Tag-arkiv: IPhone

Løbetræning med KHIF-løb

Jeg meldte mig ind i KHIF-løb (Kr. Hyllinge IdrætsForening) søndagen før nytårsaften 2012. Mine bevæggrunde er a) at komme i en bedre grundform end jeg har været og b) så må jeg også godt smide et par kilo i løbet af år 2013. Jeg har før løbetrænet op til små 5 km løb (DLF-stafetten, Grevinde Dannerløb, Kvindeløb, Erimitagen osv.), men jeg er altid stoppet igen. Løbeklubbens formand har lagt løbeprogrammer ud, og det betyder at jeg 1-2 gange om ugen skal ud og træne, ud over løbeklubbens søndagstræning kl. 11.00.

KHIF-løb, hver søndag kl. 11.00 fra Stationsvej i Kr. Hyllinge
KHIF-løb, hver søndag kl. 11.00 fra Stationsvej i Kr. Hyllinge
Alle dagens fremmødte er klar til Flemmings udfordring.
Alle dagens fremmødte er klar til Flemmings udfordring.

Idag (min 5. mødegang i klubben) var der gæsteinstruktør på fra Roskilde (Hellas). Flink sympatisk mand, Flemming, som kommanderede alle rundt på differentieret intervalløb forskellige steder i byen. Uf, det var hårdt! Ego, min trofaste border collie, er virkelig en stor hjælp for mig. Jeg har købt en sele, så han kan trække (mig!) med bringen/forparten, det virker rigtig godt især med et bredt bælte der dækker hele lænden på mig, og elastisk line imellem bælte og selen. Ego synes også min nye “dille” er perfekt, han elsker at arbejde sammen med mig.

Flemming fortæller, hvordan vi skal løbe intervaltræning.
Flemming fortæller, hvordan vi skal løbe intervaltræning.

Det var en rigtig kold vinterdag i dag (minus 8 grader), og hjemmefra havde jeg gjort mig mange overvejelser over, hvad jeg skulle tage på for at holde varmen. Men lad mig sige det sådan, at det fik Flemming hurtigt en til at glemme alt om! Til sidst blev det totalt overlevelse, og jeg kunne da heller ikke løbe hele vejen tilbage til klubhuset, -der var simpelthen ikke mere energi. Tilbage kom jeg dog, og inde i klubhuset tog Flemming også ordet og ønskede os tillykke med den nyoprettede løbeklub (han var rimelig overrasket over at vi var så mange medlemmer i en helt nystartet klub) med nu godt 80 medlemmer. Derefter spurgte han lidt til vores motivation, og det er derfor jeg har startet mit indlæg med min motivation for at løbe.

Smid en kommentar. Løber du? -hvis ja, hvad motiverer dig?

… og lige et sidste motivations-moment: Endomondo. Jeg har oprettet en profil på Endomondo, og downloadet app’en til min iPhone. Her kan jeg så følge med i al den motion jeg får, se kort, bedste tider, lave intervaltræning, løbe imod venner osv. Dette er dagens logning, og I kan se alle de data man får (jeg har dog ikke tilsluttet mit pulsur/pulsbælte, men det ville nok også bare have vist “død” kvinde idag – smil).

{Mo}tography-kursus

Motography-kurset er startet. Det er et (amerikansk) online-kursus om at tage bedre billeder (og redigere dem) direkte på ens smartphone.

Selve kurset baserer sig på app’en “Instagram”, som samtidig også er udstillingsvinduet for ens prøvelser i kurset, hvor man i første lektion lærer at #hash-tagge sine billeder.

Idag er dagens lektion om at få delt sine billeder fx. på fb, på ens blog og se statistikker på, hvad folk trykker “like” til osv. Derfor er der nu også kommet en widget her på min blog med mine instagram-billeder fra mobilen, som opdateres hele tiden. Du kan også trykke på min nye “follow”-knap, hvis du har lyst at se med direkte på din smartphone.

Hvis du også tager mange billeder med din mobil og gerne vil redigere dem lidt inden de ryger på facebook/bloggen m.m. kan jeg indtil videre kun anbefale dette kursus.

 

Pocketbooth

Jeg er rigtig glad for mit kamera i min iPhone 4S. Men jeg kunne godt tænke mig at tage bedre/mere interessante billeder og derfor har jeg meldt mig til et online-kursus, der starter på fredag.
Alle app’s til kurset er dog allerede frigivet, og dagens app er Pocketbooth. Jeg kan ikke lade være med at grine. Denne app er simpelthen en “pas-foto-maskine”. (Den findes også til Android).
Se bare her i dunkel belysning her i stuen:

20121107-200924.jpg