Tag-arkiv: Project life

Project life 2013 – scrapperier

Rigtig mange i scrap-verdenen er gået i gang med “Projekt life 2013”. Det går ud på at man laver et layout med billeder for hver uge i hele år 2013. Nogle vælger også at lave det månedsvis. Jeg vælger at lave det… når jeg har tid og lyst!

Jeg er startet i dag med at lave et layout for uge 7 – min vinterferie. Her er det layout som min dejlige printer har printet ud på silk-mat fotopapir. Jeg har efter printet taget en sort tus og tilføjet lidt “håndholdte” historier på de tomme pladser. Det færdige layout hænger nu i min stue i en af rammerne. Herligt med lidt hurtigt digi-scrap, som endte med at blive tilføjet lidt hurtig håndskrift. Det fungerer for mig, -så jeg tror ikke det er den sidste uge der vil blive dokumenteret i år 2013.

Et hurtigt digi-layout, som efter lidt håndskrift dokumenterer min vinterferie på fineste vis.
Et hurtigt digi-layout, som efter lidt håndskrift dokumenterer min vinterferie på fineste vis.