Tag-arkiv: Friluftsliv

Holbæk klatrepark

Vi har “Adventure-uge” på Orøstrand i denne uge, og i dag har vi booket tid i klatreparken i Holbæk.

Der er forskellige “sværhedsgrader”, hvor både forhindringerne og banehøjden (over jorden) varierer.

Lukas og jeg er ved at gennemføre “familiebanen”, der er 4-8 m. over jorden.

Den længste svævebane på familiebanen…

En sjov aktivitet, hvor alle bliver udfordret og bruger muskler, man kan mærke dagen efter. 

I skoven bag klatreparken er der et meget flot shelter, hvor vi lavede bål og spiste hotdogs til frokost.

 

Mors dag

Her i huset har vi ikke tradition for at fejre “Mors dag”. Alligevel blev jeg begavet med en tegning af Elisabeth.

Formiddagen blev brugt på at tørre telt fra igår (ovre på gulvet i tømrer-bixen). Vi spiste en sen frokost, og så kørte vi ellers ud på frisk-luft-tur i Hedeland ved Roskilde/Vindinge, hvor jeg havde udset mig en gruppe cacher, der lige kunne logges ved samme lejlighed.

"De hvide bomme" er flere steder rundt omkring i Hedeland.
“De hvide bomme” er flere steder rundt omkring i Hedeland.

Rollespil

Begge mine børn nyder at gå til “rollespil”. En af fritidshjemmets pædagoger kører et udviklingsprojekt med børn og rollespil i indskolingen og på mellemtrinnet. Så ud over at spille små rollespil efter skoletid tirsdage og torsdage, tager de ud i Rye Skov hver den første mandag i måneden. Her står den på udklædning og kampe hele eftermiddagen, og vi forældre henter trætte, glade børn til aften.

b_rn_i_skovSebastian (forrest til højre i billedet) spiller sort-elver og Elisabeth (midt i billedet) spiller elver.

Sebastian skal også deltage i “Orion – Rollespil” d. 15.-17. maj 2015. Tilmelding er allerede nu mulig. Til børn fra 2. klasse – 16 år!

Måske kender du også nogle børn der skal med?

Forår for fuld udblæsning

Igår var det Kr. Himmelfart med lidt kedeligt regnfuldt forårsvejr. Men idag fredag så vejrmeldingen helt anderledes ud, og efter at have tilset hestene i Maglemosen, pakkede vi lidt “overlevelse” i rygsækkene og drog på tur i Bidstrup Skovene midt på Sjælland. Herlige timer, med pause ved Avnstrup, hvor rygsækkenes indhold blev konsumeret og en lille “morfar” afprøvet. Ca. 8 km senere var vi igen tilbage ved bilen, der holdt parkeret for enden af Vernersmindevej.

IMAG0402IMAG0403IMAG0406IMAG0409IMAG0410IMAG0414IMAG0417

Hjemme på Hasselgård igen, blev børnene hentet lettere brugte (de skal på weekend hos far). Og så tog jeg første etape mod ukrudtet i haven, hvilket endte med bagning af denne rabarbertærte:

IMAG0418

Undskylder billedkvaliteten, –billedet blev taget lidt hurtigt med mobilen, som valgte at “flashe” tærten midt på køkkenbordet. Men den smagte mægtigt med cremefraiche og vanille-creme. MUMS!

Vagtlæge og forårsskovtur i Eriksholm Skov

Siden barnedåben i lørdags, har jeg gået med lettere ondt i halsen og feber… og igår og i nat tog det til med feberen, så hovedpinen ikke rigtig kunne dysses ned med det antal piller der står på Pinex-glasset. Derfor besluttede jeg at aflægge weekend-vagtlægen et besøg. Børnene blev derfor lånt ud til Tværvej, da Brian tidligt i morges drog til Fr.Sund, hvor der afholdes internationale IRO-prøver og han er på som hjælper hele weekenden. Lægen tog en slags “graviditetstest”, der istedet for hormoner kunne registrere om der var staffilykokker i min hals, -det var der ikke, så han anbefalede mig blot at gå hjem i seng og nyde det gode vejr til min virus var bekæmpet. Hmmmpfff… Syg smiley

Hjem og sove lidt, så lidt Pinex igen, som gjorde mig klar til at nyde en dejlig skovtur med børn og mormor og morfar. Selvfølgelig var Ego, Quark og Charlie også med. (Efterfølgende har jeg pillet ca. 15 skovflåter af Quark og 3 af Ego).

Men er der noget skønnere end at tage på tur, og nyde kaffe/kage midt i forårssolen med fuglekvidder og bølgeskvulp i baggrunden. Det var da lige før min feber “forsvandt”, det hjalp i hvert fald!

DSC00921 DSC00922 DSC00923 DSC00924 DSC00925 

Idag havde jeg det store orienteringsløber-kort med i skoven, så Elisabeth og Sebastian skiftedes til at finde de røde pæle med tængerne. Smiley

Søndag – sidste tur i Mols Bjerge og hjemrejse

Ja, alting har en ende, og idag var det sidste dag i vores vinterferie. Vi besluttede os for at bruge den på en solskinstur rundt i Mols Bjerge.

DSC00803DSC00804DSC00805DSC00806DSC00808DSC00809

Vores pause blev holdt ikke ret langt fra de tre høje, i det bakkede landskab, hvor der bl.a. kom en lille gruppe ridende på islændere forbi os, mens vi sad og spiste chocoladekiks og drak saftevand. Det var bidende koldt, men det var alligevel en rigtig fin tur.

Tilbage var der nu kun at pakke sammen og tage turen over broen tilbage til Hasselgård, hvor Brian allerede skal starte arbejde mandag morgen.