Kategoriarkiv: Hasselgård

Hyggesøndag med hunde og ProMarkers

Stille søndag, hvor jeg slet ikke har set Brian, da han ligger med feber og sørger for at gemme sig i diverse senge og sofaer. Syg smiley Jeg har vist fået smittet ham efter at jeg lå store dele af torsdagen og hele fredagen.

Conni og Lisa var forbi og træne rally i hallen, og vi kom til at snakke om at for nogle tirsdage siden (inden efterårsferien) havde Laban syntes at lydighedstræningen (Hund & Træning’s konkurrence LP-hold) i hallen så, så sjov ud, at han forsøgte sig med at hoppe igennem det nye store vindue. Det havde givet en mærkelig lyd, vinduet holdt og Laban blev udenfor, men de havde snakket om, hvor meget Laban ville være kommet til skade, hvis han var hoppet igennem vinduet. GULP! Derfor har jeg nu sat lidt krukker og mit nye græskar (produceret i onsdags) foran vinduet ind til træningshallen, så vores hunde ikke lige får lyst til at lege “fugl” og flyve mod ruden. (Mærkelig og tumpet idé).

IMG_8463

Men Dixi og Laban gør ikke den slags helt nemt. Jeg har nu 5 gange idag været ude og finde mit græskar-låg og sat det “på plads igen”. Der bliver tygget mere og mere i det.

IMG_8462

… og JA(!) det ER græskar-låget der IGEN er “røget af” og ligger på jorden foran de to der skiftes til at bære rundt på det.

IMG_8478 

Hundeleg Smiley

Indenfor har Elisabeth, Sebastian og jeg hygget med at farvelægge stempelmotiver med ProMarkers (nogle dyre tusser, som man kan “blende” sammen i farverne og dermed få skygge-effekt m.m. frem). Til sidst klippes motiverne ud og bruges på fx. fødselsdags- eller julekort. Fint ik’?

IMG_8482IMG_8485IMG_8488

Det er lidt svært at tage billeder af stempel-motiverne i den dunkle stuebelysning, men kan man ikke godt se at håret ikke har samme farve over det hele og at der er lidt skygger på tøjet m.m.?

… og lige et mere af Dixi:

IMG_8480

Kom ud og leg Smiley … jeg ER klar! Dixi er lige godt et halvt år på dette billede (Dixi er født d. 11. maj 2010)

Rallykursus i øvede og ekspertklassen

Sidste dag i efterårsferien står på tøjvask og rallykursus her på Hasselgård. Brian tog tidligt afsted til Ringsted med Dixi, hvor der var mønstring for redningshundene i en trælast og imens passede videoen børnene mens jeg tog ud i hallen på rallykursus med Conni Hansen.

Det gik rigtig godt. Quark er supernem at få til at gøre det der står på skiltene. Langt det meste af det han skal lære er småting. Og så skal han ha’ lært mig at læse skiltene. Vores største “fejl” er nemlig når jeg ikke læser skiltene rigtigt Sarkastisk smiley 

Vi var 9 på kursus og derfor havde Conni fået Lisa til at blive og hjælpe hende med at rette på os alle sammen. Dejligt, så blev der stort set ingen ventetid! Flot arrangeret. Conni tog dette billede af os allesammen.241010rallyhold

Strandtur og 2-års fødselsdag

Fredag morgen, eller rettere formiddag, for idag blev sove-længe-dag (ca. 9.30) inden alle hundene kom på den første luftetur til Marielyst strand. Brian og jeg nåede lige hjem og spise lidt “brunch” inden familien tog ud på endnu en lang luftetur langs stranden syd-over. Vi kom helt ned til cachen “Falsters Dige”, som vi fandt (micro), før vi vente om. Vejret er fantastisk og alle nød den 6,350 km. lange tur, hvor hundene rigtig kunne få løbet krudtet af sig langs stranden.

DSC00507

Hele flokken nyder turen langs stranden. Nogle kigger efter rav og vettelys, andre tegner i sandet mens andre igen er meget optaget af pinde og bolde der bliver kastet.

DSC00508

Dagens Dixi: Idag har hun formået at smide sit eget halsbånd væk under vores strandtur! Smiley

Resten af eftermiddagen og aftenen afholdte Laura sin 2 års fødselsdag på dagen Smiley

Torsdag blev læse- og kreativdag

Morgenlufte-tur ved stranden, som var helt tom og ledig, hvilket hundene synes var alletiders.

Færdiggørelse af pung (dog uden lynlås, –den må monteres senere…). På billedet ses alle kaffeposerne tydeligt, –det er dem der er “sølvfarvede” indvendig. Man kan også sagtens vælge at have den flerfarvede side udaf på pungen og skålen.

IMG_1342

Formiddagsprojektet for de andre i familien var at få fyldt en sandkasse med sand fra stranden i det andet sommerhus på Tornbladvej.

Vi har også opfundet et nyt begreb, der hedder “Dagens Dixi” og det går ganske enkelt ud på at stoppe de værste af hendes påfund, samt finde “Dagens Dixi”. Igår bed hun fx. halsbåndet af/over på Laban, mens det var på. Og senere lykkedes det hende også at bide sin nye tøjre-snor over (I ved den tørresnor med wire).

Jeg kom et godt stykke videre i “Flaskepost fra P” af Jussi Adler-Olsen, og jeg kan godt forstå at den har fået så mange priser. Den er virkelig en “page-turner”, men jeg slugte også de to forgængere “Kvinden i buret” og “Fasandræberne” og glæder mig til den 4. bog i serien udkommer her til november Smiley

Elisabeth og jeg tog i Føtex og købte gave til Laura (hun holder 2-års fødselsdag i morgen) og derefter blev tiden brugt på at folde, bukke og sy starten på endnu en skål i kaffeposer. (Billedet må I få når den bliver færdig).

Middelaldercenteret og hygge på en onsdag

Til formiddag har vi rigtig hygget. Nogle har været på stranden og lege med alle hundene. Jeg selv har været ved huset og lavet lidt på mit kaffepose-projekt. Min lille kurv endte med at blive ret fin, og jeg påbegyndte en pung, som der til slut skal syes en lynlås i foroven.

IMG_1343

Frokosten kom Heidi med, hun havde stået og lavet 2 slags frikadeller (mums, –nogen med cheddarost!) og krebinetter til vores rugbrød. Herefter var der middagshvil, for alle dem der skulle med i Middelaldercenteret og se ridderturnering sendt (for børn) om aftenen. Middelaldercenteret i Nykøbing F. er lavet som et levende museum med statister der er klædt ud og befolker middelalderhusene, og taler med/til publikum der kommer forbi. Bl.a. synes børnene at det var lidt synd for den spedalske tigger, der gik rundt i landsbyen og blev jaget ud af vagtmesteren og som de gav vandmelon og mandarin, –som tiggeren fluks smed ud i vandet da hun ikke havde nogen anelse om hvad det var, da hverken mandarin eller vandmelon var tilgængelig i Danmark i middelalderen. Det er en virkelig flot ridderturnering de har arrangeret, hvor vi (igen) fik stillet os så vi kunne holde med ridder “Henrik Svane”, som også vandt turneringen. Hestene er utrolig godt trænet til at holde publikums tilråb og ild + gnister ud, samtidig med at rytteren ridder med lanser, i fuld rustning osv. Bravo siger jeg bare! Vi kom ved 17-tiden og kunne lige nå at gå lidt rundt i centeret inden ridderturneringen begyndte kl. 18.45 og varede godt en times tid. Bagefter blev bliderne skudt af og der var fyrværkeri, det sidste nåede vi dog ikke, da vores børn var blevet trætte og sultne, så de inviterede fluks morfar med på McDonalds Smiley

IMG_1302IMG_1304IMG_1305IMG_1306IMG_1307IMG_1308IMG_1310IMG_1311IMG_1312IMG_1320IMG_1321IMG_1327IMG_1329en gøgler tændte ild i reb, stokke m.m.IMG_1333 

Det er gnister der flyver rundt på banen, der kan ses på dette billede. Flot at se at hestene bare red rundt i disse gnister.

IMG_1341

Nåh, ja, og da vi kom hjem rokkede Emilie så meget med en rokketand at den tilsidst faldt ud!

Tirsdags shopping mest i Nykøbing F.

Efter den sene morgenmad blev der stemt for shopping i Marienlyst. Marienlyst er en udpræget ferieby, og jeg tror kun at foretningerne har åbent fordi der er efterårsferie. Her er en bager, lidt købmandsforretninger, tøj-foretninger og lidt smykke- og kunstforretninger samt et værtshus og den obligatoriske ejendomsmægler. Ferieby!

Da Marienlyst forholdsvis hurtigt var til at overse shoppingmæssigt og vi havde brug for et apotek til at indkøbe en astmaspray mere til Emilie, tog vi turen 10 min. videre til Nykøbing F., hvor der både er gågade og storcenter. Der blev shoppet igennem og vi kom hjem med nye vinterstøvler til begge børn, lidt nyt tøj til børnene, Brian fik sig et nyt sæt skiundertøj og Elisabeth købte sig en ny notesbog og hårbøjle.

Dixi er dagens store underholdning. Hun er simpelthen en spillopmager med krudt i r…. Hundene sover i traileren, og i dagtimerne får de sig nogle ordentlige lufteture i området, der indeholder eng, skov (også hundeskov) og strand. Når de er ved sommerhuset er alle hundene i indhegningen, som Dixi enten forsøger at vælte, springe over eller grave sig ud under, når ellers hun ikke leger hvalpelege med de andre hunde, eller er ved at splitte brændesækken og brændet ud over hele haven, … eller de tomme øldåser Flækker af grin Jeg er rigtig glad for at Dixi ikke er vores første hund.

IMG_8440IMG_8441IMG_8442IMG_8443IMG_8444

Da vi kom forbi Silvan idag købte vi en rigtig lang tøjsnor (med wire), som blev lavet til hundesnor og afprøvet et par timer her til eftermiddag, hvilket resulterede i først et kæmpe (grave-)hul i haven og derefter en slags ulvetuderi inden alle i huset lettede sig og tog hundene med på en ny tur til skov og strand (Brian udstyret med sporline og godbidder så Dixi kan få brugt noget hjerneaktivitet). Klikkeren er også taget flittigt i brug, for målet er at Dixi bliver rigtig dygtig til at gå i snor her i løbet af efterårsferien, hvor vi har perfekte træningsforhold.

Mandagstur i Knuthenborg dyrepark

Endnu en dag, hvor de har lovet dejligt vejr i dagtimerne (og regn til aften). Familien fra Sorø er nu også nået frem og bor i campingvogn og i et af husene på nabovejene Smiley

Lige før frokost landede vi i Knuthenborg dyrepark, som i efterårsferiens anledning havde gjort entreen gratis for alle børn (u.12 år).  Æsler og geder græsser stadig i den første fold efter indgangen.

IMG_8354IMG_8364IMG_8369IMG_8370IMG_8375

… og et par folde længere fremme findes bjerggederne og Svanesøen, hvor frokosten blev indtaget.

IMG_8379IMG_8387IMG_8388

Så stemte den lille Laura for at vi skulle finde aberne, og i dagens (og efterårsferiens) anledning var det gratis at tage med traktor og vogn ind i abegården. Det er faktisk en stor oplevelse at få aberne helt tæt på, –og aberne har helt tjek på hvor de skal holde hænderne, når en af gufferne skubbes ud igennem rørene inde fra vognen.

IMG_8391IMG_8394IMG_8398IMG_8401IMG_8403IMG_8407IMG_8410IMG_8423

Varierne og lemuerne blev også betragtet, sammen med rigtig mange af de andre dyr i hele parken.

IMG_8412IMG_8413IMG_8417IMG_8432

Årets nye attraktion er parkens nye ulveanlæg med 5 arktiske han-ulve der alle er født april 2009. Egentlig kan jeg bedre li’ anlægget i Givskud (med en blandet ulveflok af canadiske ulve), da jeg på en eller anden måde synes det er “for meget” når man kører ind til ulvene med oprullede vinduer osv. på samme måde som man kører ind til tigerne. På en eller anden måde synes jeg, at man “farlig-gører” ulvene (… og ja, jeg så dem godt spise den halve kalv hurtigt og råt!) og holder liv i myten om de dødsens farlige dyr, jeg slet ikke synes ulve er. Jeg er helt med på at man ikke lige skal gå ind til vilde dyr, men på en eller anden måde virker det lidt mærkeligt at skulle køre rundt og K-parken får ulvene til at fremstå meget farlige. Billedet nedenfor er derfor taget ud af bilens forrude og er derfor af kvalitet derefter.

IMG_8428

Vel, hjemme i sommerhuset efter dagens oplevelser i parken kunne jeg og Emilie lige nå at give hundene en ordentlig travetur ud i Bøtøskov, hvor vi forsøgte at finde Bøtøskoven-cachen. Området er dog for nylig blevet ryddet/fældet og det lykkedes os aldrig at finde cachen. Men turen var dejlig alligevel og vi nåede hjem ikke så længe efter mørkets frembrud Smiley (GPS’en virker heldigvis også i mørke).

Faster Inger fiskede et nyt spændende projekt frem her til aften: Vi skulle lære at lave små (eller større) kurve, punge m.m. ud af genbrugsmaterialer, –i dette tilfælde blev det brugte kaffeposer. Vi så en af Ingers kurve til min kusines 50 års fødselsdag og sagde at det måtte hun lære os på efterårsferien. Vi startede med at klippe/skære poserne ud i rektangler på 6×13 cm (der kan vælges en hvilken som helst størrelse blot skal længden være dobbelt af bredden + 1 cm). Mange rektangler! Herefter skal de foldes, sættes ind i hinanden i lange zig-zag ringe, for til sidst at blive syet sammen med en rimelig stærk tråd (a la tyndt knyttegarn). Hvis du også får lyst til at forsøge dig, er der en udførlig beskrivelse genbrug bli’r guld (lidt nede er der et indlæg fra september med opskrift på “Slikpapirskurve”). Jeg er sikker på at mit scrappapir også dur til at lave disse ting i, blot skal man passe på ikke at “skære” i papiret med tråden når det hele skal syes sammen.

IMG_8438IMG_8439

Søndags-solskin og Møns Klint

Vi er kørt til Marienlyst på efterårsferie, hvor vi sammen med en stor del af familien på min side, har lejet et sommerhus i Bøtø (Marienlyst). Dette og følgende indlæg er derfor først lagt på bloggen efter vores hjemkomst, da jeg ikke kan li’ at skilte med at vi ikke er hjemme på Hasselgård. Ikke at Hasselgård ligger øde hen, da man nok dagligt kan risikere at løbe på svigerfar, mekanikeren og alle hundevennerne, der bruger centeret.

Første dag på efterårsferien lovede de fantastisk vejr og vi besluttede at smøre frokostmadder og køre afsted til Møns Klint. Vi parkerede bilerne 200m før Geo-center Møn, og gik til Geo-centerets trappe. Ned af de 497 trin og derefter gik vi sydpå langs stranden. Der var rigtig mange mennesker i starten, men efterhånden som vi gik sydpå ebbede menneskemængden ud. Frokosten blev indtaget på stranden og vi gik hele vejen ned til den sydligste sti inden vi gik op. Tilbage ved bilerne meddelte GPS’en at det havde været en gåtur på 8,06 km. hvilket både mennesker og hunde var overordentlig tilfredse med. IMG_8325IMG_8322IMG_8336IMG_8339IMG_8337IMG_8331IMG_8341IMG_8344

Landcruiser-race og kaninjagt

Sebastian er i sit es, når Brian inviterer på Landcruiser-race. Det har han netop gjort og se hvordan de drøner rundt på vores mark med Sebastian ved rattet.

IMG_8302

Elisabeth hjælpes ombord, som den sidste passager.

IMG_8304IMG_8306IMG_8309IMG_8320

Kaninjagten er også gået ind, Dixi og Laban har nemlig haft indgået et samarbejde om, hvem der først fik trampet så meget i tråden på kaninburet, så kaninerne rent faktisk kunne komme ud! Det lykkedes så på et tidspunkt i forgårs, for igår eftermiddag, da Brian kom hjem fra arbejde var der ingen kaniner i kaninburet. Til gengæld fik han et glimt af dem hoppende rundt omkring på gården. Mest drønede de ind i vores gamle maskinhus. Da vi skulle ud af døren og Quark før har været “ansat” til at passe på kaninerne, satte vi Quark og Dixi på opgaven med at holde dem inde i maskinhuset mens vi tog til diverse møder.

… det gik også meget godt, –undtagen for den kanin der ikke er bange for hunde. Den havde Dixi nemlig slæbt rundt på og rusket i da vi kom hjem Overrasket smiley og det havde den ikke helt kunnet “holde til” Trist smiley Hurtigt, –væk med Dixi! … og pist var den anden kanin. Den så jeg først igen her til formiddag. Glad hoppede den rundt ude i gårdspladsen. Jeg har flere gange forsøgt mig, men det eneste jeg har fanget den med er kameraet:

IMG_8321

meeeeen, –mon ikke vi får indfanget dyret? Buret er i hvert fald lavet klart til vi får fat i den.

Wooohuuu

Det er lykkedes mig at flytte alle mine “gamle” blogindlæg ind på denne side.

Og nu har jeg fået en ny ide: Jeg ville jo egentlig gerne have at denne blog lå på URL-adressen: www.blog.hasselgaard.dk hvordan dilan får jeg flyttet den over? (lige nu ligger den som bekendt på www.hasselgaard.dk/wordpress). Jeg er klar over at jeg skal give den nyt navn osv. under “generelt”, men når jeg gør det, så er jeg ikke dygtig nok til at forstå “opskriften” som ligger på WordPress. Nogen der kan hjælpe? I kender mit nr… ik’? Det er punkt 6, som giver mig… øh… udfordringer… til at starte med.

Fætter Philip

Philip kom meget hurtigt og godt 2 uger for tidligt til verden d. 24. sep. 2010, da jordmødre og læger pludselig kunne konstatere svangerskabsforgiftning på Lene. Vi var først i mandags på barselsbesøg, da vi har været lidt ramt af feber, hoste m.m. og ikke havde lyst til at videregive det til den lille familie.

Elisabeth og Sebastian var rigtig spændte på at se deres nye lille fætter, og de kunne blive ved med at undre sig over at han var så lille. Philip er dog ikke specielt lille og klarede også at blive kigget på (læs: pillet ved). Tillykke til Lene og Jacob!

Velkommen til blog-flyttedag!

Jeg har længe gået og grublet over, hvordan jeg skulle komme igang med at blogge lidt igen. Men der var flere problemer med min “gamle” blog (www.sfthomsen.blogspot.com). Bl.a. var/er jeg meget træt af deres måde at uploade billeder og redigere indlæg på, og desuden ville jeg gerne integrere bloggen på vores eget domæne: www.hasselgaard.dk.  I denne uge har jeg skemafri og det har givet mig tid til at sætte mig lidt foran skærmen og undersøge sagen. WordPress har hele tiden haft faciliteter, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle implementere WordPress i eget domæne. Det tror jeg at jeg har klaret nu. Så nu skal jeg igang med alt det “sjove”: Opsætning, billeder, de første indlæg osv.

Men lige nu sidder jeg med et stort tilfreds smil på læben: Jeg kunne!!!

Pinsebesøg på Hven

>Vi sejlede til Hven fra Landskrona, hvor vi mødtes ved færgen kl. 11.15. Ved 12-tiden nåede vi Hven og på toppen af bakken ovenfor havnen lejer man cykler (de har 1100 stk. så der er lidt at vælge imellem). Elisabeth og Sebastian fik lov at cykle med på disse “anhænger”-anordninger, hvilket var vældig smart (Elisabeth kunne dog kun “næsten” nå).
Vi drog afsted til øens købmand, hvor Jytte skulle lave en aftale vedr. skolebesøget på torsdag. Herefter kørte vi på stranden (nord på øen) og spiste den medbragte frokost i læ.

Turen gik videre rundt af de mange cykelegnede stier på hele øen.

Elisabeth er nødt til at vrikke godt med måsen når hun vil nå pedalerne mens hun cykler. Men det går lige. Det meste af tiden sidder hun alligevel og vender hovedet bagud mens hun snakker og forklarer om alting :O)

Der er super-flotte udsigter og det der helt specielle ø-lys, -sådan lidt a la Skagen.

Alle billederne på min blog er taget med kameraet på min mobiltelefon :O)

Bla, bla, bla… munden står ikke stille på “den lille” :O)

Cyklen er helt perfekt for Sebastian, der fint magter at skubbe morfar afsted :O)

Et lille stop ved en dam.

Endnu en flot udsigt… og få sekunder senere punkterede Brians cykel… den klarede dog turen til…

kaffe og kakao-stedet ved Tuna, hvor vi gjorde det sidste holdt inden…

…vi tog færgen tilbage til Sverige kl. 16.35.
Fantastisk hyggelig tur, som helt klart kan anbefales.

Blomsterdekorationer til familiefest

>

Brians moster, har en mand, Erik (surprice!), og han skal holde 60 års fødselsdag i aften i vores hal. For noget tid siden spurgte de mig om ikke jeg kunne lave blomsterdekorationerne til bordene i “orange”. Jeg sagde ja, og her er hvad der kom ud af det.

Fødselaren er bager af proffesion, derfor mit lille påhit med flute og franskbrød i trylledej. Lysene er lak-lys (12-timers) fra ester & erik. De er superflotte, men også en anelse dyre (22,-kr. pr. stk.). Til hver af de 5 borddekorationer er der brugt materialer for 90,-kr. incl. lys.

2. påskedag ved Tystrup Sø og Kongskilde

>

Et af udsigtspunkterne på turen sammen med mormor og morfar, August & Laura, Sebastian og Elisabeth. Peder og Heidi er stadig ved at komme på plads i flytningen, så turen startede ca. 700 m fra deres nye bopæl.

Lidt af en udfordring at have Laura i cykeltraileren med rundt. Godt der var store hjul på.

Frokosten blev nydt på en lille raste- og teltplads ikke langt fra dette sted ved søkanten af Tystrup Sø.