Tag-arkiv: sy til børn

Sykursus del 2

På sykurset hos Maria Denmark er vi nu nået igennem 2. del og her til aften var vores andet online-møde, hvor vi har mulighed for at stille spørgsmål til modul 2. Jeg spurgte til pyntestikninger, der ikke forsvandt ned i luven (brugt på lommerne på bagstykket) og fik her et tip til at tråde med dobbelt sytråd, –lidt a la tvillingnål. Det må prøves fremover.

På anden del af “Lær at sy dit eget tøj”, blev alt om mønsteraftegning, mønsterdele, sømrum osv. gennemgået og opgaverne var at sy et par fleece-sokker (indtil videre sprunget over af mig) og et par baby-bukser, som jeg lynhurtigt opgraderede til et par joggingbukser til Sebastian. Maria anbefalede mig et Mini-Krea Mønster, hvor jeg besluttede mig for at lave udgaven med ekstra lommedetaljer og knædetaljer.

IMG_2399IMG_2401IMG_2402IMG_2406IMG_2407

Sebastian bliver altid MEGET glad for det tøj jeg syr til ham, og derfor besluttede jeg at suplere bukserne med en hættebluse med raglanærmer opsyet i noget stof med peace-tegn og let quiltet.

En vældig tilfreds 9-årig med sit nye all-round-tøj

IMG_2416-001IMG_2418-001IMG_2419-001

Empirekjole og baggy-buks

Elisabeth og Sebastian elsker når jeg syr tøj til dem. Jeg kan stort set ikke vaske det hurtigt nok, inden de går ud og hiver det af tørresnoren og går i det igen.

Jeg har før syet baggy-bukser efter Homemade-mønsteret Chris, og det er bare Sebastians yndlingsmodel. Så dette par har jeg netop lavet til ham i str. 140

2014-11-05 11.31.122014-11-05 11.31.272014-11-05 11.39.08

Og Elisabeth fik sig en empire-kjole fra MiniKrea:

2014-10-26 16.58.29med tilhørende gamacher.

Der ud over, manglede pigerne også flere gamacher, disse opsyet i en let jersey med print:

2014-10-26 16.56.02

Mamelukker og slå-om-bluse

Så kom børnene hjem, og de har prøvet tøj (det jeg har siddet og syet i weekenden).

Elisabeth nåede jeg også at fotografere i det sidste sæt:

2013-04-23 16.18.332013-04-23 16.17.54

2013-04-23 16.18.58Mamelukkerne er efter min “fri-fantasi”, egentlig bare et par gamache-bukser i piratlængde med flæser på. Slå-om-blusen er et Onion-mønster, som vist ikke kan købes mere (udgået), men jeg kan godt li’ modellen. Elisabeth selv er også godt tilfreds og kan godt li’ flæserne med pindsvinene.

Sweatbuks med kiler 2

I denne lockout-tid gælder det om at udnytte tiden. I dag er formiddagen gået med at producere endnu et par sweatbukser med kiler til Sebastian. Han bestilte jo flere par, da jeg syede de grå til ham for noget tid siden. Dette par blev også meget tilfredsstillende og kan klart anbefales til andre.

Sweat buks med kiler, -"Chris" mønster fra Stof2000
Sweat buks med kiler, -“Chris” mønster fra Stof2000

Forbrug  (str. 128): 1m sort isoli, en rest grøn rib, 65 cm elastik, et stofmærke med teksten “Home made” og 115 cm anoraksnor. Alt i alt ca. 150 kr + lidt lockout-tid ved symaskinerne.

Sad lige og overvejede kort om baggy-bukserne skulle på “programmet”/årsplanen til håndarbejdstimerne i 5. kl…. men kom hurtigt i tanke om at jeg da var lockoutet og IKKE skulle forberede mig (arbejdsskade?)… og derefter at jeg kun har 40,-kr pr elev pr. skoleår til materiale-indkøb, -så der ville ikke engang være til det ene bukseben i alm. isoli!!! Husk det Antorini, når du planlægger alle dine nye aktivitetstimer i din/regeringens nye heldagsskole!!! Der kommer til at høre penge med, til at lave aktiviteter for… uanset om der tænkes i sløjd, design, sport, billedkunst, musik!

Syprojekter

Projekter under lockouten må der til (altså ud over de aktiviteter mine kolleger involverer mig i, dvs. i denne uge demonstrationer, flash mob (Rådhuspladsen), og skolevagt). Så i går holdte min datter legegruppe her med pandekagefremstilling og i dag var det Sebastians tur til at suse i legegruppe udstyret med et stort fad kanelsnegle. Mine hunde bliver stuetrænet (det er ind i mellem stadig uforskammet koldt og vådt udendørs) og symaskinerne er fundet frem og er nu fast inventar på spisebordet i stuen.

For lang tid siden (a la sidste efterår) købte jeg et par meter lilla velour. Min symaskine har været fundet en lille smule frem på det sidste og for et par uger siden blev jeg færdig med “en prøve” til mig selv i det lilla velour. Jeg har prøvet et af de nye snitmønstre af fra Onion: Empirekjole til strikstof.

onion2041Resultat: 2013-04-12 20.31.27 2013-04-12 20.31.38Elisabeth stod ved siden af, og ville også gerne have en kjole i det lilla velour, men så meget stof, var der altså ikke tilbage. Til gengæld havde jeg en rest lyserød velour, og noget andet mønstret faststof (der var ikke mere tilbage af det jeg havde brugt til ærmer). Jeg valgte dette Onion-mønster: onion20045… og resultatet blev meget tilfredsstillende, især i den unge 6-årige piges øjne. Hvis jeg kan finde en lyserød stjerne et sted, så kommer den på, midt på brystet på et tidspunkt, men indtil da, er det en “så kan du bare rende der ud af” kjole.

2013-04-12 18.22.40 2013-04-12 20.18.53 2013-04-12 20.19.26

Sweat buks med kiler & fodboldturnering

Det er længe siden jeg sidst har fået symaskinen og overlockeren frem, men i dag bød lejligheden sig lige. For noget tid siden tegnede jeg mønsteret til “Chris” (mønster nr. 1510 i Stof2000) af i str. 128, og i dag var jeg inde i mine stofbunker og finde en rest grå isoli som jeg engang har givet 19,11 kr. for. Ribben aner jeg ikke, hvor jeg har fra, men det var også en rest.

Oplægning og klipning
Oplægning og klipning

… og et par timer senere:

Forfra
Forfra
Bagfra
Bagfra

Synes de så lidt store ud, men da Sebastian prøvede dem på, var de helt perfekte.

Forfra
Forfra
Bagfra - den lille sorte "dut" jeg har sat på er min egen, hvor der er en rulle sytråd og teksten "Eget design".
Bagfra – den lille sorte “dut” jeg har sat på er min egen, hvor der er en rulle sytråd og teksten “Eget design”.

Er godt tilfreds med at kunne lave et par bukser, som min søn er rigtig glad for til lidt under 30,- kr. (+ mønsterets pris). Nu står han bare og siger, at han godt vil have flere i samme model.

Hele eftermiddagen brugte vi i øvrigt i Taastrup hallerne, hvor Sebastians U8-hold (c-rækken) spillede deres sidste indendørs turnering i år. Fra nu af, er det udendørs (… i snestormen, -ha ha).

Det er Sebastian der har bolden, ved målmanden som er i grønt.
Det er Sebastian der har bolden, ved målmanden som er i grønt.

 

At følge andres blogge

Jeg følger jo “jer derude” på jeres blogs (hunde, mad og diverse krea), og har hidtil brugt “Google Reader” (og derefter app’en “Flipboard” på min iPad).

Nu lukker “Google Reader” til juli og det afstedkom at jeg hoppede over på “Bloglovin“. Det var super-nemt at importere alle de blogs jeg fulgte fra Google Reader til Bloglovin, jeg brugte blot dette link, efter at have oprettet en konto på BlogLovin.

Er du også sprunget ud i at finde din erstatning for Google Reader?

Ja, og så faldt jeg pladask over et par nye blogs, som jeg nu følger med i. Hvis du også elsker at være kreativ med børn eller sy/strik, så tag lige og kig på 200procent og farmorfabrikken.

Oversize-dragt

Jeg har haft min 9 år gamle Pfaff-symaskine til eftersyn hos “smeden” i Holbæk. 3 dage senere fik jeg nærmest en ny symaskine hjem, der spinder som en mis når man syr på den.

For lang tid siden faldt jeg over dette Onion-mønster (www.onion.dk):

40004ark

Jeg indkøbte stof til både Elisabeth (lilla velour) og Sebastian (sort fleece m. spindelvævsmønster). Og igår kom jeg rigtig igang igen og syede Elisabeths oversize dragt færdig. Vær opmærksom på at lynlåsene skal være 10 cm længere end beskrevet i syvejledningen! (jeg købte i første omgang for korte lyslåse).

Elisabeth er blevet vældig tilfreds med dragten og danser løs i den.

2012-11-07 15.14.082012-11-07 15.14.502012-11-07 15.15.36

Ego puttegøj og nyt børnetøj

Ego stod tidligt op i morges, -ja, faktisk stod han op da Brian fløj ud af døren kl. 5.36 på en brandalarm (det var en villa i Ejby, der var ild i). Men ligesom børnene kan man godt få lov at sove lidt mere, hvis man gider “putte”. Så her putter jeg med min Ego Rødt hjerte

DSC00978

Ellers har jeg haft travlt i hobbyrummet med symaskinen. Jeg har fået dødningehovede-trøjen færdig til Sebastian (billede må komme senere), og så fik jeg lavet et nyt sæt tøj til Elisabeth, Onion 20044 opsyet i noget velour jeg havde liggende. Faktisk har jeg stof nok til endnu et sæt, blot bliver gamacherne i samme stof som ribben og hætte, kægurulomme og ærmer bliver i noget matchende stribet velour. Jeg synes hun ser rigtig sød ud i det nysyede tøj, som jeg har lovet hende hun må få på, på søndag.

DSC00982 DSC00981

Fastelavn på brandstationen

Her i “byen” (Kr. Hyllinge) holder idrætsforeningen en kæmpe fastelavnsfest om søndagen, der plejer at være så mange mennesker at det ikke rigtig bliver hyggeligt. Derfor tog Brian og hans far sidste år initiativ til at brandmændene og deres pårørende kunne komme til hyggelig fastelavnsfest på brandstationen. Det blev en succes og den blev gentaget i år, – i går.

Mormor har hjulpet Sebastian med at få lavet et flot spiderman-kostume og Elisabeth ville gerne være pige-klovn, så jeg fandt et kostume frem, som jeg for en del år siden syede til Emilie. Det blev fixet lidt op med en ny hat og Brian fandt ansigtsmalingen og fik lavet en sød pige-klovn.

IMG_9062IMG_9074 IMG_9066 IMG_9071IMG_9080 IMG_9081IMG_9082

I morgen (mandag) skal børnene klædes ud igen, da børnehaven holder fastelavnsfest. Jeg har lovet at bage en portion fastelavnsboller til arrangementet, så mon ikke søndagen går med forskellige køkken-eksperimenter.

Tunika & berberbuks -et perfekt søndagsprojekt

Det er lææææænge siden (før efterårsferien 2010) at jeg købte noget stof i STOF2000, som jeg ville sy et sæt tøse-tøj af. Det blev så idag! Der var heldivis stof nok til at kunne lave tøjet et par størrelser større end egentligt beregnet da jeg købte stoffet. Elisabeth er nemlig en str. 110 -nu. Valget faldt på Onion 20041 Tunika & berberbuks.

Først blev bukserne klippet, de er enkle. Det eneste “lir” er tre læg på ydersiden af benet, resten er bare-der-ud-af.

IMG_8986 IMG_8988

Så blev det tunikaens tur.

IMG_8989

Jeg valgte den lange model med korte poseærmer. Den er blevet rigtig sød og fin, men hold da op man skal holde tungen lige i munden når man skal lave “slidsen” pæn. Jeg har heller ikke prøvet at lave en trense (den tingest der går rundt om knappen) i stof før, -lidt bøvlet at få vendt ret-siden ud af så smalt et stykke stof, men det gik med min nye sy-gadget (en rouleauvender). Knappen er en der er faldet af en gammel bluse, så den er ren genbrug, men passede fint i farven.

 IMG_8992 IMG_8993

Elisabeth er tilfreds med resultatet, og det er jeg bestemt også.

IMG_8995 IMG_8996