Tag-arkiv: efterårsferie

Rokkestenen – Paradisbakkerne

Vi stod op til… regnvejr!

Hvilket selvfølgelig ikke forhindrer os i at nuppe en strandtur med hundene.

IMG_1582
Vi har ikke fået udleveret nogen nøgle til postkassen, og vi har ellers fået om-adresseret avisen hertil hele ugen. Elisabeth er derfor “nøglen-til-postkassen”.

Eftermiddagens tur gik til rokkestenen, -men hvilken en er det nu, der er en den “ægte”? Efter at have konsulteret Google, var vi enige om, at det måtte være den i Paradisbakkerne lidt nord for Nexø, der er den ægte vare.

Vi parkerede bilerne ved masten for enden af Oksemyrevejen, og herfra er der fint skiltet til Rokkestenen. Der er fine afmærkede ruter, hvor vi gik en tur på den røde, kombineret med en tur igennem Kodal.

IMG_2565
Tapaz og jeg i Paradisbakkerne

Der er en rigtig flot natur i Paradisbakkerne i kuperet terræn, der kræver godt fodtøj. Da vi nåede Rokkestenen skulle det selvfølgelig afprøves om den kunne rokke. Der blev forsøgt fra den ene ende… og fra den anden… men nej, -vi fik den ikke til at rokke én eneste mm.

IMG_1600
Michael forsøger at “rokke” stenen fra den ene side…
IMG_1599
…og fra den anden side.

Bornholm – efterårsferie 2015

Vi er stået tidligt op på efterårsferiens første dag, da vi skal nå færgen i Ystad kl. 8.30 (senest tjek in kl. 8.20).

IMG_1574
“Morgenstund har guld i mund”… på vej til Ystad.

Men UPS, da vi når billetlugen bliver vi vinket til side, da vores trailer er for høj (over 1,95 m) og vi bliver degraderet til “Chance-bilist”. Vi var heldige og kom med (og fik lavet hjemturs-billetten om, så vi nu er booket med høj trailer) som den sidste bil/trailer på en forholdsvis fyldt færge.

Ombord på ” Leonora Christine” fik vi lidt morgenmad, og Elisabeth og jeg gik i shoppen og nåede at købe slikket billigt i svensk farvand. Mine første skærmbriller (+1.00) faldt også i kurven – en optiker i “Profil Optik” i Kolding havde opfordret mig til at “få hjælp” af et par, og fortalte mig at jeg kunne få arbejdsgiver-betalte-skærmbriller.

IMG_1581
Elisabeth og Ego står foran det fine 8-personers sommerhus.

Vi fik nøglerne til det lejede sommerhus med det samme, og kørte ud og tændte for varmen og pakkede ud. Og 1-2-3 var vi da også på Dueodde strand, hvor hundene nyder at rende løs.

IMG_1578
Tapaz og Ego nyder den lange fine sandstrand ved Dueodde, -lige ud for sommerhuset.
IMG_1579
Vi havde lidt gætterier på, hvad vejnavnet mon betød? … svaret er på træskiltet. Vi bor i no. 8 🙂

Faster Inger, mor og far kom til aften med færgen, der ankom til Rønne kl. 18.45. Flæskesteg med alt tænkeligt tilbehør blev spist og vi fik alle spillet brætspillet “Skal vi vædde?” inden det blev sengetid.

02-skal-vi-vaedde-for
Et spil ALLE kan være med til. Og sjovt at sidde og gætte på om man kan… eller ikke kan…

Årets efterårsferie i Vejlby Klit

Det har været en skøn efterårsferie. Da vi kom hjem lavede jeg disse billeder til Sebastian, som han skulle bruge til at skrive om efterårsferien i skolen.

IMG_1815
Skrubbe-fiskeri i Thorsminde
IMG_1832
Sandorme (store og “klamme”) skal sættes på krogene.
IMG_1880
Mønsted kalkgrubber, hvor de stadig laver ost!
IMG_1966
Kystcenteret i Thyborøn, havde “drage-dag”.
IMG_2033
Bovbjerg fyr, hvor der er reb op og ned af skrænterne

IMG_1893IMG_1991IMG_2032IMG_2052

Familieefterårsferie

Hvert år tager jeg på efterårsferie sammen med min familie. I år er vi 18 af sted når vi er flest – 3 generationer sammen.

I år er turen gået til Vejlby Klit ved Harboøre, hvor vi har lejet to sommerhuse, der ligger i samme udstykning. Det gjorde at rigtig mange af os har cykler med, der blev fragtet herop i trailer.

Efter at have luftet alle hundene af og spist morgenmad, tog de store børn (alle over 5 år) af sted på cykeltur langs med Fjerring Sø. Til tider temmelig vådt og til tider temmelig krævende op af klitterne. Men alle 4 cacher langs med vestsiden blev logget.

 

Charlie venter (u)tålmodigt på at vi får logget cacher langs søen.
Charlie venter (u)tålmodigt på at vi får logget cacher langs søen.

 

Legind-bjerge og farvel til Sallingsund for denne gang

Efter endnu en gåtur rundt ved stranden ved sommerhuset, tog mor, jeg og drengene på indkøbstur til Nykøbing Mors. Der er gågade og alting Smiley, der blinker Der blev shoppet fødselsdagsgave til Laura (hun bliver 3 år i morgen), indendørssko til fodboldtræning til Sebastian, sutsko, efterårstøj m.m.

Derefter blev det tid at pakke sommerhuset sammen og sige farvel og tak for denne gang. Vi skulle dog lige nå endnu en fantastisk gåtur i Legindbjerge, hvor alle klarede både gul og rød rute, -en tur på ca. 6-7 km. Ego var specielt interesseret og på dupperne hver gang vi skulle igennem diverse fåre-folde MED indhold. Det var meget(!) spændende syntes han.

IMAG0617

IMAG0619

IMAG0624

IMAG0625

IMAG0626

Sidste feriemåltid blev indtaget på McDonalds i Skive inden turen gik hjemad til Sjælland, hvor fødselsdagsbarnet og storebror blev afleveret i Sorø og jeg kørte hjem med hundene og mine egne børn. Dejlig mæt på efterårsoplevelser i det Nordjyske.

En ø-tur til Fur og cup-cakes

Jeg har billeder af Quark som helt lille fra Fur, så derfor ved jeg at det er præcis 9 år siden at jeg var på Fur sidst. Færgen derover koster 100,-kr. retur for en personbil, og den er hurtig. Billetmanden kunne næsten ikke nå at billetere alle bilerne inden vi var nået over. Vi tog den “røde rute” rundt om knuden på Furs Nord-vestlige spids. Det er en tur på 5-6 km, med fine op og ned klatringer -nogen steder med tov (det brugte hundene dog ikke, de slog blot fir-hjuls-trækket til).

IMG_0008IMG_0011IMG_0012IMG_0013IMG_0019IMG_0022IMG_0031

Hjemme i sommerhuset igen, blev det tid til at få fremstillet de cupcakes, som Elisabeth havde fået forelsket sig i, da hun var med ude og handle i Kvickly i Skive. De blev rigtig fine og smagte rigtig godt.

IMG_0042IMG_0056IMG_0060IMG_0061

I Glyngøre er der åbent hos “fiskemanden” og vi havde indkøbt laks og muslinger som der blev lavet en lækker muslinge-suppe og ovnbagt laks i hvidvin på grøntsagsbund af. Mums, hvor smagte det godt!

IMG_0044IMG_0047IMG_0048IMG_0049

Mønsted Kalkgrubber og Vesterhavet ved Agger

Idag lover de blæst og regn, så vi besluttede at køre en tur til Mønsted og se kalkgrubberne der. Det var perfekt timet, for vi kunne se at det måttet have regnet en del imens vi var i grubberne. Pyha, jeg havde da helt glemt hvor meget ostelageret egentlig stank! Elisabeth og Sebastian syntes også det var lidt overvældende!

IMAG0598IMAG0599IMAG0600IMAG0610

De havde blæst op, så efter frokosten (indtaget i museums-hallen ved grubberne) ville vi en tur mere til Vesterhavet og kigge på blæst og bølger. GPS’en blev sat til Agger og her fandt vi en tom P-plads ved feriehotellet. Selv om det ikke var desideret storm (kun kulling), skal jeg lige love for at der var bølger og sandfygning i klitterne. Dejlig naturoplevelse for børnene… som kun blev lidt våde Smiley, der blinker

IMG_2009

IMG_2013

IMG_2015

IMG_2016

IMG_2017

Højriis Slot

Ikke langt herfra ligger et lille hyggeligt slot, som vi tog ud og besøgte. Det var pyntet lidt op med edderkoppespind og græskar i anledning af efteråret og halloween, men ellers har de fundet på noget ret genialt. Der er simpelthen lavet en mordgåde, som man skal forsøge at løse og når den er løst (hvis man når så langt) finder man også en hemmelig skat gemt på slottet. Dette gør at man er nødt til at gå i alle rum, læse breve, bøger osv. som ejes af slottets daværende beboere. I anledning af efterårsferien var slottet også fyldt med nogle statister der allesammen spillede spøgelser af slottets daværende beboere (tjenestepiger, den franske dame, den ydmyge dyrlæge osv.). Det var rigtig godt fundet på, alle hyggede sig og lod sig rive med af historien og slottets atmosphære. Helt klart et besøg værd!

IMG_2002IMG_2003IMG_2004IMG_2007

Hjemme igen lærte Elisabeth at strikke på en strikke-Lise. Det gik rigtig fint! Men nøj en koncentration.

IMG_0003IMG_0005IMG_0007

og vi nåede også lige en klipning og nogle flere “sysler”.

IMG_9992IMG_9997

Feriehygge-sysler

På vores efterårsferie er der tradition for at vi har noget med at “sysle” med. Jeg har taget en god krimi med samt mit strikketøj (Rasmillas “Fiona”), og børnene nyder at hygge med “mandalas”-tegninger.

IMG_9972IMG_9976IMG_9979IMG_9980IMG_9988

Mor flikkede en postkasse sammen, da det viste sig at der ikke var nogen til sommerhuset og posten derfor ikke kunne komme til at aflevere den videresendte avis. Den blev noget alternativ, -men fungerede fint for os og posten resten af ugen.

IMG_9986IMG_9987IMAG0587

En gåtur blev det selvfølgelig også til, denne gang skulle kirkeruinen og noget mere af Sallingsund beses, alt sammen i gåafstand af sommerhuset.

IMAG0581IMAG0583IMAG0584IMAG0585IMAG0586

Læg mærke til postkassen… Smiley

Stenbjerg landingsplads og Sallingsund

Idag blev det besluttet at smøre et par håndmadder og køre ud og kigge på Vesterhavet. Valget faldt på Stenbjerg landingsplads (hvor man stadig lander (= trækker) fiskekutterne op på stranden).

Ungerne nyder at gå langs med vandet og snakke og finde ting! … og hundene nyder det mindst ligså meget.

IMG_9746IMG_9750IMG_9761IMG_9765IMG_9773IMG_9782IMG_9798IMG_9824IMG_9849IMG_9869IMG_9874

Hjemme igen ved sommerhuset fik vi også lige gået en tur ved vores “egen” strand i Limfjorden; Sallingsund. Igen nød vi efterårsvejret, -allesammen.

IMG_9964IMG_9965

IMG_9887IMG_9888IMG_9900IMG_9902IMG_9948IMG_9951IMG_9955IMG_9958

Efterårsferie – til Salling, Mors og Thy

Så er det igen blevet uge 42 og vi har for længe siden lejet et sommerhus ved Sallingsund (Harrebjergvej 56, Roslev).

Sebastian blev hentet af min mor og far, som lige skulle på et Jyllandsbesøg hos Anni og Ebbe, inden de kørte i sommerhuset og derfor kørte jeg lidt senere afsted med traileren til Sorø, hvor Laura og August ventede på at blive hentet og taget med på efterårsferie. Forældrene havde brug for at par dage til renovering af stuehus, inden de ville spendere et par dage i Nordjylland sammen med børnene.

En køretur på godt 300 km, men hundene var helt klart tilfredse da de fik den første gåtur på stranden lige da vi nåede frem,  i solnedgangen.

IMAG0573

IMAG0579

Billederne er lidt slørede, men min mobil var det eneste jeg lige havde på mig til at indfange det flotte lys over Sallingsund.