket ud” og “wau, hvor er det smukt udført”.
Kurset foregår online, med Marie-Louise bag skærmen, og det føles som en gave til mig selv. At give plads til fordybelse. At blive klogere. At lære nyt, selv i et håndværk jeg har haft i hænderne længe. Små tekniske greb, der gør strikket pænere, mere præcist og mere bevidst. Jeg kan varmt anbefale online-strik-kurserne hos KnitSistersClassroom.
Det sjal, jeg er taget på kursus med, er Ghost Dancer. Et design, der leger med kontraster, bevægelse og grafiske elementer. Et sjal, der virkelig belønner omhu og teknisk forståelse, og som har potentiale til netop den der wau-effekt, jeg holder så meget af.
For mig handler kreativitet ikke om at kunne det hele på forhånd. Det handler om nysgerrighed. Om at lade sig inspirere af omgivelserne. Om at blive ved med at lære. Og om at turde justere undervejs, når materialet eller mavefornemmelsen kalder på noget andet.
Kreative hænder har bedst af at være i bevægelse. Og lige nu bevæger mine sig i takt med havet, garnet og lysten til at blive lidt bedre, end jeg var i går 🧶🌊
På online-kurset fik jeg også øjnene op for et digitalt værktøj, der ærligt talt gør strikkelivet en del lettere. Appen knitCompanion. Her kan man indlæse sine strikkeopskrifter direkte fra sit bibliotek på Ravelry eller uploade en PDF-fil, hvis man har opskriften liggende lokalt. I appen kan man markere, hvor man er kommet til, lave noter undervejs og altid have opskriften lige ved hånden, uanset om man strikker fra sofaen, på farten eller med iPad’en slået op ved siden af sig. Det er sådan en lille ting, der fjerner unødige afbrydelser og giver mere ro til selve strikket. Og mere ro betyder ofte pænere masker og endnu mere wau i det færdige resultat 🧶📱✨
