Tapaz har fået godt styr på SPRING-teknikken, hvor vi har gået (og forsat går) hos Yvonna Nielsen. Yvonna har styr på, grundtræning og teknik hos agility-hundene og Tapaz og jeg har fulgt hendes grundtræningsprogram, -både handling og springteknik.
På denne (prale-)video, kan I se, hvor langt Tapaz er kommet. Han er en “haj” til at afstandsbedømme og lave “rounded” teknik når han springer. Selv da sværhedsgraden øges ved at springene sættes i forskellig springhøjde, klarer han også springene i meget fin stil. Vi er ikke færdige med redskabsinlæringen af slalom og feltforhindringerne, så selv om han (og resten af Asasara Jam-Jam-kuldet) nu er blevet over 18 måneder varer det lidt inden I ser os på konkurrencebanerne.
Videoen kan ses i slowmotion ved at klikke på den ekstra play-knap (vises kun, hvis du kigger med fra en PC/Mac). Se fx. det sidste forløb med start 1:39 i slowmotion.
Tapaz, mit lille turbo-dyr, er bare blevet så dygtig!
Jeg har beskrevet min træningsudfordring (stress på træningsbanen) i et tidligere indlæg, og nu kan jeg allerede begynde at høste udbyttet af min “udslukning” og vedholdenhed. Begge dele flot bakket op af mine instruktører på træningsbanerne.
I går fik jeg Christina til at filme et par af mine og Tapaz træningsforløb på agilitybegynder i Hvalsø. Christina og Mette ejer et par glade, livlige (og den ene lidt forsigtig) tæve sheltier, og det er dem man kan høre på videoen, som står hos Christina imens hun filmer.
Jeg var så stolt! Mest af alt af, at Tapaz var så koncentreret/fokuseret på MIG og de vi skulle træne sammen. Han plejer at stikke af fx. når vi når sidste spring og løbe hen til de dejlige sheltier, -men i går… Juhuuuu…
Sidste lørdag (d. 19. sep) afholdte Irene Jarnved et kursus for Hvalsø Hundevenners instruktører om “stress” (hos hunde) og hvad man kunne gøre ved det på træningsbanen – uanset hvilken en form for hundetræning instruktørerne underviste i.
Irene havde bedt instruktørerne om at finde nogle hundeførere med hunde (4 stk), hvoraf 1 af hundene skulle have et (mindre?) stressproblem under træning. Jeg var blevet spurgt om ikke jeg havde lyst til at komme med Tapaz, som “stress-dyret” og være figurant en times tid på kurset, hvilket jeg sagde ja til.
Tapaz og jeg viste lidt af, hvad vi “plejede” at gøre når vi stod på et hold og trænede, og herfra øste Irene af sin viden og kom med nogle guldkorn. Jeg oplevede at hun var meget dygtig til at SE (I ved observation!) og derefter give mig noget rigtig konstruktiv feedback.
Irene så bl.a. at jeg forsøgte at fastholde Tapaz opmærksomhed ved at give ham godbidder (lækre a la flæskesteg, leverpostej, barf, alt-det-dyre-fra-Maxi-Zoo), rose med trækkelegetøj, gøre andre mærkelige ting (for at gøre rosen uforudsigelig) i et væk. UDEN at jeg fik den ønskede effekt af, at han stressede ned og blev “trænbar”. Tapaz fiser i stedet rundt, hopper, gør, gisper, piber og holder skarpt udkig (også på bagben se foto) efter om ikke han liiiiige kan smutte over til de særligt lækre andre hunde på holdet.
Tapaz hopper og gør…
Jeg ved godt at Tapaz i den grad er en unghund (14,5 måneder gammel) og at der raser hormoner rundt i mit lille turbodyr.
Mit ønske: At Tapaz stadig var mit dejlige “vilde” læringsvillige turbodyr, -der var sammen med MIG(!) på træningspladsen, -og ikke kun derhjemme i egen have.
Da jeg ikke er instruktør i HHV for tiden, havde jeg selvfølgelig ikke hørt hele Irenes foredrag/teori omkring “hunde der stresser”, så jeg er ikke i stand til at give jer den store teoretiske udredning. MEN…
Irene (og instruktørerne) foreslog, at jeg til at begynde med skulle gøre to ting:
Træne “udslukning” af adfærd! Helt “lav”-praktisk gik det ud på at jeg skulle tage og stille/sætte mig med Tapaz på så lang afstand af de andre hunde/hold, at han ville stoppe med at gø, hoppe, stresse af de andre. Tapaz skulle være i snor og jeg måtte intet gøre/sige, så længe han rettede opmærksomheden mod de andre. Vente… vente… vente… (ikke noget der harmonerer med turbo-Sofies tålmodighed – men der var mange der kiggede på mig)… vente… vente… (ikke bruge klikker – for den har Tapaz vænnet sig til at stresse-op-af)… vente… vente… og på et tidspunkt når han uden stress-og-jag og ikke gisper efter luft, vender sig mod mig, kigger op og ligsom siger “hey, -skal vi ikke lave noget” kunne jeg give ham et venligt verbalt “dygtig dreng” og et roligt kæl.
Samtidig med udslukningstræningen, træner jeg også at Tapaz skal “vælge mig” og lad være med at “tjekke ud” hele tiden. (Jeg har igennem lang tid trænet Tapaz i, at han hele tiden bliver tilbudt guffer/legetøj osv. for at han skal “tjekke ind” – eller også er det omvendt at Tapaz har trænet mig 😉 ). Så nu gør jeg “intet” for at Tapaz skal tjekke ind andet end… vente… vente… vente… og når Tapaz tjekker ind, -så er jeg klar med 1(!) godbid, og klar med flere, hvis han fastholder sit “tjek ind”. Denne stategi skal man dog kun anvende på kontaktsøgende-hunderacer (som Border Collier i høj grad er).
Jeg gik fra Hvalsø Hundevenners træningsplads denne eftermiddag med noget at tænke over. Men denne gang med nogle nye “værktøjer” som jeg følte var rigtige for Tapaz og jeg. På min facebook-side skrev jeg:
Tanker delt på facebook
Første lange seje træk blev taget på en skovtur, hvor Tapaz kan stresse op, hvis vi kommer lidt bag ud i forhold til min kæreste med Ego (og feriehunden Charlie). Dette skete og jeg besluttede mig for “udsluknings-strategien” og stillede mig op midt på skovstien ovenpå hundesnoren, imens Tapaz gøede/hoppede osv. rundt om mig. I mens jeg stod der tænkte jeg på det Irene og HHVinstruktørerne havde sagt: At i udslukningsfasen, kunne det godt først se ud til at blive værre, inden udslukningen rent faktisk skete. Og det skal jeg lige love for. Mutters alene i skoven (kæresten og de andre hunde nåede at gå langt foran) stod jeg og overvejede om Tapaz mon nogensinde holdt op, og om mit mobilsignal muligvis var godt nok til at jeg kunne se en NetFlix-film imens jeg alligevel bare stod og foretog mig absolut ingenting. Vente… vente… vente… (hørepropper, -det vil jeg huske til næste gang)… vente… vente… og vupti Tapaz satte sig stille foran mig og kiggede op på mig 🙂 YES! … dog efterfulgt af endnu et stop, da jeg bare med to skridt frem af stien fik Tapaz i stress igen… vente… vente… (gad vide om Michael bare fortsætter selv rundt af den gule sti og vi mødes ved bilen en gang til aften?)… vente… osv.
Ovenstående kombineret med at jeg træner “tjek ind” hjemme i haven – imens der går andre hunde ude på det grønne areal lige udenfor haven! Har gjort at jeg her godt en uge efter kunne tage denne video, da vi var til AG-træning hos Yvonna på Garbogaard:
Turen gik egentlig ud på at lufte hundene og os selv i skoven og da geocaching ofte fører os til uudforskede områder sigtede vi efter “Musens nye bo” ved Lynge. Det er en rigtig fin cache, og ligger også med en storslået udsigt over den gamle grusgrav, men gav ikke den store travetur.
Musens nye bo – en fin cache ved Lynge
Derfor kørte vi et lille stykke videre og kom til Statsskov nr. 107: Farum Lillevang.
Og hvis nogen lige skal have pudset deres stifinder-egenskaber af, kan jeg anbefale at følge den på kortet afmærkede gule rute i “Terkelskov”. Hverken jeg eller Michael har været ude for noget lignende. Hvad vi troede var en af de sædvanelige “gule ruter” i en statsskov, viste sig at være “Find junglestien” og “find vej igennem sumpen”. Griner. Jeg er dog sikker på at både vores egne og gæstehunden nød turen.
Gul rute, rundt i sumpområdet
Så kom vi til “sumpen”…
På vej hjem i bilen, kiggede jeg grundigt på alle 3 hunde og udvalgte mig, den som jeg synes så mindst våd ud til at sidde foran mine ben hjem. Valget faldt på:
Tapaz blev udvalgt som den mindst våde hund – i hvert fald ham der tørrer hurtigst.
Tapaz er startet på Hvalsø Hundevenners hvalpe-agilityhold. Et rigtig luksushold, hvor vi kun er 3-4 på holdet. Instruktøren havde lavet planer for sæsonen, men hun har måttet supplere, da vi grundet vores holdstørrelse når meget mere.
I dag opvarmede vi med de sædvanelige øvelser: “setup” – “krølle” – “hoved-til-hale” og “slalom mellem ben”.
Opstart af “back-kommando“, hvor vi skulle krydse bagved hundene, der løb rundt om én springvinge. Det var ikke helt nemt at få Tapaz til at løbe “modsat” mig, når han er vandt til at jeg hele tiden bliver hvor jeg er.
Derefter brugte Hanne god tid på at forklare os, hvordan vi startede “stakit”-indlæringen op. Først, hvordan vi skal lære hundene at tage dem i et S
Ja, der er meget at lære. Især i dag, da en af hold-kammeraterne var i løbetid. Wuhuuuu, Tapaz syntes det duftede godt. Jeg synes det er fint at holdkammeraterne kommer til træning selv om deres tæve er i løbetid, da vi så har mulighed for at “træne” på den situation inden vi evt. står i den til en konkurrence, eller et indkald.
Det er over 10 år siden jeg sidst har været deltager/hundefører ved et officielt DKK agility-stævne. Og Per Jensens søde bemærkning til mig, da jeg gik banegennemgang i det sidste springløb: “…så skal du sgu’ banke rusten af Sofie” fik mere end én betydning for mig.
For 10 år siden var der ikke DKK-stævner kun for klasse 1 (alle begynder-hundene), som det Slagelse Hundesport afholdte igår. Men for mig var det ideelt at have min debut ved netop dette stævne. Der blev taget fint hensyn, alle hjalp til med at genne de løbende hunde ind på banen igen, hvis én af dem liiiiige havde fundet vej ud i et stævnetelt. Dejlig stemning, selv om vejret ikke hele tiden var med os.
Stine har spist al kagen. Med god hjælp fra os andre 🙂
Da jeg ankom til stævnepladsen kl. 7.15 var der stadig ledige pladser til stævnetelte rundt langs banen, men 10 min senere, da Stine og Inge ankom var der fyldt op. Vi lavede dog hurtig en rigtig hyggelig løsning, hvor deres telt blev sat op i forlængelse af mit telt og vi på denne måde havde et “dobbelt”-telt, -et med hundeopbevaring og et med plads til mennesker og stole m.m. Yvonna gav sig også tid til at kigge forbi og give mig et par handlings-tips til, hvordan jeg kunne klare mig igennem banerne. Det var blev bare en super-dupper-hyggelig dag, hvor Tapaz også fik trænet: sid-stille-ti-stille-og-slap-af-i-dit-bur-når-du-er-med-til-stævne.
Vores dobbelt-telt sat op langs banen.
Som sagt var vejret meget, -lad os kalde det “blandet”. Men ind i mellem viste sydsjælland sig også fra den fineste side og vi kunne lufte hundene lidt på den cykel-, ride-, vandresti der er lavet der hvor der tidligere var jernbane imellem Tjæreby og Dalmose. Hold op, hvor er der bare kønt, alle frugttræer og hvidtjørne er netop udsprunget, så det er et fantastisk syn. Nåh, ja… og så loggede jeg lige 3 geocacher når nu Yvonna og jeg gik og trampede oven i dem alligevel.
(…nej, jeg har ikke været i hegnet og tisse). Endnu en logget cache!
Resultaterne på banen stod Inge/Mira og Stine/Pixie for, de vandt hver en klasse. Ego og jeg gennemførte i stedet 3 ud af 4 baner uden disk! Kæmpe mål for mig – og jeg er glad. (Yvonna har sikkert allerede planlagt de næste træningssessioner for Ego og jeg; lad mig gætte: slalom – vippe – handling udbygges med afstand?). Tak Y.
Tak “coach”!
Selve løbene med Ego kan I se her, hvis I har lyst/interesse. Læg især mærke til Egos iver 🙂 Dejligt at arbejde med en hund, der bare VIL agility.
Første løb – en springbane (hvor vi bliver disket på 3. sidste forhindring, da Ego aldrig får taget slalom korrekt):
I lørdags var Ego og jeg til AG-træning i Hvalsø Hundevenner, hvor Børge (instruktør) havde sat denne bane op:
Jeg brugte en del tid på at komme igennem banen – stykvis. Samtidig var der momenter på banen, der fik mig til at tænke i “redninger” i stedet for “hvordan-kan-jeg-lære-min-hund-dette” (grundtræning), så jeg ikke vil have problemer i lignende situationer frem over, -eller i det mindste at jeg ville have en ide om, hvordan jeg skulle få det til at fungere sammen med Ego.
Derfor tog jeg banen og en “kålorm” (Michaels udtryk for en tunnel) med til Yvonna, som havde tilbudt at hjælpe mig. Igen i dag blev banen delt op i “bider”, -men nu var der god tid til at få drøftet, hvilken en grundtræning der skulle til. Det er dejligt at føle, der er tid “nok” og at der ikke står nogen andre og venter på at komme til.
Yvonna er meget specifik i sine anvisninger, og begrunder det tydeligt til andre situationer/baner. Yvonna husker mig på, at jeg ikke skal blive “hektisk” med mine arme – og at jeg faktisk har tid nok på banen. Selv når jeg skal have fart på fx når Ego skal passere 11-12-13. Det gør at Ego laver et perfekt skift, hvor Ego løber bagom mig, når jeg er på vej hen mod spring nr. 14.
Yvonnas anvisninger i min grundtræning med Ego på denne bane kan kort opsummeres i:
Ved start: Gå frem, stræk armen bagud, så Ego løber til din arm/hånd, og ikke din krop (der delvist vil være bag vingen på spring nr. 2)
Før Ego afsted med armen bag din krop.
Få hånden lukket til en knytnæve – det virker – da tendensen med at pege bliver minimeret.
Jeg er også igang med at få trænet slalom, så den sidder i skabet hver gang. Ego løber stadig med buer på, men i næste uge, bliver de gradvist taget af. Ego er på denne måde blevet fuldstændig sikker på indgangen, og jeg kan “sende” ham ind i slalom fra forskellige vinkler. Der ud over har de støttet ham, så han gradvist har øget farten, og får de rigtige “moves” igennem slalom. Se bare her:
Tapaz på 9 måneder er jeg også begyndt at starte op med simple “for”-øvelser, som jeg skal bruge når vi rigtig skal i gang med at løbe agility. Med Tapaz træner jeg:
“setup”, hvor han skal sætte sig imellem benene på mig
“bliv”, -efter en setup, så jeg kan gå fra ham, imens han bliver siddende.
“legetøj” – belønning med trækkeleg og bold. Især uden at han hopper vildt op af mig, når han forsøger at få fat i den igen efter slip-kommando.
“Fremsending” til legetøj, nogle gange igennem en allé af springstøtter.
“Tunnel” – løbe igennem en tunnel der ligger lige
Fremsending rundt om ting (fx busk-træ-springstøtter-stol-taske), efterhånden skal det blive til et 8-tal rundt om to springstøtter uden overligger.
Yvonna havde booket os ind på Garbogaard i to timer, med vores 4 vovser.
Der er så meget jeg skal lære, men når jeg gør det “rigtigt”, løber Ego som en drøm. Det drejer sig om at vi begge mangler grundtræning.
Ego på “pause” imellem trænings-sættene.
Indercirkel-træning (jeg løber med hænderne på ryggen!)
Banetegning lavet i http://www.agilitymaps.com
Og derefter tricks til “hjulet”, hvor jeg har lidt problemer med at Ego godt kan springe imellem rammen og dækket.
Nedgangen på balancebommen er gennemgået; hvordan jeg får Ego til at stå “lige” i 2on2off.
Til sidst satte vi buerne på slalomen, og Ego fik rigtig god fart på. En 4-slalom foran et spring, 8-slalom og en tunnel i U, så vi kunne tage 8-slalom – spring – 4 slalom tilbage.
En gang skal være den første, og i dag var dagen, hvor mine to border collier skulle forårssoigneres, hvilket vil sige at de skulle børstes, og klippes. Ego elsker det, og lagde sig villigt under børsten, imens Tapaz så på. Når Ego skal have klippet poter, skal man have godt fat, da han er meget kilden og hans reflekser hele tiden vil trække i poten.
Så blev det Tapaz tur. Hi hi 🙂 Jeg er ret sikker på at han troede børsten ville gøre ham skaldet, men da først vi kom i gang synes han alligevel at det var helt ok. Indtil saksen blev taget frem! Igen lidt tilvænning inden Tapaz slappede helt af, og jeg kunne få lov at skubbe rundt med ham og få klippet ham fint på poter og det nederste af benene. Og det lod ikke til at han var kilden her, tvært i mod.
Pels afklippet af poter
Da jeg støvsugede de afklippede hår op, fandt jeg en kæmpe flåt på køkkengulvet. Yyyydddrrrgghhh. Så hundene blev straks behandlet med Bayvantic. Jeg køber det på nettet (det er billigst), og sidste bestilling er fra Engelund, som jeg har handlet hos flere gange. Fin service og hurtig levering.
Flåt -opsamlet fra køkkengulvetBayvantic – første behandling i år
Quark er i dag sendt afsted over regnbuen. Det foregik stille og roligt hjemme i min have, hvor Mads, fra Skibby Dyreklinik, kom på hjemmebesøg. Jeg foretrækker dette, da børnene også kan være med, og man kan få lov at være ked af det, og spørge hvad der skal ske, uden at tænke at hele dyreklinikken er “med”.
Inden Mads besøg gav jeg Quark en ordentlig gang smertestillende og tog ham med på en sidste tur i skoven og en soppetur efter hans elskede fyrtårn. Quark var en vandhund!
I løbet af det sidste halve års tid var han begyndt at få problemer (alvorlige) med bagparten. Tapaz kunne vælte ham når bare han løb forbi ham, og hans ryg var ufleksibel, så han ikke kunne komme rundt om sofabordet mere. Og her de sidste par uger har han ikke selv kunnet rejse sig fra gulvet når han havde ligget sovet. Quark var dagligt på smertestillende, og nu kunne jeg bare se frem til en gammel hund, der ville lide dagligt og som ikke kom med mig “ud i verden” mere. Derfor tog jeg beslutningen, og derfor er min trofaste følgesvend nu sendt til de evige jagtmarker – til alle de andre hundevenner. Jeg er både (meget) trist og lidt lettet. Nu skal jeg ikke længere bekymre mig -hele tiden.
R.I.P. min dejlige dreng! Du har været helt fantastisk – og min allerførste border collie. Du stod last og brast ved min side i 12 år, 8 måneder og 2 dage… og jeg har nydt hver og én og alle oplevelserne med dig.
En hurtig video med billeder fra Quarks pensionisttilværelse, kan ses her:
Jeg har et vennepar, som jeg lærte at kende i 1998 igennem BHF-hundeklubben. De bor på et dejligt landsted, ikke langt herfra, og derfor er det muligt for mig at tilbyde at passe deres dyr og se lidt efter “tingene” når de tager på mini-ferier og weekendture.
Jeg ved godt det måske lyder lidt mærkeligt, men for mig, der er opvokset på en gård og altid har boet på landet, så NYDER jeg disse stunder i hestestalden. Ofte har jeg mine hunde (og børn) med, som leger rundt på landstedet imens jeg ordner stald og pusler om dyrene.
… og ud fra billederne at dømme er jeg vist ikke den eneste der nyder det.
Adventsgaver(?) Har jeg ikke fået ret mange af i mit voksenliv, men kæresten havde allieret sig med en hundeveninde og gav mig et agilitykursus med Ego med Jörgen Tellqvist som instruktør.
5 ekvipager mødte op på Garbogaard: Helle/Duffy, Dorthe/Nanna, Caroline/Lyra, Claus/Morgan og jeg/Ego.
Jeg er først indenfor det sidste halve år begyndt at løbe lidt agility med Ego. Han er dog MEGET glad for det, –og det giver energi, og glæde hos både hund og fører.
Modul 1 er grundtræning, hvilket passede lige til os. Først løb vi en testbane, så Jörgen lige kunne se os alle an, og derefter fik vi træning i grundsving og skift på banen.
Dette blev vores træningsbane, som jeg har tegnet i et nyt banetegningsprogram.
Ego og min første udfordring var at få “skift-foran” til at fungere imellem spring nr. 5 og 6
Ind i mellem løb vi hele banen og fik Yvonna (kursustilrettelægger) til at tage tid, så vi kunne se hvor hurtige vi var (og sammenligne os en “lille smule” med hinanden). To af hundene var jo ægte DKK klasse 3 hunde! Jeg er stolt med stolt på! Ego er RIGTIG hurtig, så jeg må se at få lært det sidste nye indenfor agility – jeg har sådan ca. 10 års udvikling jeg liiiiige skal samle op på. Fx. at armene primært skal være BAG kroppen, –og ikke længere foran, end man ville kunne løfte en kasse øl (ups- det var svært!).
Tænker at I meget snart ser Ego stille op i en klasse 1 (vi har dog lige en slalom-udfordring vi skal have helt styr på, inden en evt. tilmelding). Ses vi derude?
For at gøre det forsvarligt for alle i bilen, har jeg investeret i et dobbelt hundebur! Det største (og bedste i crash-test), der kan være i min Kia-bil, så mine dejlige vovser kan få mest mulig plads. Buret kom med fragtmand, bestilt hos foderXpressen.dk, der pt. har tilbud på burene.
Og nu kommer vi til udfordringen. For trods denne udmærkede video…
…lykkedes det mig, at samle det fuldstændig – forkert! Mørke og regn er vist min eneste undskyldning (og blondine), så det endte oppe hos en ven, der fik tid til at give det, den rigtige behandling. Griner…
Ego og Tapaz afprøver deres nysamlede bur, der for fremtiden vil være i min bil.
…og lige nu, er det altså agility, der “tænder” et kæmpe bål op under Ego og jeg.
Hold op, hvor er det bare dejligt at opleve/mærke, hvordan vi forbedrer os fra gang til gang.
Jeg har været til træning 4-5 gange i BHF her i Kr. Hyllinge, og vi er nu så klar, at vi er tilmeldt vores første stævner i løbet af efteråret.
Vi ses derude!
I dag har jeg (og børnene) været på “hvalpe-grams” i Maxi Zoo i Valby. Her var Lone Sommer på besøg som ekspert i hundehvalpe og folk fra nær og fjern var mødt op i butikken med deres hvalpe, til gode råd om træning, renlighed, socialisering m.m.
Imens havde jeg tid i hvalpegården sammen med J-kuldet, som i dag er 5 uger og 1 dag gamle. De er præcis som jeg husker mine andre hunde som hvalpe: Enten står de på ON og der er fuld fart på, eller også er de slået over på STAND BY-knappen, hvor de slapper af og kan lide at blive nusset, kælet og klappet.
Lidt stemningsbilleder fra butikken:
… hov hov… Lakridz, -det er mine sko du bider i!Tapaz leget med mig, bider fingre og i urremmen.Elisabeth sidder helt stille med Tapaz imens han ligger i “laderen”.Sebastian sørger for at alle hvalpe kom i “baren”, og elsker Kizz Me!
