“Tingstad Flisor” på Øland

Idag var det overskyet fra morgenstunden, og i receptionen sagde de at det ville fortsætte sådan resten af dagen. Perfekt til en lidt længere vandretur med hundene ind på den specielle “hede”, der er midt på den sydlige del af øen. Vi planlagde at parkere i Kastlösa, og gå (børn cykle) ud til midten af øen, hvor vandreruten ind til Tingstads-fliserne begyndte.

 

IMG_0249IMG_0250

Børnene satte deres cykler efter ca. 3 km ud af grusvejen, og nu begyndte den ca. 5 km tur ind til fliserne. Og hvad sker der nu? Solen begyndte at bage ned fra en skyfri himmel! Nogen der tog solcreme med? nåh… ik’? (Gæt selv vores kulør denne aften).

IMG_0253IMG_0254IMG_0256

Det er en meget fint afmærket tur igennem hedelandskabet (jeg så ingen hugorme, men de må have været her). Når man tager turen sidst i juli kan den sagtens lade sig gøre i sandaler, de våde engområder er tørre (selv åen er udtørret), dog skal man passe lidt på buskene derude, de river og nogle af dem kan også stikke (hul på storetåen).

IMG_0257IMG_0262IMG_0263

Vel, fremme ved fliserne blev den medbragte frokost indtaget. Sebastian var nået at blive meget sulten og havde været ved at stoppe lige inden fliserne, –men med lidt overtalelse fortsatte han. Turen tilbage igen gik også rigtig fint, og nu fik solen lov at skinne på os fra en lidt anden vinkel, så vi kunne blive sådan lidt røde over det hele.

17 km loggede min skridttæller, hvoraf børnene cyklede de 6 km.

Om aftenen var mine hunde så trætte at Ego ikke engang gad rejse sig op for at spise, –det er i hvert fald første gang jeg har set ham spise liggende.

IMG_0266

Mere fra min blog:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *