Mor sms’ede her til morgen at min morfar, Erik Fjeldsted Kristoffersen, var død på Holbæk sygehus i nat. Mor fortalte godt i går aftes at han var indlagt (igen). Det var et ventet dødsfald, som afsluttede min morfars 93-årige liv, der i store træk har været rigtig godt. Han har indtil for en måneds tid siden kunnet følge nogenlunde med i hans 4 børns-, 7 børnebørns- og 7 oldebørns liv, hvilket han satte stor pris på. Jeg vil helt klart tage hans syn på mennesker især i familien med mig; Alle er velkomne og skal bydes velkommen, så længe de opfører sig ordentligt overfor hinanden og omtaler hinanden pænt. Det er den gamle devise om at hvis man ikke har noget godt at sige om andre, så luk munden. Morfar skal bisættes på fredag kl. 13, så jeg har købt mig en togbillet til Roskilde, -og tilbage igen til Århus på fredag.

Dagens oplevelse her i Ebeltoft blev et besøg på Fregatten Jylland. Krigsskibet, som vandt søslaget ved Helgoland (sammen med to andre skibe: Niels Juel og Heimdal) mod Østrig-preusserne i 1864, mens soldaterne på land ikke kunne hamle op mod det moderne udstyr soldaterne havde sydfra og derfor tabte vi krigen, -og Schlesvig-Holstein.

To pensionister viste rundt, og vi nåede lige frem til kanon-salutten kl. 11.30-12.00. Hold da op et liv disse matrosser må have haft på dette skib.

Vi er på dækket og gør kanonen klar til affyring. Sådan en kanon vejer 2,8 t og betjenes normalt af 6 mand + en krudtabe (= 1 dreng 12-14 år), der sørgede for at hente 3 kg krudt op fra kammeret på underste dæk nær skruen. Det er krudtet i den aflange kobberspand og krudtet var i en uldpose.

En af museets aktiviteter for børn er, at de laver deres eget sejlskib (jeg har dog hjulpet Elisabeth lidt med hendes).

430 mand ombord, -de fleste spiste på de bænke, hvor den eneste mulighed for lidt privat “opbevaring” var i et lille rum i bænken. Skibets kabys gav arbejde til to kokke, som først skulle ned på dækket nedenunder, hvor de levende dyr gik (kødet holdte sig ikke så godt, når først dyret var slagtet).

To “ruller” og to stk. anker ombord. 60 mand skulle i arbejde til hver kæde, når ankerne skulle op og ned med den 38 t tunge kæde. Kanonkuglerne bag Emilie vejer 15 kg stk.

46 kanoner ombord, 14 på øverste dæk og resten på dækket lige nedenunder.

Mandskabet havde kun et sted, hvor de kunne være i fred for kommandørens ordre og det var her på et af de 8 “huller”, som Brian så fint demonstrerer brugen af, så børnene kunne gætte hvad det var.

Et imponerende skib!

Den originale skibsklokke, som blev slået lidt i stykker under slaget ved Helgoland. En af sømændene fik slået et stort stykke af kæben af, og var en af de første der gennemgik og overlevede diverse forsøg på at rekonstruere kæben. Dengang kendte man ikke til bakterier m.m.

Alt i alt et meget spændende besøg på et af datidens store krigsskibe, med en spændende historie. (Det koster 300,-kr. at komme ind for en familie på 2 voksne og 3 børn).