Rally øvet mester og debut i ekspert-klassen

Det lykkedes! Quark blev Rally Øvet Mester (RØM) søndag formiddag efter Johannas bane. Johanna er som dommer kendt for at lave en anelse indviklede baner (især agility) og hun havde også lavet denne øvet-bane med adskillelige svære passager, fx GÅ tæt forbi et agilityspring uden at hunden skulle tage det osv. Vi fik 96 point, se det hele her:

Quark bliver RØM

 

Men men men, vi var jo slet ikke færdige med at konkurrere i rally denne dag. Stævnet var arrangeret således at man kunne tage en konkurrence mere om eftermiddagen hos Frank. Så Quark blev lyn-hurtigt rykket op i ekspert-klassen, hvor vi fik vores debut. Vi klarede ærespladsen (ikke med på videoen) på et hængende hår… 2½ min. dæk ved siden af fører. Faktisk går Quark lige som jeg vil have ham og i det tempo jeg godt kan li’ på denne video. Ærgeligt at vi må lave to skilte om (så vi ender på 94 point, minus 3 point pr. skilt). Men resten er jeg rigtig stolt af!

Quarks debut i ekspert-klassen

 

Stævnet var arrangeret af HTM-folket for at støtte The Open European HTM championship og det blev til over 30.000 kr. Bl.a. var der lotteri med over 250(!) sponsorerede gaver. Jeg købte 4 lodder og vandt på det ene to ringe -vandlegetøj til hunde-

Jeg vil godt rose arrangørerne for et rigtig godt stævne, især fik jeg humøret helt i top over at der var gjort så meget ud af udsmykningen. Se disse dekorationer som stod i hjørnerne på banerne.

IMAG0468IMAG0470IMAG0471IMAG0472

Jeg fik også afprøvet mit nye stævnetelt og kan konstatere at “taget”/oversejlet virker perfekt til at nedsætte temperaturen inde i teltet i solskin. Der var dejligt for hundene at ligge og for os at snakke og kigge på alle de flotte rally-løb. Tak til Lone, Tanja, Hanne og Marianne for hyggelig snak og grin imellem alle løbene. Og jeg skal da også lige nå at sige tillykke til Lone (2 af hendes hunde blev champions og en RØM) og tillykke til Tanja (Neko blev idag RBM og skal nu rykke op i rally-øvet, -hvor man går UDEN line) og tillykke til Marianne (Vomsen lavede 100 point i ekspert-klassen (max. point)). Hanne havde også nogle flotte konkurrencer, hendes hund Soffy går bare så pænt. Desværre lykkedes det hende ikke at blive champion – men jeg ved at hun forsøger igen d. 11. sep., hvor jeg også deltager igen med Quark.

IMAG0474IMAG0475

Det nye stævnetelt levede op til alle mine forventninger og kan helt klart anbefales. Jeg har købt det hos Allansagilitytelte.dk og jeg ved at han har flere på lager (farver: vinrød, blå, grå).


Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.