Kategoriarkiv: Hundelivet

Ego bliver forhåbentlig mit nye “Alter Ego”

Jeg er nu blevet RIGTIG klar til at få mig en ny hundehvalp. Selvfølgelig en border collie -igen. Jeg er slet ikke færdig med denne race. Smiley

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ego er født i Østrig (og har italiensk far) d. 25. jan. 2011 og bor pt. hos opdrætteren. Ego bliver muligvis tricolour men fremstår pt. sort/hvid.

Jeg skal dele Egos avls- og ejerforhold med Lone Sommer, som (hvis alt går vel) vil bruge Egos gener i avlsarbejdet her i Danmark. Til daglig skal Ego dog bo og trænes af mig her på Hasselgård og være “min” hund. Ud over min træning har jeg indtil videre meldt ham på hvalpehold hos Hund & Træning hos Maiken, der har fået ny træningsplads i Fr. Sund, hvilket passer mig perfekt. Så mon ikke jeg om et års tid kan ses i en LP1 med Ego?

Om jeg glæder mig? Det gør jeg! I den grad! Det er planen at vi henter ham til Danmark den sidste weekend i marts, hvor Ego vil være lige knap 9 uger gammel. I vil høre nærmere… for jeg kan slet ikke vente med at fortælle og vise billeder. Men indtil videre må jeg nøjes med det jeg kan trække ud af opdrætterens hjemmeside om E-kuldet.

Søndag, -træningsdag og rundtur

Søndag er jo Brians træningsdag med redningshundene. Det var det også her til formiddag, idet Søren (med Dina) også er på vinterferie i deres sommerhus, der ligger ude i Femmøller ved Mols Bjerge. Brian og Søren aftalte at mødes kl. 10 ude i “bjergene” for at træne.

Imens besluttede vi at gå “ruten” her ved sommerhuset. Det er en rute, hvor man kommer forbi “girafhuset” på Girafvej (de har en stor udskåret træ-giraf stående på deres terasse), følger Bjørnevej ud af markveje og igennem skoven tilbage til sommerhuset. En runde på ca. 5 km. som jeg målte op med GPS’en sidste år. Billeder fra turen er herunder:

 DSC00691DSC00692DSC00695DSC00696DSC00699DSC00700

Tilbage i huset slappede hundene af i læ på terassen, mens vi gik ind og hyggede med stempler, mandalas, blog-skrivning, film, brændeovnshygge og striktøj.

IMG_9020IMG_9021IMG_9023IMG_9025IMG_9027IMG_9028

Lørdag, indkøbs- og slapperdag

Vi nød at vågne i det nu dejlig varme sommerhus. Ole og Karen har sidst været her ovre med deres hunde og havde efterladt haven indhegnet, hvilket passer vores hunde perfekt. Det er dejligt at have hundene helt tæt på, og kunne følge dem gennem det store vinduesparti der går helt til kip på sydsiden af huset.

Sidst på formiddagen havde vi fået lavet en indkøbsseddel så lang at der måtte gøres noget ved den. Der er masser af gode indkøbsmuligheder i Ebeltoft, så det var nemt at få opfyldt alles behov for mad, slik, vin m.m.

Vi tog os endnu et hvil da vi var kommet hjem, og Brian og jeg fik set den første af alle de film vi har lånt af Anders. Brian kalder “Knight and day” for en rigtig tøse-action. Den var OK at små-sove lidt til mens at sommerhuset blev varmere og varmere, idet solen stod direkte på og hjalp med til at stuen kom op på knap 30 grader. Da det blev for varmt tog vi tøj på og drog på en kort tur ud i sommerhusområdet og op i skoven med hundene. Her er det Sebastian og Elisabeth der går afsted i solskinsvejret med hver deres trofaste følgesvend på Skovmårvej, hvor vores vinterbolig også ligger.

DSC00689

2. del af Lone’s klikkertræning

For 14 dage siden var Lone her første gang og gav os opgaver (klikkeropgaver). Idag skulle vi vise, hvor langt vi var kommet. Alle var godt igang, og nogen var nærmere de opsatte mål end andre. Idag fik vi nye opgaver: Få hunden til at lægge hovedet i hånden, få hunden til at lave smæk-dæk, få hunden til at ligge med hovedet mellem forbenene når den ligger i dæk, lave “elefanten” på en balje, -og tage halsbånd på frivilligt.

Jeg bliver bare i super godt humør af at træne ovenstående med Quark. Han er rigtig nem at få til at gøre det rigtige og jeg har en hel klar fornemmelse af succes og lykke når vi træner.

Der ud over havde Viggi igen lavet dejlig frokost og en ny lækker kage til kaffen, hvilket lige pifter samværet op i himmelske højder for mig.

Nedenstående er billeder fra idag:

IMG_8999 IMG_9000IMG_9001 IMG_9003IMG_9004 IMG_9006 IMG_9008 IMG_9010 IMG_9012

Klikkertræning -udfordring

… og der bliver trænet Smiley Jeg forsøger at holde mig til ca. 3×10 min. pr. dag med Quark. Tør jeg afsløre at jeg nu kan få Quark til at holde hovedet rimelig længe på mit lår mens han sidder ved siden af mig Tommelfinger op 

Jeg tror dog ikke helt han har luret finten med at jeg kun klikker for apportafleveringen, hvis han ved et tilfælde får ramt min hånd. De fleste gange kaster han den stadig i skødet på mig (jeg sidder på knæ foran ham).

… og aflevering i kasse, lavede Brian og jeg en plan for her til aften! Så nu er delmålene i hvert fald på plads, så går træningen igang i morgen formiddag (hi hi, -her er Brian bagud i forhold til Q og jeg, da Dixi ikke samler op og løfter noget som helst fra gulvet, -men det skal han nok få luret). Var der nogen der talte om indbyrdes konkurrence her??? Oooork nej! Smiley, der blinker

2. del af Dixis nye dækken (redningshund)

Til dem af jer der spændte fulgte med i Dixis mannequin-optræden med voksdug i sidste weekend, kan jeg nu fortælle at dækken version 1.0 idag er blevet produceret. Den lille plastiklomme på siden er til Brians identifikationskort til Dixi (det ligner lidt et kørekort med billede af fører og oplysninger om hunden).

Alt i alt har det vel taget mig 5-6 timer at udvikle og sy det hele sammen excl. turen til Stof & stil i Roskilde Smiley -og Brian er tilfreds. Foreløbig! -lur mig om der ikke kommer forbedringsforslag i løbet af de næste par uger. Smiley, der blinker

IMG_8968 IMG_8979

Faktisk mangler der at blive syet/broderet to sorte stykker stof i Dankort-størrelse med teksten: “Search & rescue” på. Disse skal syes på mellem de to refleksbånd oppe på ryggen, men dem kan jeg ikke selv lave, da mine “svejseværk” (som Brian kalder min symaskine og overlocker) ikke kan brodere. Nogen der kan brodere (på maskine)?

Kursus med klikkertræning og nye udfordringer

Det har været en rigtig spændende dag. Til formiddag kom glade og forventningsfulde deltagere på mit KLIK-rally hold, hvor nogen af begynderøvelserne blev taget og der blev lavet delmål og planer for, hvordan den perfekte øvelse kunne opnåes for den enkelte deltager.

Kl. 12 mødte 4 deltagere (ud over Brian og jeg) ind til et 2-dags kursus i klikkertræning med Lone Sommer. Trods vores meget forskellige forudsætninger for at deltage, lykkedes det Lone at give os alle sammen et skub, og give os udfordringer, som vi skal træne videre på. Vi har 14 dage inden vi skal mødes igen, og Lone kommer og ser vores resultater.

Dette var lige noget jeg (og min hundehjerne) trængte til; gode hundefolk, god mad fra Viggi, god undervisning, gode udfordringer (som jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde videre med)… Jeg er glad og inspireret og det er jeg helt sikker på at min hund kan mærke. Mit fokus til næste kursusgang bliver, ud over at træne Quark til at kunne alle tre udfordringer, at sørge for at være præcis med mit klik.

Dagen sluttede som den startede, med lækker mad fra Viggi (kage + kaffe/the/kakao).

IMG_8921 IMG_8922IMG_8923IMG_8962

… og billeder fra selve træningen af hundene:

IMG_8924 IMG_8926 IMG_8928IMG_8931 IMG_8932 IMG_8933IMG_8934 IMG_8937IMG_8938 IMG_8944IMG_8950 IMG_8953

De tre udfordringer er:

1. At få et perfekt snudetarget og bruge det på låret. Mål: at hunden kan gå med hovedet på låret min. 2 skridt.

2. At få hunden til at rydde legetøj op i en kasse (her skal vi selv tænke… bruge, hvad Lone har fortalt os om klikkertræning og shaping)

3. Vi skal få hunden til at aflevere en apport i hånden på os, -bare ved at vi sidder klar med hånden (som Lene gør på det sidste billede).

Dækken til Dixi (redningshund)

Brian har forelsket sig i et dækken han kan bruge på Dixi under træning. Han har brug for at andre folk kan se at Dixi er under træning fx ved skovrundering. Brian havde også fundet ud af, hvor det kunne købes -i USA, og med en porto der koster det samme som selve dæknet. Det var vi selvfølgelig ikke særlig tilfredse med og i et øjebliks tanketorsk/blondine-virksomhed fik jeg sagt at sådan et kunne jeg da sy. Krydsede fingre Af en eller anden grund hører Brian ALTID sådan nogle udtalelser!

Så nu er vi igang! Først med at udvikle størrelsen og formen! Til det brugte vi en gammel voksdug (med malerklatter fra tidligere brug). Og til sidst blev der fastgjort et par remme (klipset fast). Dixi fandt sig i at blive brugt som levende gine og jeg tror sørme at det hele lykkes.

IMG_8912 IMG_8913 IMG_8914 IMG_8915IMG_8920

I morgen er jeg sendt afsted til Stof & stil i Roskilde for at indkøbe bæver-nylon (orange), og diverse rem- og refleksdele (sorte), så vi kan komme tæt på det vi har set på billederne fra USA. Det er egentlig mærkeligt at redningshundene i Danmark ikke bruger dækner under træning, ligsom svenskerne og nordmændene, -men det er muligvis fordi det ikke kan fåes. Hvis det bliver godt har jeg i hvert fald tænkt mig at tilbyde (mod betaling selvfølgelig) at sy flere dækner til redningshunde. Jeg kan jo starte med Fr. Sund afdelingen.

Søndag med hunde, skolealarm og screencasts

Her på Hasselgård erklærede Brian sig rask fredag morgen. Smiley 

Lørdag blev det derfor besluttet at re-etablere kaninburet, så kaninen ikke længere skulle bo i en hundeboks ude i “hotellet”. Det er nu ny-lavet med stærkt voliere-net hele vejen rundt, hvilket skulle kunne holde hundene ude et stykke tid. Kaninen er glad igen.

DSC00539

Lørdag var også dagen, hvor Emilie og jeg var forbi hobby-messen (udelukkende med scrapbooking) i Roskilde. www.scrap-a-mania.dk Det blev til masser af inspiration, hyggesnak og lidt julepapir og stempler til at hygge med.

Søndag formiddag når Brian er kørt til redningshunde-træning er det blevet en dejlig vane for mig at gå ud og nusse om gårdens andre hunde. Så der bliver friseret, børstet og klippet og top-hygget, hvis du spørger hundene. Sebastian var også med ude i “hotellet” og trænede med hundene. Prøv at se:

DSC00534DSC00538

… og Quark udenfor lige bagefter:

DSC00540DSC00543

det sidste billede (hvor Q lægger ørerne helt tilbage) er sjovt. Sådan ser han næsten altid ud når han tigger om at blive klappet… Smiley

Jeg har besluttet mig for at lave nogle screencasts til mine elever, hvor jeg indtaler og peger rundt i Photoshop for at vise dem, hvordan de fx kan lave et julekort med deres eget billede på. Skolen har lige investeret i dyre head-sets med mikrofon og sådan en kørte jeg afsted efter, hvilket resulterede i at jeg fik startet hele alarmen på skolen, da min kode ikke virkede Irriteret … og telefonnummeret til alarmselskabet (som står på alarmen) selvfølgelig heller ikke var korrekt… og headsetet ikke befandt sig på skolen… Virkelig veludført!

Jeg fik dog fat i headsetet og er nu igang med at installere den version af photoshop som bruges på skolen, så jeg kan lave gode screencasts til eleverne.

Quark til Rally-O i Ølstykke

Jeg må lige nævne at jeg i weekenden (søndag d. 10.10.10) var til min første rally-konkurrence. Quark gik rigtig godt -og vi tog kun et enkelt skilt om. Som udgangspunkt har man 100 point, som man forsøger at “beholde” og et skilt man må tage om “koster” 3 point. Der ud over var der ikke meget at komme efter for dommeren og vi sluttede med 96 point og blev nr. 2 på dagen i begynder-klassen.

Hanne Svejstrup stod og filmede det hele, så hvis du er nysgerrig kan du kigge med: