Vi regnede med at kunne få rimelig plads i Kattegatcenteret idag, da det er “skiftedag” i sommerhusene og vinterferien idag. Så vi drog afsted til Grenå. Det er et rigtig spændende center og der er lavet mange børne-aktiviteter og underholdning i akvarierne.
Den anden dag ved Fregatten Jylland fik Elisabeth ikke lige set sig ordentlig for og gadedrenge-hoppede lige ind i hjørnet på en skraldespand med kinden, -og idag styrtede hun så ned af en trappe lige uden for Kattegatcenteret og fik skrabet samme kind, og næse…
… så nu har hun blå-lilla kind og øje, med røde stafferinger på. Flot ik’? Jeg ved ikke rigtig om jeg tør troppe op i børnehaven med hende? … godt hun nu er blevet så stor at hun selv kan forklare hvad der er sket.
Hmm med damens gode fantasi er jeg nu ikke så sikker på at jeg ville være tryg ved at hun selv kan berette hvad der er sket *g*