Kategoriarkiv: Ferie

Rokkestenen – Paradisbakkerne

Vi stod op til… regnvejr!

Hvilket selvfølgelig ikke forhindrer os i at nuppe en strandtur med hundene.

IMG_1582
Vi har ikke fået udleveret nogen nøgle til postkassen, og vi har ellers fået om-adresseret avisen hertil hele ugen. Elisabeth er derfor “nøglen-til-postkassen”.

Eftermiddagens tur gik til rokkestenen, -men hvilken en er det nu, der er en den “ægte”? Efter at have konsulteret Google, var vi enige om, at det måtte være den i Paradisbakkerne lidt nord for Nexø, der er den ægte vare.

Vi parkerede bilerne ved masten for enden af Oksemyrevejen, og herfra er der fint skiltet til Rokkestenen. Der er fine afmærkede ruter, hvor vi gik en tur på den røde, kombineret med en tur igennem Kodal.

IMG_2565
Tapaz og jeg i Paradisbakkerne

Der er en rigtig flot natur i Paradisbakkerne i kuperet terræn, der kræver godt fodtøj. Da vi nåede Rokkestenen skulle det selvfølgelig afprøves om den kunne rokke. Der blev forsøgt fra den ene ende… og fra den anden… men nej, -vi fik den ikke til at rokke én eneste mm.

IMG_1600
Michael forsøger at “rokke” stenen fra den ene side…
IMG_1599
…og fra den anden side.

Bornholm – efterårsferie 2015

Vi er stået tidligt op på efterårsferiens første dag, da vi skal nå færgen i Ystad kl. 8.30 (senest tjek in kl. 8.20).

IMG_1574
“Morgenstund har guld i mund”… på vej til Ystad.

Men UPS, da vi når billetlugen bliver vi vinket til side, da vores trailer er for høj (over 1,95 m) og vi bliver degraderet til “Chance-bilist”. Vi var heldige og kom med (og fik lavet hjemturs-billetten om, så vi nu er booket med høj trailer) som den sidste bil/trailer på en forholdsvis fyldt færge.

Ombord på ” Leonora Christine” fik vi lidt morgenmad, og Elisabeth og jeg gik i shoppen og nåede at købe slikket billigt i svensk farvand. Mine første skærmbriller (+1.00) faldt også i kurven – en optiker i “Profil Optik” i Kolding havde opfordret mig til at “få hjælp” af et par, og fortalte mig at jeg kunne få arbejdsgiver-betalte-skærmbriller.

IMG_1581
Elisabeth og Ego står foran det fine 8-personers sommerhus.

Vi fik nøglerne til det lejede sommerhus med det samme, og kørte ud og tændte for varmen og pakkede ud. Og 1-2-3 var vi da også på Dueodde strand, hvor hundene nyder at rende løs.

IMG_1578
Tapaz og Ego nyder den lange fine sandstrand ved Dueodde, -lige ud for sommerhuset.
IMG_1579
Vi havde lidt gætterier på, hvad vejnavnet mon betød? … svaret er på træskiltet. Vi bor i no. 8 🙂

Faster Inger, mor og far kom til aften med færgen, der ankom til Rønne kl. 18.45. Flæskesteg med alt tænkeligt tilbehør blev spist og vi fik alle spillet brætspillet “Skal vi vædde?” inden det blev sengetid.

02-skal-vi-vaedde-for
Et spil ALLE kan være med til. Og sjovt at sidde og gætte på om man kan… eller ikke kan…

Hou – færrest børn flest hunde, og meget for handicappede.

Vi gik fra Endelave til Hou tidligt lørdag morgen, og havde en fin sejltur på et par timer. I Hou var der masser af ledige gæstepladser, og da vi gik i land fandt vi en meget flot og velholdt havn med alt hvad man kan ønske sig i moderne faciliteter.
Vi spiste morgenmad på vores nye havneplads og derefter åbnede jeg app’en med “Rejseplanen”, da tøserne og jeg ville en tur i “Hobbyboden” i Odder.
For 14,40 kr. kom jeg og tøserne med bus til Odder på mit rejsekort, og herefter var det en smal sag for os at finde frem til scrap-butikken. Her blev stemplerne vendt og drejet, lidt papir, en hvid StazOn, lidt grønne ProMarkers og noget overlay osv. indkøbt. Jeg var nemlig faldet over denne video i en af scrap-FBgrupperne, og tænkte at det kunne vi godt afprøve ombord på båden.
Gågaden i Odder har mange fine butikker, men om lørdagen lukker de kl. 13.30, derfor afprøvede vi den græske restaurant og en isbutik på torvet, hvor pigerne også legede ved springvandet, inden vi tog bussen tilbage til havnen.

Søndag: Vejrudsigten lovede os overskyet, -og regnvejr fra først på eftermiddagen. Børn er dog altid fuld af gode ideer (hvor mon de har det fra?) og talte for, at vi skulle blive i Hou og tage i Vandhalla, som netop havde søndagsåbent om sommeren.
Wow(!) en svømmehal. Den ligger i forbindelse med Egmont Højskolen, som tilbyder fællesskab og rigtig mange idrætsfaciliteter, og faciliterer også handicappede (med medhjælpere). Faktisk så vi også små sejlbåde på havnen, og små lifte (“kraner”) ved siden af bådene til at løfte handicappede op og ned af bådene med. Fantastisk at kunne give fysisk handicappede muligheden for at sejle og svømme.
Vi nåede lige at gå hjem fra svømmehallen, inden regnen begyndte. Første rigtige regn i vores sommerferie, så der blev rigtig regnvejrshygget ombord med iPad, scrapperier, spil, vasketøj og madlavning. Jeg tror egentlig kun det var hundene, der led lidt afsavn, da de ikke fik deres store eftermiddagsluftetur, men måtte vente til der var ophold i regnvejret ud på aftenen.

Endelave – og offline blogging på mac

Vi er kommet til Endelave i går eftermiddags, hvor havnefogeden stod og tog imod os på broen og anviste os plads. Vi fik anvist en fin pæleplads (den 4. sidste for store både, inden resten blev installeret i havnebassinet ved siden af).

Havnefogeden på Endelave byder alle sejlere velkommen og anviser dem plads i havnen.
Havnefogeden på Endelave byder alle sejlere velkommen og anviser dem plads i havnen.

Straks vi var landet blev børnenes cykler sat i land, og børnene fik at vide, at her måtte de gerne cykle alt det de ville uden voksenledsagelse. Det lod de sig ikke sige to gange, og vi foreslog at de kunne prøve at finde købmanden (Michael kalder det for øens “kolosal marked”).

Alt er som da vi forlod øen for godt et år siden. Man bestiller stadig morgenbrød hos “bageren” ved at smide en seddel i postkassen på havnen og hente sin bestilling mellem kl. 7-9 dagen efter. Der er stadig de samme lækre badefaciliteter (fra 2011), og øen er stadig beboet af vilde kaniner, som vi var ude og tilse på en cykeltur i dag. En rigtig dejlig havn at komme i, og indtil videre den havn, hvor vi har set flest børn ombord på de andre både.

Morgenlufte-tisse-prutte-tur. Hundene er ikke til at holde oppe af vandet. Så snart de bliver sluppet fri af linerne, så piiiiiuuuun, står de i vandkanten og løber rundt og pjatter.
Morgenlufte-tisse-prutte-tur. Hundene er ikke til at holde oppe af vandet. Så snart de bliver sluppet fri af linerne, så piiiiiuuuun, står de i vandkanten og løber rundt og pjatter.

Her på Endelave måtte jeg også indse, at hvis jeg skal oprette blogindlæg om vores sommerferie kontinuerligt, har jeg brug for et redigeringsprogram, hvor jeg kan skrive/lave mine indlæg offline og derefter udgive dem når internetforbindelsen med resten af Danmark tillader det. Derfor brugte jeg et par timer på at afsøge Mac-markedet for et redigeringsprogram til Mac’en, som kan matche “Live Writer” til Windows som jeg har været glad for at bruge (men som ikke dutter på min Mac). Jeg har nu downloadet en prøveversion på 21 dage på “Blogo”, som skulle kunne nogenlunde det samme og som jeg skriver netop dette indlæg i.

Sejler-sommerferie start

Vores sejlersommerferie er begyndt, og ligesom sidste år er båden pakket med børn, cykler og hunde og alt hvad der dertil hører.

Havnekatten, Sonny, i Holbæk Marina er kælen, når ellers ikke hundene er i nærheden.

Farvel og på gensyn, Sonny
Farvel og på gensyn, Sonny

Vi har snakket om, at vores tur i år skal gå til Samsø, Endelave og derfra tage Århus-bugten sydfra helt op til Ebeltoft/Øer og hvis der er tid og vind/vejr til det, så en tur til Grenaa og derefter Anholt.

 

Vores første tur går dog ud af Isefjorden til Odden Havn. En sejlads som vi efterhånden er ret godt kendte med, og som forløb forholdsvis stille og rolig for motor fra fjordudmundingen til Odden, da vi havde modvind.

 

Jeg har før ”anmeldt” Odden havn her på bloggen, som en havn man bare ”er” i, for derefter at sejle videre. En ren overligger-havn uden noget særligt at byde på… MEN, i dag kan jeg sige noget ganske andet.

Sebastian og jeg tog vores cykler frem og planlagde en tur ind på havnen og se på ”Odden Fisk”, hvor vi ville købe vores aftensmad. Sikke en dejlig fiskeforretning, med kæmpe udvalg og en lille fortovsrestaurant. I dag var der også en der solgte frugt og grønt lige ude foran, så vi fik handlet alt, hvad vi skulle bruge for at tilberede et 5-stjerners måltid (som Sebastian kaldte det).

Havnebilletten blev indkøbt, og til min store overraskelse så jeg, at ishuset havde ”udvidet”, så man ikke længere skulle ind i grillen/fritureosen. Oven i købet havde de fået italiensk is i nogle af bøtterne. Jeg vovede at spendere to is (jeg har før anmeldt netop dette sted med meget ringe karakterer for deres iskvalitet), og nøj de var gode! Jeg kan virkelig anbefale de italienske is.

 

Toilet og bad har man fri adgang til via en kode (ingen kort og kontanter nødvendig), og havnens internet virker også – på landsiden. Vi lå langskibs ude på den yderste mole, og herude rækker forbindelsen ikke.

 

Vi tilberedte og spiste vores lækre fiskemåltid, og hundene fik svømmet fra stranden, der ligger lige vest for havnen. Turen i morgen blev planlagt til at gå til Samsø/Mårup.

Østrig – Hochalmbahnen

Vejrudsigten, lover 15-20 grader og lidt blandet vejr i dag, alligevel stemte alle to- og firbenede for at afprøve Hochalmbahnen, og fra toppen af kabineliften tage en vandretur til en af toppene.

Hochalmbahnen begynder “nede” ved Rauris i 973m. Ikke noget problem at have hunde med i kabineliften (eller nogen andre steder her i Østrig, alle har deres hunde med i butikker og på restaurant).

Kabineliftens bund.
Kabineliftens bund.
Kabineliften tager op til 6 personer.
Kabineliften tager op til 6 personer.
Dette er "stationen" helt oppe.
Dette er “stationen” helt oppe.

Fra toppen af Hochalmbahnen (1753m) begyndte vi dagens vandretur. Først ad blå sti nr. 116 til Seekarsee, og derefter rød 116 op til toppen af bjerget Reissrachkopf (2210m) – en lidt hård tur opad, men vi holdte bare en del pauser, så gik det fint. Efter lidt mad på toppen, fortsatte vi ad rød 124, dette stykke er ekstremt flot og ikke ret stejlt. Ved Gstatterhochalm/Waldalm tog vi blå 10 tilbage til midter-stationen på kabineliften, hvor vi fik os en kop kaffe/kakao, inden vi tog bjergbanen ned til Rauris igen.

Vandrekort - blå = let, rød = middelsvær, sort = IKKE for hunde!
Vandrekort – blå = let, rød = middelsvær, sort = IKKE for hunde!
Pause - Tapaz er faktisk bundet af på markeringspælen.
Pause – Tapaz er faktisk bundet af på markeringspælen.
Op - op - op... Godt solen ikke bager, for det var varmt nok.
Op – op – op… Godt solen ikke bager, for det var varmt nok.
image
På toppen skriver man sig ind i logbogen, og stempler med stemplet (der er stempelsværte i kassen).
image
En lille håndmad på toppen.
image
Selfie – uden selfiestang, -jeg måtte bruge min arm 🙂
image
Tapaz og jeg er ikke helt enige om, hvordan køer skal tackles. T er klar til at angribe(!) og jeg mener meget bestemt at de skal have lov til at være der, og ignoreres.

imageimageimageimageimageimageimage

 

Hele turen blev logget på Endomondo og kan genses/følges her: https://www.endomondo.com/users/3639305/workouts/558041579

 

Østrig – hviledag

I nat har det tordnet, lynet og regnet lidt, og vejrudsigten fortæller at vi har en regnvejrsdag foran os. Vores ben er lidt ømme fra den store tur i går, så vi beslutter os for en hviledag, hvor bloggen kan blive opdateret og vi kan hygge lidt her i Haus Flezberger.

Regnvejr - så græsset kan forblive grønt og kønt.
Regnvejr – så græsset kan forblive grønt og kønt.
Hviledag - afslapning...
Hviledag – afslapning…
Hov??? Hvorfor drøner mine hunde ud i køkkenet, når Michael tager pålæg frem til frokost?
Hov??? Hvorfor drøner mine hunde ud i køkkenet, når Michael tager pålæg frem til frokost?

Ud på eftermiddagen tog vi en tur i bilen til Zell am See, og handlede shorts og t-shirts i håb om at få brug for dem resten af sommeren.

Ups! Tapaz er stadig hvalp (han bliver først 1 år på søndag).
Ups! Tapaz er stadig hvalp (han bliver først 1 år på søndag).

Til aften kørte vi ned i Rauris (2 km), og fandt Hundehotellet, hvor vi spiste aftensmad.

Hundehotel
Hundehotel
Puderne i "Stube" er dekoreret med hunde.
Puderne i “Stube” er dekoreret med hunde.
Cordon Bleu
Cordon Bleu

Østrig – vandredag

Området, Raurisertal, indbyder i den grad til at tage på vandreture. På vandrekortene i området kan man se sværhedsgrader på stierne. De blå er de lette, de røde er krævende og stejle og de sorte kræver at man kan gå på stiger og holde sig til gelændere, hvilket ikke er særlig hundevenligt, så de sorte blev sorteret fra.

Vi lagde ud med 25'eren fra Bodenhaus P-plads (3 euro for en dagsbillet).
Vi lagde ud med 25’eren fra Bodenhaus P-plads (3 euro for en dagsbillet).

Vi kørte op i Rauris-dalen og parkerede bilen på P-pladsen ved Bodenhaus. Herfra lagde vi ud med rute 25, forbi Rauriser UrQuell, og lad mig bare sige det sådan: sorte ruter frister mig ikke(!) -hold op det var varmt og hårdt at bestige denne rute. Panoramaalm viste sig at holde lukket mandage og tirsdage, men det forhindrede os ikke i at låne deres borde og puste ud, samt spise vores medbragte madpakker. Udsigten fejler bestemt ikke noget!

Rauriser UrQuell - toppen af den!
Rauriser UrQuell – toppen af den!
Pause -og hundebad på vej opad nr. 25
Pause -og hundebad på vej opad nr. 25
Ryste ryste... iskoldt vand til alle sider!
Ryste ryste… iskoldt vand til alle sider!
Udsigt fra bordene på "Mitterasten Panoramaalm".
Udsigt fra bordene på “Mitterasten Panoramaalm”.

Efter at have sundet os lidt, og fået hevet lungerne indenbords igen, besluttede vi os for at tage den blå vandresti, nr. 24, nordpå langs trægrænsen til Kolm Saigurn. Lidt før vi nåede hytten, Seealm, stod der pludselig et skilt, hvor nogle skovarbejdere forbød os at gå videre af rute 24. Øøøøh, vi er ikke ret kendte i området, og der var ikke rigtig nogen “alternativer”, så vi besluttede at benytte “blondine”-jeg-kan-ikke-læse-tysk-tricket og snige os afsted på stien. Vi kunne tydeligt høre, hvor skovarbejderne var igang med deres motorsave, så vi gik i en stor bue udenom, -og da vi fandt tilbage på den afmærkede rute 24, stødte vi ind i en middagssovende skovarbejder, som også hilste pænt og høfligt på os, så jeg regner med at vi blev tilgivet.

image
UPS! … det kunne østrigerne godt have informeret om NEDE ved parkeringspladsen, -det var ikke nemt at vælge fra/alternative ruter.
Der kan tages mange billeder som dette. Her er bare flot med smukt på.
Der kan tages mange billeder som dette. Her er bare flot med smukt på.
Skilt der angiver vandrestiernes "længde" i tid.
Skilt der angiver vandrestiernes “længde” i tid.

image image image imageVel fremme ved alle jauserne på Kolm Saigurn, valgte vi den smukke sti nr. 30 igennem “Rauriser Urwald”, og herfra videre ned af sti nr. 31 til P-pladsen ved Lenzanger. Pause og pyyyyramiderne inden den sidste vandresti nr. 29 tilbage til Bodenhaus blev tilbagelagt.

Vand! Alt smeltevandet kan drikkes, og vi fylder tit drikkedunkene op.
Vand! Alt smeltevandet kan drikkes, og vi fylder tit drikkedunkene op.
Hundene tanker selv op undervejs og køler poter m.m. i det friske vand.
Hundene tanker selv op undervejs og køler poter m.m. i det friske vand.

Hele turen blev logget på min Endomondo og kan ses her – og bruges frit af andre, der skulle få lyst til en godt 16 km vandretur med godt 700 højdemeter.

https://www.endomondo.com/users/3639305/workouts/556639638

 

Østrig – Hochalpenstrasse

Vejrudsigten lovede lidt “blandet”, men varmt vejr i dag, så vi begyndte med en lille tur til Zell am See. Her er der “farlige” butikker for VISA-kortet. For os betød det i dag nye Jack Wolfskin shorts til os begge og en hættetrøje til mig, fra en anden butik fik jeg købt et sæt vandrestave, -da jeg tror mine ligger i “slottet”.

Vejret artede sig, og vi besluttede at køre ud og kigge på Østrigs højeste bjerge ud af en flot turist- (betalings-)vej, de kalder “Hochalpenstrasse”. Det koster 34,50 Euro, at køre ud af denne vej, men det  viste sig at være et rigtig godt valg, hvor bjergene viste sig fra deres allersmukkeste side, og er bestemt pengene værd.

På vej op mod Edelwisserspitze - der er smalt og brostensbelagt vej
På vej op mod Edelwisserspitze – der er smalt og brostensbelagt vej
På toppen!
På toppen!
Ego nyder udsigten
Ego nyder udsigten
Billedet taget til ære for Egos østrigske opdrætter, Michael Kohl
Billedet taget til ære for Egos østrigske opdrætter, Michael Kohl
På toppen af Edelweiss-bjerget.
På toppen af Edelweiss-bjerget.
Edelwisserspitze
Edelwisserspitze
...og jeg tror, at jeg fandt de ægte Edelweiss-blomster!
…og jeg tror, at jeg fandt de ægte Edelweiss-blomster!

Efter at have været på Edelwisser-bjerget kører man endnu godt 20 km. og ender ude ved et stort naturcenter/udsigtsplads (Kaiser-Franz-Josefs-Höhe), hvor man har udsigt til GrossGlockner og den store glacier (Pasterze) lige ved siden af.

Så ved vi hvor højt vi er, med GrossGlockner i baggrunden.
Så ved vi hvor højt vi er, med GrossGlockner i baggrunden.
Østrigs højeste bjerg, GrossGlockner 3798 m.
Østrigs højeste bjerg, GrossGlockner 3798 m.
Pasterze - Østrigs største glacier, i dag ca. 8,5 km lang og 270 m tyk (der hvor den er tykkest).
Pasterze – Østrigs største glacier, i dag ca. 8,5 km lang og 270 m tyk (der hvor den er tykkest).

Vi kørte rundt og holdte ind på nogle af alle udsigtspunkterne, hvor hundene også blev luftet, inden vi tog turen tilbage over “Hochtor”-passet.

Udsigt over noget af "Hochalpenstrasse".
Udsigt over noget af “Hochalpenstrasse”.
Pause ved vandfald.
Pause ved vandfald.
Krydser vandløb - med friskt (=koldt!) vand.
Krydser vandløb – med friskt (=koldt!) vand.
Michael får også lige fornøjelsen af is-vandet i sandalerne.
Michael får også lige fornøjelsen af is-vandet i sandalerne.
Tapaz - nyder ferien.
Tapaz – nyder ferien.

Efter at have nydt dagen ude i Østrigs høje alper, tog vi til Gasthof Andrelwirt i Wörth og fik serveret en lækker aftensmad, -og en dejlig rødvin til.

image

Rødvinen er god!
Rødvinen er god!
Min "grill-tallerken" smagte dejligt. 3 forskellige slags kød, grøntsager, ris og pommesfrites til.
Min “grill-tallerken” smagte dejligt. 3 forskellige slags kød, grøntsager, ris og pommesfrites til.
Dejlig mad! (Euroen står i dag i kurs 746)
Dejlig mad! (Euroen står i dag i kurs 746)

Østrig – dag 1

Morgenmaden på vores hotel var fin, og bestod af andet end tørt toastbrød (vi så en polak “riste” toastbrød i forruden på sin lastbil i går – og havde bange anelser).

Man krydser grænsen ved Salzburg til Østrig næsten uden at bemærke det. Dog skal man bemærke at på de østrigske motorveje er hastighederne noget anderledes (lavere) end på den tyske autobahn.

Vi sigtede direkte mod Rauris-dalen, hvor jeg tidligere (for mere end 20 år siden) har boet på en i mine øjne luksus-campingplads i Wörth. Mine forældre var sidste år forbi, og kunne konstatere at den stadig var på sin plads. I byen Rauris var turistinformationen åben, selv om det var søndag, og vi fik en hel stak papirer med på forskellige ferielejligheder vi kunne leje af medarbejderen i informationen. Først valgte vi een, der lå i Wörth, men der var ejerne ikke hjemme, til gengæld fik vi lækker frokost og luftet hundene i byen.

Derefter tog vi et nyt papir i “stakken” og kørte efter GPS’en ud til den. Her var ejerne hjemme, og der var masser af plads til os og hundene. For 5 overnatninger skal vi betale 299 Euro (ca. 2250 d.kr.), hvilket vi finder meget rimeligt for den flotte rummelige lejlighed. På Fletzberger’s hjemmeside (http://www.booking.com/hotel/at/haus-fletzberger.de.html) kan man se “vores lejlighed” på billede nr. 8, 9, 20, 21, 22 og 23. Kan helt klart anbefales. Vandreturer (og løjper om vinteren) starter lige ude foran huset.

Michael ude foran vores lejlighed (nr. 3) på Haus Fletzberger.
Michael ude foran vores lejlighed (nr. 3) på Haus Fletzberger.
Soveværelset
Soveværelset
Fuldt udrustet køkken med alt i hårde hvidevarer, så vi kunne tømme vores lille medbragte køletaske.
Fuldt udrustet køkken med alt i hårde hvidevarer, så vi kunne tømme vores lille medbragte køletaske. (Ingen spydige kommentarer om mit strikketøj – hi hi).
...og den flotteste udsigt lige ud af døren!
…og den flotteste udsigt lige ud af døren!
Michael og Tapaz nyder udsigten - og et par vandrere.
Michael og Tapaz nyder udsigten – og et par vandrere.

Lige udenfor døren starter vandresti nr. 16e, så den blev benyttet som hundenes aftenluftetur, hvor vi gik hele vejen op til Kreuzbodenhütte (ca. 45 min op, og 35 min. ned). Flotte udsigter og ægte østrigsk natur med disse særlige jause-stationer.

Tapaz synes køer med klokker er nogle farlige nogen - Ego er ligeglad, så længe de ikke snusser til ham.
Tapaz synes køer med klokker er nogle farlige nogen – Ego er ligeglad, så længe de ikke snusser til ham.
Vand fra en vandpost.
Vand fra en vandpost.
slubre, slubre af det kolde kildevand.
slubre, slubre af det kolde kildevand.
Aftensmad på det lokale pizzaria i Rauris
Aftensmad på det lokale pizzaria i Rauris
Min pizza...
Min pizza…

Feriestart – tysk autobahn

Lørdag morgen, kom vi ud af fjererne og afsted kl. lidt i 6. Hvilket gjorde at vi nåede Rødby færgehavn ved 7:30-tiden.

Der er pakket (Ego og Tapaz har hele bagagerummet) og Michael og jeg er køreklar.
Der er pakket (Ego og Tapaz har hele bagagerummet) og Michael og jeg er køreklar. Ingen børn med på denne ferie, så bagsædet er pakket med bagagen.

Der var imidlertid et hav af andre mennesker, der også skulle til Tyskland i dag, færgerne sejlede uafbrudt (og kunne ikke følge sejlplanen), men kl. 8:45 kunne vi køre ombord. Overfarten tager 45 min. og på denne tid, kunne vi lige nå at spise morgenmad på færgen og runderer shoppen.

Færgen, der sejlede os fra Rødby til Puttgarden.
Færgen, der sejlede os fra Rødby til Puttgarden.
Klar til at køre fra borde og ind i Tyskland/Puttgarden.
Klar til at køre fra borde og ind i Tyskland/Puttgarden.
Der var kø i nordgående retning omkring Hamburg. Heldigvis for os, var der blot korte køer (uheld og vejarbejde) sydpå i dag.
Der var kø i nordgående retning omkring Hamburg. Heldigvis for os, var der blot korte køer (uheld og vejarbejde) sydpå i dag.

Hundene blev kort luftet i 32 graders varme på den første rasteplads efter Puttgarden, og derefter blev klimaanlægget i bilen skruet ned til 17 grader, imens det gik sydover.

Frokost (og 38 grader) og luftetur blev hurtigt indtaget på en tysk rasteplads.

Frokost og hundeluftning på en ucharmerende rasteplads inden turen gik videre.
Frokost og hundeluftning på en ucharmerende rasteplads inden turen gik videre.

Ud på eftermiddagen byttede vi plads bag rattet, og jeg kørte nogle timer indtil vi nåede Ingolstadt (mellem Nürnberg og München), hvor hundene blev dyppet i Donau og vi fandt et motorvejshotel med B&B, hvor hundene var velkomne med på værelset. (81 Euro for 2-personers værelse m. morgenmad incl. hundetillæg på 8 Euro).

Hundene elsker at bade. Her gik vi en tur langs Donau ved Ingolstadt, hvor hundene fik lov at dyppe sig i "Die Shönen Bluen Donau" (eller hvordan det nu er...)
Hundene elsker at bade. Her gik vi en tur langs Donau ved Ingolstadt, hvor hundene fik lov at dyppe sig i “Die Shönen Bluen Donau” (eller hvordan det nu er…)
Hundene på vores fine hotelværelse.
Hundene på vores fine hotelværelse.

Ferieklar – testindlæg fra iPad

Jeg er ved at gøre mig ferieklar. Vi har besluttet at køre en lille tur sydpå, og til dette brug har vi bestilt diverse mærker hos FDM:


Michael har aldrig set de østrigske alper, så det er målet i første omgang. Vi har hundene med, så Ego skal ned og se sit oprindelsesland ?

Glæder mig til at slappe af, og kigge på Alperne omkring Rauris og GrossGlockner igen. Nogen der har nogle gode tips til (eller særlige østrigske regler) for at vandre i bjergene med hunde?

Inden vi drager afsted, skal vi som sidste år, lige ud til Tanja og Mogens og hygge med grill og aftensmad.

image
Ego (og Tapaz) var blevet vasket og Ego besluttede at smide al pelsen, -smart nu hvor de lover meget varme sommerdage.

Rom på 4 dage

Jeg er netop kommet hjem fra en forlænget weekendtur i Rom og dette indlæg er fyldt med links og tips til mig selv (og andre), der en dag skal en tur til Rom.

Torsdag formiddag fløj vi fra Kastrup til Fiomicino med SAS. Allerede 24 timer inden afgang kan man via SAS-app’en  lave check-in, vælge flysæder m.m. Selve flyveturen tager godt et par timer (2t 10 min). I Fiomicino-lufthavnen kører der toge direkte fra lufthavnen til hovedbanegården (Termini) i Rom hvert 20. minut. Selve turen tager 32 min. og koster 14 Euro pr. person. I lufthavnen investerede vi også i et Roma Pas, som giver ubegrænset adgang til offentlige transportmidler i Rom i 3 dage samt betaler indgangen for 2 attraktioner (ud af 36 nævnt i hæftet). Passet kostede 32 Euro, -og er pengene værd fordi det er supernemt at komme rundt (Roma Passet gælder IKKE for togrejsen til og fra lufthavnen).

Hjemmefra havde vi googlet os frem til at “man” bestilte hotel via Venere.com (her opretter man sig som bruger, og man logger på denne hjemmeside efterfølgende når man skal se sine reservationer). Af mine forældre var vi blevet anbefalet at tage et hotel i området omkring Termini (hovedbanegården), dels fordi de er billigere her, og dels fordi det er supernemt at komme til og fra hotellet. Vi endte med at booke os ind på et 2-stjernet lille hotel AltaVilla. Der er en grund til at der ikke umiddelbart er noget “pænt” billede af hotellet på forsiden af deres hjemmeside. Men da vi udelukkende bruger hotellet som sovested om natten og evt. et par timer med fødderne oppe sidst på eftermiddagen, så er det et OK hotel til prisen.

Morgenmaden var inkluderet i prisen på hotellet, og vi var også nede i kælderen og kigge på “herlighederne”. Lad det være sagt med det samme: Italienere/romere spiser ikke morgenmad! De køber en espresso på farten og senere op af formiddagen går de ind i en “bar” og køber endnu noget sort til halsen og evt. en crossiant el. lign. Hotellets såkaldte morgenmads-buffet(???) bestod af ristet brød pakket skivevis 2og2 i poser, lidt skiveskåret (friskt?) brød, og små pakker med smør, nutella, honning og syltetøj som man kunne smøre på. Der ud over var der kaffe (brygget på muldjord i følge Michael) og juice (på karton) i plastikkrus til. Det var en nem beslutning at droppe dette måltid i hotelkælderen de kommende dage. Til gengæld blev vi stamkunder i den lokale engelsk-inspirerede bar, der solgte hjemmebrygget kaffe i alle afskygninger, lavede te med citronskiver m.m. og havde et stort udvalg af friskbagte croissanter m.m.

 

(fortsættelse følger)

Phu Haa – så er vi klar

Phu Haa, Michaels store “skiv”, blev sat i vandet (plop) af havnens kørende kran, i fredags og pinden blev sat på.

Havnens kran kan lige netop køre afsted med båden.
Havnens kran kan lige netop køre afsted med båden.
Masten er kommet på båden, den bliver sat på via havnens kran.
Masten er kommet på båden, den bliver sat på via havnens kran.

I mens havde vi andre travlt på skolerne, så vi kunne gå på påskeferie.

Lørdag d. 28/3:

Hele lørdagen blev brugt på at gøre båden sejlklar. Båden står helt tom, og over-vintre på land i Holbæk Marina. Det vil sige at alt skal på plads i båden igen, sejl skal sættes på, og Tapaz skal lære at bevæge sig rundt og overnatte ombord.

Tapaz sidder og lytter og kigger på alting ombord.
Tapaz sidder og lytter og kigger på alting ombord.

Vi opdager dog, at ikke alt fungerer helt som det skal. Af en eller anden grund slår relæet ud, når vi slutter el til båden. Fejlen blev lokaliseret til den lader, der skal lade på batteriet (12 V), når båden ligger i havn og er sluttet til el. Batteriet trækker bl.a. bådens oliefyr, køleskab, lys, vandværk og fjernsyn. Batteriet kunne dog stadig lades af bådens motor, men det er ikke holdbart at skulle starte motoren i en times tid, hver 5. time, -så Michael må en tur til Greve i morgen og vores første sejlads må lige udskydes.

En lånt lader, til en ny kan skaffes
En lånt lader, til en ny kan skaffes

Sommertids-søndag d. 29/3:

Urerne er stillet frem, og vi har sovet vores første nat i båden. Wendy og Michael smuttede en tur til båd-handleren i Greve, desværre havde de ikke den rigtige type lader hjemme, men butikken lånte én ud, indtil de kunne få den anden hjem -på onsdag.

Elisabeth og jeg forsøgte i øvrigt at tage bad i Holbæk Marinas baderum, men da ingen af os bryder os om koldt vand, nøjes vi med at pjaske vand i ansigtet og tænde for vandvarmeren.

Frokost ombord. Hvem har puttet “vanille” i Coca-cola? og derefter påstået at det var godt? Føj, siger jeg bare.

IMG_0150 IMG_0146 IMG_0152

Eftermiddagens sejltur gik for motor til havnen i Nykøbing Sj. Hurtigt konstaterede vi, at denne havn heller ikke har helt åbent for sejlere endnu. Toiletkoden (7894) virker ikke, da der slet ikke er sat strøm til låsene og baderummene. Heller ikke internetkoden på bonen (Sommersol2012) virkede, -der er pænt sat en seddel op i efteråret på automaten om at internetkoden er ændret. Nåh, pyt. Vi har eget internet på båden, og også et varmt brusebad kan vi klare i bådens baderum.

IMG_0153
Det er en halv-kølig fornøjelse at sejle på Isefjorden i dag.
IMG_0154
Tapaz – igang med at lære, hvordan man kommer rundt på båden med vest. Her har han lagt sig, men vesten er presset op i den ene bordplade.
IMG_0158
Ego har ikke det fjerneste imod at sejle. Han bevæger sig smidigt rundt, også imens båden er i fart.
IMG_0159
Det ER koldt! Vandets temperatur er 8 gr. så det indbyder ikke til en dukkert.
IMG_0160
Tapaz har fundet “hunde-hullet” og kigger ud, på bådens kølvand.
IMG_0161
Heldigvis er Tapaz en nysgerrig hund og undersøger forsigtigt alt det nye ombord.
IMG_0164
“Støttebenene” er forsvarligt slået ud. Smil.
IMG_0166
The Crew.
IMG_0167
Kaptajnen og hans første styrmand.

Michael fik også liv i gasgrill’en, og vi fik lækre grillede mørbrad med flødeost og baconsvøb til aftensmad.

Jeg har set at “Skammerens Datter” har biograf-premiere, så vi har haft travlt med at høre bogen (lydbog). Så selv om handlingen foregår i en fantasy-middelalder by med drager og skammere, så er det en rigtig god bog, der i bund og grund handler om det gode mod det onde. Nu er vi klar til at finde en biograf, og se filmen. Tjek filmtraileren ud her.

 

Vinterferie på Als

Uge 7, min vinterferie, blev i år spenderet i et dejligt stort lejet sommerhus på Als.
Der blev hygget igennem med bl.a. brætspil, film, gåture, svømmehal, shopping og Tysklandstur.

(null)
Mommark havn, Als

 

(null)
Elisabeth er ved at pakke sin kuffert.

 

(null)
På vej over Storebælt.

 

(null)
Mommark havn i gåafstand fra sommerhuset.

 

(null)
Stranden ved Mommark. Solen skinner og her er fantastisk.

 

(null)
Der er tid til mad-hygge. Dette er nogle ægge-pandekager, som bruges som tortilla-wraps til frokost.

 

(null)
Børne- og hundeluftetur langs stranden ved Mommark/Sarup

 

(null)
Grænsen ved Kruså, -vi er på vej til Flensburg.

 

(null)

(null)
Kakao og fastelavnsboller på “Lagkagehuset” i Sønderborg.

 

(null)
Sebastian og hans fastelavnsbolle – Lagkagehuset, Sønderborg.

 

Svømmehallen findes i Sønderborg i Humlehøjhallen. Den er fin og blev godkendt af alle.
Svømmehallen findes i Sønderborg i Humlehøjhallen. Den er fin og blev godkendt af alle.

 

(null)
Langdysserne (år ca. 3500 f.Kr.) blev besigtiget i Blommeskobbel.

 

(null)

(null)
Herligt venne-besøg torsdag aften, hvor vi skulle finde ud af, hvilken en hvidvin, der var bedst (Woodbridge vandt!)… og lige nappe en bailey.

 

(null)
Dyvig lystbådehavn med det moderne badehotel i baggrunden.

 

(null)
Fastfood på motorvejs-gril’en ved Middelfart.

 

(null)

(null)
Kegnæs fyr, Als