>Jeg er stolt :O) Quark klarer det fint!

>Jeg tror, jeg kunne blive en rigtig dygtig sygeplejerske. I hvert fald har jeg lige været ude og pille forbinding og skinne af Quark. Jeg blev glad for det jeg så! Hans sår havde næsten ikke væsket og næsten al hævelse af benet er væk. Dejligt. Såret blev renset med sæbevand, chlorhexidin på (pulver) og så blev benet ellers forbundet igen og skinnen på. Dvs. jeg fik Brian til at lave en anden skinne, der var nummeret smallere. Dyrlægen havde nemlig givet ham en ret bred skinne på (for det var den han lige havde) og bundet vat om benet på Quark indtil benet var tykt nok til at passe ned i skinnen. Brian fik dog i et snuptag lavet en til ham der passer ham bedre. Jeg er stolt og fortrøstningsfuld -han skal nok blive rask og rørig igen.

Dyrlægen (Søren Bach, Skibby dyreklinik) læser også med på denne blog, og han havde et par kommentarer, som I lige får her:
Jeg synes godt at du kunne omtale min forbinding og den anlagte skinne i mere positive vendinger. Det var et spørgsmål om at finde en størrelse der generede mindst muligt og bestemt ikke bare hvad jeg nu lige havde ved hånden. Vat er kun støttende for det lokale kredsløb og uagtet valgt immobilisering, er det vigtigste at holde hunden i ro.
Alternativet til denne letskiftelige løsning er jo gipscast eller den dyrere løsning, i.e. et søm i marven på den brækkede knogle. Sidstnævnte var du jo ikke så interesseret i.
Og en rettelse til din blog: Der er 5 knogler (jvf. “fingre”) og ikke 4 i hundens forpote, som anført i din blog.

Søren har selvfølgelig ret i, at skinnestørrelsen ikke er det vigtigste (blot den ikke generer) og at det vigtigste er at holde hunden i ro, så benet får maximalt fred til at gro sammen.


Brian kalder Quarks nye område for “arresten” og Quark bliver i øjeblikket omtalt som “Arrestanten”. Når jeg kigger derud inde fra stuehuset af, ser det ud til at han det meste af tiden ligger ned og slapper af… helt efter hensigten. Samtidig kan han dog følge med i livet på gården, idet han har udsyn over det meste af gårdspladsen hvor vi færdes. I øvrigt er det her under dette halvtag vi planlægger at lave ude-køkken. Sætte lidt vinduer i og fixe det lidt op… Så Quarks arrest er kun midlertidig.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

2 svar til “>Jeg er stolt :O) Quark klarer det fint!”

  1. Netti Avatar
    Netti

    >Sikke meget plads han har. Det får tempos bur til at minde om et fængsel *G* Dejligt at det går godt med ham.

  2. Stine66 Avatar
    Stine66

    >Han ser ikke ud til at lide nogen nød. Godt han kommer sig .

Skriv et svar til Netti Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.