Tag-arkiv: Østrig

Østrig – Hochalmbahnen

Vejrudsigten, lover 15-20 grader og lidt blandet vejr i dag, alligevel stemte alle to- og firbenede for at afprøve Hochalmbahnen, og fra toppen af kabineliften tage en vandretur til en af toppene.

Hochalmbahnen begynder “nede” ved Rauris i 973m. Ikke noget problem at have hunde med i kabineliften (eller nogen andre steder her i Østrig, alle har deres hunde med i butikker og på restaurant).

Kabineliftens bund.
Kabineliftens bund.
Kabineliften tager op til 6 personer.
Kabineliften tager op til 6 personer.
Dette er "stationen" helt oppe.
Dette er “stationen” helt oppe.

Fra toppen af Hochalmbahnen (1753m) begyndte vi dagens vandretur. Først ad blå sti nr. 116 til Seekarsee, og derefter rød 116 op til toppen af bjerget Reissrachkopf (2210m) – en lidt hård tur opad, men vi holdte bare en del pauser, så gik det fint. Efter lidt mad på toppen, fortsatte vi ad rød 124, dette stykke er ekstremt flot og ikke ret stejlt. Ved Gstatterhochalm/Waldalm tog vi blå 10 tilbage til midter-stationen på kabineliften, hvor vi fik os en kop kaffe/kakao, inden vi tog bjergbanen ned til Rauris igen.

Vandrekort - blå = let, rød = middelsvær, sort = IKKE for hunde!
Vandrekort – blå = let, rød = middelsvær, sort = IKKE for hunde!
Pause - Tapaz er faktisk bundet af på markeringspælen.
Pause – Tapaz er faktisk bundet af på markeringspælen.
Op - op - op... Godt solen ikke bager, for det var varmt nok.
Op – op – op… Godt solen ikke bager, for det var varmt nok.
image
På toppen skriver man sig ind i logbogen, og stempler med stemplet (der er stempelsværte i kassen).
image
En lille håndmad på toppen.
image
Selfie – uden selfiestang, -jeg måtte bruge min arm 🙂
image
Tapaz og jeg er ikke helt enige om, hvordan køer skal tackles. T er klar til at angribe(!) og jeg mener meget bestemt at de skal have lov til at være der, og ignoreres.

imageimageimageimageimageimageimage

 

Hele turen blev logget på Endomondo og kan genses/følges her: https://www.endomondo.com/users/3639305/workouts/558041579

 

Østrig – hviledag

I nat har det tordnet, lynet og regnet lidt, og vejrudsigten fortæller at vi har en regnvejrsdag foran os. Vores ben er lidt ømme fra den store tur i går, så vi beslutter os for en hviledag, hvor bloggen kan blive opdateret og vi kan hygge lidt her i Haus Flezberger.

Regnvejr - så græsset kan forblive grønt og kønt.
Regnvejr – så græsset kan forblive grønt og kønt.
Hviledag - afslapning...
Hviledag – afslapning…
Hov??? Hvorfor drøner mine hunde ud i køkkenet, når Michael tager pålæg frem til frokost?
Hov??? Hvorfor drøner mine hunde ud i køkkenet, når Michael tager pålæg frem til frokost?

Ud på eftermiddagen tog vi en tur i bilen til Zell am See, og handlede shorts og t-shirts i håb om at få brug for dem resten af sommeren.

Ups! Tapaz er stadig hvalp (han bliver først 1 år på søndag).
Ups! Tapaz er stadig hvalp (han bliver først 1 år på søndag).

Til aften kørte vi ned i Rauris (2 km), og fandt Hundehotellet, hvor vi spiste aftensmad.

Hundehotel
Hundehotel
Puderne i "Stube" er dekoreret med hunde.
Puderne i “Stube” er dekoreret med hunde.
Cordon Bleu
Cordon Bleu

Østrig – vandredag

Området, Raurisertal, indbyder i den grad til at tage på vandreture. På vandrekortene i området kan man se sværhedsgrader på stierne. De blå er de lette, de røde er krævende og stejle og de sorte kræver at man kan gå på stiger og holde sig til gelændere, hvilket ikke er særlig hundevenligt, så de sorte blev sorteret fra.

Vi lagde ud med 25'eren fra Bodenhaus P-plads (3 euro for en dagsbillet).
Vi lagde ud med 25’eren fra Bodenhaus P-plads (3 euro for en dagsbillet).

Vi kørte op i Rauris-dalen og parkerede bilen på P-pladsen ved Bodenhaus. Herfra lagde vi ud med rute 25, forbi Rauriser UrQuell, og lad mig bare sige det sådan: sorte ruter frister mig ikke(!) -hold op det var varmt og hårdt at bestige denne rute. Panoramaalm viste sig at holde lukket mandage og tirsdage, men det forhindrede os ikke i at låne deres borde og puste ud, samt spise vores medbragte madpakker. Udsigten fejler bestemt ikke noget!

Rauriser UrQuell - toppen af den!
Rauriser UrQuell – toppen af den!
Pause -og hundebad på vej opad nr. 25
Pause -og hundebad på vej opad nr. 25
Ryste ryste... iskoldt vand til alle sider!
Ryste ryste… iskoldt vand til alle sider!
Udsigt fra bordene på "Mitterasten Panoramaalm".
Udsigt fra bordene på “Mitterasten Panoramaalm”.

Efter at have sundet os lidt, og fået hevet lungerne indenbords igen, besluttede vi os for at tage den blå vandresti, nr. 24, nordpå langs trægrænsen til Kolm Saigurn. Lidt før vi nåede hytten, Seealm, stod der pludselig et skilt, hvor nogle skovarbejdere forbød os at gå videre af rute 24. Øøøøh, vi er ikke ret kendte i området, og der var ikke rigtig nogen “alternativer”, så vi besluttede at benytte “blondine”-jeg-kan-ikke-læse-tysk-tricket og snige os afsted på stien. Vi kunne tydeligt høre, hvor skovarbejderne var igang med deres motorsave, så vi gik i en stor bue udenom, -og da vi fandt tilbage på den afmærkede rute 24, stødte vi ind i en middagssovende skovarbejder, som også hilste pænt og høfligt på os, så jeg regner med at vi blev tilgivet.

image
UPS! … det kunne østrigerne godt have informeret om NEDE ved parkeringspladsen, -det var ikke nemt at vælge fra/alternative ruter.
Der kan tages mange billeder som dette. Her er bare flot med smukt på.
Der kan tages mange billeder som dette. Her er bare flot med smukt på.
Skilt der angiver vandrestiernes "længde" i tid.
Skilt der angiver vandrestiernes “længde” i tid.

image image image imageVel fremme ved alle jauserne på Kolm Saigurn, valgte vi den smukke sti nr. 30 igennem “Rauriser Urwald”, og herfra videre ned af sti nr. 31 til P-pladsen ved Lenzanger. Pause og pyyyyramiderne inden den sidste vandresti nr. 29 tilbage til Bodenhaus blev tilbagelagt.

Vand! Alt smeltevandet kan drikkes, og vi fylder tit drikkedunkene op.
Vand! Alt smeltevandet kan drikkes, og vi fylder tit drikkedunkene op.
Hundene tanker selv op undervejs og køler poter m.m. i det friske vand.
Hundene tanker selv op undervejs og køler poter m.m. i det friske vand.

Hele turen blev logget på min Endomondo og kan ses her – og bruges frit af andre, der skulle få lyst til en godt 16 km vandretur med godt 700 højdemeter.

https://www.endomondo.com/users/3639305/workouts/556639638

 

Østrig – Hochalpenstrasse

Vejrudsigten lovede lidt “blandet”, men varmt vejr i dag, så vi begyndte med en lille tur til Zell am See. Her er der “farlige” butikker for VISA-kortet. For os betød det i dag nye Jack Wolfskin shorts til os begge og en hættetrøje til mig, fra en anden butik fik jeg købt et sæt vandrestave, -da jeg tror mine ligger i “slottet”.

Vejret artede sig, og vi besluttede at køre ud og kigge på Østrigs højeste bjerge ud af en flot turist- (betalings-)vej, de kalder “Hochalpenstrasse”. Det koster 34,50 Euro, at køre ud af denne vej, men det  viste sig at være et rigtig godt valg, hvor bjergene viste sig fra deres allersmukkeste side, og er bestemt pengene værd.

På vej op mod Edelwisserspitze - der er smalt og brostensbelagt vej
På vej op mod Edelwisserspitze – der er smalt og brostensbelagt vej
På toppen!
På toppen!
Ego nyder udsigten
Ego nyder udsigten
Billedet taget til ære for Egos østrigske opdrætter, Michael Kohl
Billedet taget til ære for Egos østrigske opdrætter, Michael Kohl
På toppen af Edelweiss-bjerget.
På toppen af Edelweiss-bjerget.
Edelwisserspitze
Edelwisserspitze
...og jeg tror, at jeg fandt de ægte Edelweiss-blomster!
…og jeg tror, at jeg fandt de ægte Edelweiss-blomster!

Efter at have været på Edelwisser-bjerget kører man endnu godt 20 km. og ender ude ved et stort naturcenter/udsigtsplads (Kaiser-Franz-Josefs-Höhe), hvor man har udsigt til GrossGlockner og den store glacier (Pasterze) lige ved siden af.

Så ved vi hvor højt vi er, med GrossGlockner i baggrunden.
Så ved vi hvor højt vi er, med GrossGlockner i baggrunden.
Østrigs højeste bjerg, GrossGlockner 3798 m.
Østrigs højeste bjerg, GrossGlockner 3798 m.
Pasterze - Østrigs største glacier, i dag ca. 8,5 km lang og 270 m tyk (der hvor den er tykkest).
Pasterze – Østrigs største glacier, i dag ca. 8,5 km lang og 270 m tyk (der hvor den er tykkest).

Vi kørte rundt og holdte ind på nogle af alle udsigtspunkterne, hvor hundene også blev luftet, inden vi tog turen tilbage over “Hochtor”-passet.

Udsigt over noget af "Hochalpenstrasse".
Udsigt over noget af “Hochalpenstrasse”.
Pause ved vandfald.
Pause ved vandfald.
Krydser vandløb - med friskt (=koldt!) vand.
Krydser vandløb – med friskt (=koldt!) vand.
Michael får også lige fornøjelsen af is-vandet i sandalerne.
Michael får også lige fornøjelsen af is-vandet i sandalerne.
Tapaz - nyder ferien.
Tapaz – nyder ferien.

Efter at have nydt dagen ude i Østrigs høje alper, tog vi til Gasthof Andrelwirt i Wörth og fik serveret en lækker aftensmad, -og en dejlig rødvin til.

image

Rødvinen er god!
Rødvinen er god!
Min "grill-tallerken" smagte dejligt. 3 forskellige slags kød, grøntsager, ris og pommesfrites til.
Min “grill-tallerken” smagte dejligt. 3 forskellige slags kød, grøntsager, ris og pommesfrites til.
Dejlig mad! (Euroen står i dag i kurs 746)
Dejlig mad! (Euroen står i dag i kurs 746)

Østrig – dag 1

Morgenmaden på vores hotel var fin, og bestod af andet end tørt toastbrød (vi så en polak “riste” toastbrød i forruden på sin lastbil i går – og havde bange anelser).

Man krydser grænsen ved Salzburg til Østrig næsten uden at bemærke det. Dog skal man bemærke at på de østrigske motorveje er hastighederne noget anderledes (lavere) end på den tyske autobahn.

Vi sigtede direkte mod Rauris-dalen, hvor jeg tidligere (for mere end 20 år siden) har boet på en i mine øjne luksus-campingplads i Wörth. Mine forældre var sidste år forbi, og kunne konstatere at den stadig var på sin plads. I byen Rauris var turistinformationen åben, selv om det var søndag, og vi fik en hel stak papirer med på forskellige ferielejligheder vi kunne leje af medarbejderen i informationen. Først valgte vi een, der lå i Wörth, men der var ejerne ikke hjemme, til gengæld fik vi lækker frokost og luftet hundene i byen.

Derefter tog vi et nyt papir i “stakken” og kørte efter GPS’en ud til den. Her var ejerne hjemme, og der var masser af plads til os og hundene. For 5 overnatninger skal vi betale 299 Euro (ca. 2250 d.kr.), hvilket vi finder meget rimeligt for den flotte rummelige lejlighed. På Fletzberger’s hjemmeside (http://www.booking.com/hotel/at/haus-fletzberger.de.html) kan man se “vores lejlighed” på billede nr. 8, 9, 20, 21, 22 og 23. Kan helt klart anbefales. Vandreturer (og løjper om vinteren) starter lige ude foran huset.

Michael ude foran vores lejlighed (nr. 3) på Haus Fletzberger.
Michael ude foran vores lejlighed (nr. 3) på Haus Fletzberger.
Soveværelset
Soveværelset
Fuldt udrustet køkken med alt i hårde hvidevarer, så vi kunne tømme vores lille medbragte køletaske.
Fuldt udrustet køkken med alt i hårde hvidevarer, så vi kunne tømme vores lille medbragte køletaske. (Ingen spydige kommentarer om mit strikketøj – hi hi).
...og den flotteste udsigt lige ud af døren!
…og den flotteste udsigt lige ud af døren!
Michael og Tapaz nyder udsigten - og et par vandrere.
Michael og Tapaz nyder udsigten – og et par vandrere.

Lige udenfor døren starter vandresti nr. 16e, så den blev benyttet som hundenes aftenluftetur, hvor vi gik hele vejen op til Kreuzbodenhütte (ca. 45 min op, og 35 min. ned). Flotte udsigter og ægte østrigsk natur med disse særlige jause-stationer.

Tapaz synes køer med klokker er nogle farlige nogen - Ego er ligeglad, så længe de ikke snusser til ham.
Tapaz synes køer med klokker er nogle farlige nogen – Ego er ligeglad, så længe de ikke snusser til ham.
Vand fra en vandpost.
Vand fra en vandpost.
slubre, slubre af det kolde kildevand.
slubre, slubre af det kolde kildevand.
Aftensmad på det lokale pizzaria i Rauris
Aftensmad på det lokale pizzaria i Rauris
Min pizza...
Min pizza…

Feriestart – tysk autobahn

Lørdag morgen, kom vi ud af fjererne og afsted kl. lidt i 6. Hvilket gjorde at vi nåede Rødby færgehavn ved 7:30-tiden.

Der er pakket (Ego og Tapaz har hele bagagerummet) og Michael og jeg er køreklar.
Der er pakket (Ego og Tapaz har hele bagagerummet) og Michael og jeg er køreklar. Ingen børn med på denne ferie, så bagsædet er pakket med bagagen.

Der var imidlertid et hav af andre mennesker, der også skulle til Tyskland i dag, færgerne sejlede uafbrudt (og kunne ikke følge sejlplanen), men kl. 8:45 kunne vi køre ombord. Overfarten tager 45 min. og på denne tid, kunne vi lige nå at spise morgenmad på færgen og runderer shoppen.

Færgen, der sejlede os fra Rødby til Puttgarden.
Færgen, der sejlede os fra Rødby til Puttgarden.
Klar til at køre fra borde og ind i Tyskland/Puttgarden.
Klar til at køre fra borde og ind i Tyskland/Puttgarden.
Der var kø i nordgående retning omkring Hamburg. Heldigvis for os, var der blot korte køer (uheld og vejarbejde) sydpå i dag.
Der var kø i nordgående retning omkring Hamburg. Heldigvis for os, var der blot korte køer (uheld og vejarbejde) sydpå i dag.

Hundene blev kort luftet i 32 graders varme på den første rasteplads efter Puttgarden, og derefter blev klimaanlægget i bilen skruet ned til 17 grader, imens det gik sydover.

Frokost (og 38 grader) og luftetur blev hurtigt indtaget på en tysk rasteplads.

Frokost og hundeluftning på en ucharmerende rasteplads inden turen gik videre.
Frokost og hundeluftning på en ucharmerende rasteplads inden turen gik videre.

Ud på eftermiddagen byttede vi plads bag rattet, og jeg kørte nogle timer indtil vi nåede Ingolstadt (mellem Nürnberg og München), hvor hundene blev dyppet i Donau og vi fandt et motorvejshotel med B&B, hvor hundene var velkomne med på værelset. (81 Euro for 2-personers værelse m. morgenmad incl. hundetillæg på 8 Euro).

Hundene elsker at bade. Her gik vi en tur langs Donau ved Ingolstadt, hvor hundene fik lov at dyppe sig i "Die Shönen Bluen Donau" (eller hvordan det nu er...)
Hundene elsker at bade. Her gik vi en tur langs Donau ved Ingolstadt, hvor hundene fik lov at dyppe sig i “Die Shönen Bluen Donau” (eller hvordan det nu er…)
Hundene på vores fine hotelværelse.
Hundene på vores fine hotelværelse.

Ferieklar – testindlæg fra iPad

Jeg er ved at gøre mig ferieklar. Vi har besluttet at køre en lille tur sydpå, og til dette brug har vi bestilt diverse mærker hos FDM:


Michael har aldrig set de østrigske alper, så det er målet i første omgang. Vi har hundene med, så Ego skal ned og se sit oprindelsesland ?

Glæder mig til at slappe af, og kigge på Alperne omkring Rauris og GrossGlockner igen. Nogen der har nogle gode tips til (eller særlige østrigske regler) for at vandre i bjergene med hunde?

Inden vi drager afsted, skal vi som sidste år, lige ud til Tanja og Mogens og hygge med grill og aftensmad.

image
Ego (og Tapaz) var blevet vasket og Ego besluttede at smide al pelsen, -smart nu hvor de lover meget varme sommerdage.