I eftermiddags var jeg forbi “Pindevenner” i Jægerspris, fordi jeg for 14 dage siden så et sjal, som jeg bare MÅ strikke (til mig selv).
Sonja (garn-butiksindehaveren) mente at jeg kunne komme og vise hende sjalet (færdigstrikket selvfølgelig!!!) på åbningsdagen for hendes nye butik d. 1. sep. 2011. Hun mente i hvert fald ikke at jeg lige blev færdig på 14 dage med det.
Sonja kan have ret… for efter at have kæmpet 3 timer her til aften med at få B-diagrammet til at passe ind over antallet af masker, så er der blevet lavet ialt 6 cm (sjalet strikkes fra nakken og ned, -så det er de korte rækker), -jeg tror liiiiiiige det kommer til at tage et par timer mere at færdiggøre hele sjalet. Gratis dansk opskrift på sjalet findes her. Jeg har i øvrigt valgt det lækre garn “Silk kid mohair” istedet for det forslåede Jarbo-garn (det virker lidt for seglgarnsagtigt til mig). Så nu ved jeg godt hvad min sommerferie skal gå med, hvis vi får et par regnvejrsdage
Skriv et svar til Sofie Annuller svar