Tag-arkiv: kurve

Pileflet (2. dag)

Igen idag mødtes vi på Søsterbromølle, for at flette. Min kurv fik lavet en “skæv” kant, så det er nemmere at lægge ting op og ned i kurven, og jeg fandt en troldhasselgren til hank. Der er boret huller i hanken, som en af stagerne fra kurven er ført op igennem, for at få hanken til at ligge helt fast.

IMG_0765IMG_0767

Min mor fik også færdiggjort sin kurv med “ostebund”:

IMG_0768

-og derefter kastede vi os ud i mindre projekter, såsom flettet hjerte til fx dørpynt og en pileflettet lygte (til at stille fyrfadslys i). Der blev trænet både Ninsen-lukning og fransk flet med tilbageslag m.m.

Alt i alt en rigtig dejlig weekend, hvor de kreative hænder var i brug.

IMG_0775

Weekendholdet med alle de ting vi fik lavet Smiley

Pilefletkursus (luksus)

Min kusine, Linda van Hauen, annoncerede for længe siden på Facebook at hun havde tilmeldt sig et luksus pileflet-kursus på Søsterbromølle (en besøgsgård) ved Skævinge, og spurgte i den forbindelse om der var nogen der “ville med”. Det ville jeg(!) og min mor, og nu kom weekenden endelig, hvor det skulle foregå.

clip_image002

Vi er 16 kursister, der bliver undervist af Annette Stacey og Lise Gullak Larsen. Det er også dem der står for den luksuriøse forplejning.

Jeg er begyndt på en kurv, som (forhåbentlig) kommer til at ligne den på billedet ovenover (med grenen som hank), som Annette har flettet til inspiration.

IMG_0738IMG_0750IMG_0751IMG_0752IMG_0763

Min mor gik igang med en kurv med “oste”-bund Smiley

IMG_0741IMG_0760

Og kusine Linda gik i kast med en stor brændekurv i “pølse”-flet, og hendes bonus-datter Betina er igang med pynteting, -her et stort flettet hjerte.

IMG_0740IMG_0744IMG_0756IMG_0757

Jeg nåede til at skulle flette kant og sætte grenen på, så det gør jeg færdigt i morgen formiddag, og så må vi se, hvad jeg så finder på at lave. Tænker det måske bliver en pilelygte (udendørs) til fyrfadslys.