Fra Odden til Mårup havn

Solskinsmorgen(!) Morgenluftetur med Ego og Quark på stenstranden vest for Odden havn. Morgenmad og afsted mod Mårup (Samsø). Alle sejl blev sat og alt gik fint ud til revet ved Sj.Odde, her kunne vi se på de andre sejlere + bøjerne, at vinden og strømforhold ikke matchede… så vi skulle for motor igennem med godt 2 knob modstrøm. Vel igennem revet vendte vinden, og strømforholdene var ikke gunstige – vi begyndte at “banke pæle” (og senere fandt vi ud af, at vi også tog vand ind og næsten havde fået lavet vandseng i for-kahytten). Derfor bød turen på en “lille” omvej over mod Ebeltoft og nord om Hjalm, inden vi kl. 17.35 landede i Mårup havn. Ikke specielt mange både i havnen i dag, så vi fik havnens bedste plads – helt oppe foran havnekontoret.

Gåtur til Brugsen i Mårup (Michael tog lige en extra tur på cykel, da bøfferne til grillen ikke var kommet med hjem i første omgang). Smiley med åben mund Aftentraveturen gik i Nordby Bakker ud på Asmindør Hage, hvor vi loggede en enkelt cache imens vi nød solnedgangen og den flotte udsigt.

IMG_4289
På vej igennem den smalle sejlrende – revet ved Sj.Odde
IMG_4292
Strikketid – og mine vikingesokker blev færdige.
IMG_4293
Strikketid – her er det fortsættelsen på mit kniplinge-strik-sjal.
IMG_0061
Ego slapper af ombord
IMG_0064
Quark slapper af ombord
IMG_4294
Der grilles i Mårup havn, lige foran Phu Haa – og efter at bøfferne er hentet 😉
IMG_0083
Flot udsigt over Mårup havn, taget på vores aftengåtur til Asmindør Hage.

Havneanmeldelse af Mårup havn:

Absolut dejlig lille havn, hvor der er cykeludlejning på kajen. Fine toilet- og badforhold, i både den gamle og nye bygning. Hunde- og børnevenlig badestrand (der bliver meget hurtigt dybt), 50 m fra havnen. Virkelig hyggelig havn som indbyder til at man bliver et par dage. Dog ingen legeplads – men lige pt. har vi heller ingen børn med til den slags aktivitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.