Tag-arkiv: nygift

JA – og nygift

Lille juleaften sidste år spiste Michael og jeg middag på restauranten Uformel.

12376460_10205514894211355_4719050464674072773_n

Det var under denne middag, at der blev lagt planer for fremtiden. Michael havde friet til mig, og vi sad og hyggesnakkede om, hvornår og hvordan vi skulle holde bryllup. Mange muligheder blev vendt og drøftet og til slut under desserten, blev beslutningen taget: Vi ville stille og roligt tage en borgerlig vielse og derefter rejse til New York sammen. Derefter ville vi invitere nær familie og venner til bryllupsfest sidst i august og fejre brylluppet om sommeren.

IMG_1044

Vielsen blev foretaget af Leif V. Nielsen på rådhuset i Lejre torsdag d. 14. april 2016. Vi havde et par vidner med, og efter en tale fra Leif, om “Det tomme ægteSKAB” som man selv skulle fylde lykke i, et par ja’er og underskrifter, kunne Michael og jeg kalde os for ægtepar.

IMG_1061

IMG_1073

IMG_1081
Rådhuset Lejre, lidt finregn ind imellem – som efter Leifs udtalelse skulle betyde lykke

Vi kørte derefter sammen med vores vidner (Thomas, Tanja og Mogens) til Snekken, hvor vi spiste en lækker frokost sammen og hyggede os. Vi var i øvrigt det eneste brudepar på restauranten denne torsdag ved middagstid.

IMG_1097
Nygifte – glade – foran restaurant Snekken, Roskilde.

Tanja og Mogens kørte os derefter i lufthavnen, – og afsted var vi på bryllupsrejse til New York.

En rigtig dejlig dag, der var præcis som vi ønskede os den.

IMG_1069
Vores vielsesringe, og den flotte brudebuket, som Birthe Jørgensen, selv kom hjem og afleverede til mig, inden vi tog på rådhuset.