>Lørdags-afslapning

>I dag startede vi dagen med at indfange vores 2 kaniner, da de i nattens løb havde bidt hul i deres græsningsbur og var stukket af. Det opdagede Brian da han kigger ud af vinduet og ser en af kaninerne hoppe rundt sammen med 2 af vores katte. Så os ud i underbukser, udstyret med vasketøjskurve og indfange ungernes kaniner. (Komisk syn, heldigvis havde ingen kamera med)!
I går købte Brian en “ny” bil her til gården. En gammel Toyota landcruiser, med mega anlæg i, så det er godt han hedder Brian, -for det er en rigtig Brian-bil! Personligt kalder jeg den “traktoren”. Jeg skal nok tage billeder, -men den er ikke noget kønt syn: Bæ-brun med nogle orange striber hen af siden. Til gengæld kan alle reperationer udføres med en stor hammer, som en af vores venner sagde. hæ hæ
Kl. 13 tog vi til havnefest i Gershøj, hvor Lejre Brandvæsen (=Brian, farfar + et par af de andre gutter) skulle lægge skum ud til børnene. Det kom der en masse billeder ud af, som jeg må få scrappet, når mit døgn får 30 timer, istedet for de nuværende 24.
Far, hjælper til med at få startet på “griseriet”. Skummet er sæbeskum.

Emilie og Sebastian i skumkamp med et 3. barn.

Søstre i skum.

Herligt legetøj, hvis I spørger Elisabeth.

Sebastian faldt på et tidspunkt og fik derfor skum i ansigtet. Han var lige ude og få tørret det værste af, inden han fortsatte (-jeg tror ikke det smager godt).

Emilie prøver her at skrabe det værste skum af sig.

… og Elisabeth har nu fået skum-horn.

Farfar stod klar med brandslangen til kolde afvaskninger. Man er nødt til at få skyllet skummet af, da huden ikke kan li’ at have kontakt med skummet i flere timer.

Far ser til i baggrunden.

Jeg pakkede ungerne ind i håndklæder, satte dem ud i bilen og kørte dem hjem i et varmt karbad! Resten af eftermiddagen har stået på total afslapning og hygge. Pizzaspisning til aften og mere hygge. Rigtig rar dag, hvor ingen har skullet skynde sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.