Ego er tilmeldt sin første officielle lydighedsprøve

Der sættes mål i øjeblikket for min unghund Ego. Connis “Think-plan-do”-kursus har nu givet så gode resultater at jeg har tilmeldt Ego hans første officielle lydighedsprøve. Det blev i Border Collie Klubben søndag d. 19. februar 2012, at “formen” skal testes af.

Jeg tjekkede lige i Quarks blå resultatbog, hvornår jeg egentlig sidst havde været til en officiel lydighedsprøve i DKK, -det havde jeg 31/5 2004. Det er altså godt 7½ år siden jeg sidst har været i konkurrenceringen i lydighed. Så nu kan jeg bedre forstå at jeg ikke helt syntes jeg kunne huske LP1-programmet.

Det er i øvrigt blevet MEGET nemmere at tilmelde sig prøver og betale tilmeldingsgebyret, idet det hele foregår over hundeweb.dk. Her kan man også trække alle mulige oplysninger om ens egne og andres hunde.

… og nu ud og bage flere æbleskiver (Ego træner rigtig godt på dem).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.