Tag-arkiv: gymnastik

Forårsopvisning og forårsfornemmelser

På denne årets første rigtig forårsdag med 13 grader i luften, er der forårsopvisning med DGI i Roskilde hallerne. Sebastian er med, på det let øvede springhold i KHIF, og holdet giver den gas.

Bagefter tog jeg en tur i Holbæk Marina, hvor båden er ved at få den obligatoriske forårsrengøring incl. bundmaling m.m. så den kan komme i vandet igen.

Tapaz og Ego på forårstur, Fjordstien v. Holbæk.

Jeg har købt tyske kvalitets-Flexliner i Maxi-Zoo, til mine hunde. Jeg kan godt li’ at båndet er hvidt med refleks, så det er tydeligt (specielt for mountainbikere der dukker op ud-af-det-blå) at hundene er i snor og man ikke lige kan smutte imellem dem og mig. Kig også en smut over på Lone Sommers blog, hvor hun viser det sidste nye “skrig” indenfor Flexliner.

Selfie af hundelufteren i det fantastiske forårsvejr.

Udsigt over Isefjorden og Holbæk Marina.

 

PhuHaa er ved at få ordnet “undervognen”. Alger m.m. vaskes af og bundmaling på.

Gymnastikopvisning

Elisabeth har hele vinteren gået til gymnastik på “Radiserne” ledet af Hanne Sørensen + 3-4 hjælpere. Kæmpe tak til de frivillige instruktører, som har gjort min pige glad torsdag efter torsdag hele efteråret/vinteren.

I dag sluttede sæsonen med KHIFs traditionelle gymnastikopvisning i Kirke Hyllinge hallen. Hallen var proppet med mennesker, –mange flere end der var siddepladser til allerede ved indmarchen. Der var gæstehold fra Vestsjælland og Ringsted. Især Ringsteds “hjul”-gymnaster var spændende at se på. De laver gymnastik i store jernringe – noget af det i mørke med lygter osv.

Og så blev det selvfølgelig Radisernes tur til at vise at de både kunne lave serier til “Gangnam-style” og tumle sig igennem en bane med balancebom, air-track-bane, trampolin osv.

IMG_5868
Radiserne venter på trappen, -det er deres tur lige om lidt.
IMG_5870
Forventningsfulde mødre
IMG_5874
så går Radiserne på gulvet

IMG_5880-001IMG_5888IMG_5890IMG_5918IMG_5891IMG_5892IMG_5893IMG_5901-001IMG_5904IMG_5907IMG_5909IMG_5911-001IMG_5912IMG_5913IMG_5924

IMG_5927
Serie til Gangnam-style
IMG_5931
… og så er opvisningen og sæsonen slut.

Dejlig eftermiddag, som får minderne frem om min gymnast-tid. Bare musikken og fanerne dukker op, så vågner cirkushesten igen. Smiley

Nu går overvejlserne på om Sebastian og Elisabeth skal gå på et sommer-spring-hold sammen ude i multisalen i Sæby om mandagen.

6. dec. Gymnastik-dag

Om torsdagen er det gymnastik-dag for Elisabeth (Sebastian går til fodbold om onsdagene). Det er den hyggelige lokale idrætsforening i Kr. Hyllinge der har “Radiserne” og i følge min datter er det verdens sødeste instruktører. Jeg sad de sidste 10 min. i omklædningsrummet sammen med de andre mødre og pludselig bliver der skruet op for musikken og “Gangnam style” brager ud af højtalerne i salen. Jeg sniger mig op, og tager mit snit til at skyde denne korte video (hvor er de kære…)

Radiserne danser Gangnam Style

 

Bagefter lækker hjemmerøget rådyr til aftensmad, hos min mor og far på Tværvej. Der er bare SÅ hyggeligt når man kommer om vinteren, se bare her:

2012-12-06 17.20.58