>Morfin og ondt i r….

>Uha… dette indlæg er ikke for sarte sjæle! Så er I advaret!!!

For 14 dage siden fik jeg fjernet (opereret) to store åreknuder væk i rumpen -hæmorider! Uha, det var ikke sjovt. Men nu er det blevet… værre…

Tirsdag aften var holdet fra HHV her til træning i hallen, jeg var alene hjemme med Elisabeth og Sebastian, så jeg holdt mig en del indendørs. Farmor kom forbi og mens hun hyggede lidt om børnene var jeg på toilettet. Jeg troede til at starte med at alt var fint, så jeg sagde farvel og vi ses til hende.
Og så tog smerterne ellers fat. Aldrig har jeg oplevet noget lignende… tilsidst ringede jeg til vagtlægen, der gerne ville se mig. Brian var stadig ikke kommet hjem fra brandøvelse, så jeg alarmerede mine forældre der stillede et kvarter efter. En halv time senere var jeg hos vagtlægen på Roskilde sygehus, der konstaterede at mine ar/sår så fine ud, men at jeg var gevaldig øm. Efter lidt diskusioner med div. læger om jeg skulle indlægges blev det til at jeg skulle tage Ketoganer i nat og stille hos den læge der havde foretaget indgrebet i morgen i tidlig (onsdag morgen). Jeg indvilligede og ½ time senere var jeg forholdsvis smertefri og kunne sove til kl. 3, hvorefter jeg tog endnu en Ketogan og sov til om morgenen. Brian tog fri fra arbejde og kørte med mig til kirugisk klinik i Roskilde. De var flinke og jeg kom ind akut, blev kigget på (kikkert) og de fandt ud af at jeg havde fået en dyb revne/flænge ned i min ringmuskel, og dette er årsagen til mine KÆMPE smerter. Altså egentlig temmelig ufarligt, men meget meget smertefuldt. Hun udskrev recept på noget creme jeg skulle smøre mig med, samt nogle “tynd-skids-piller” og vejledte mig yderligere i at tage smertestillende med de piller jeg havde fået tidligere.
Ud på eftermiddagen i går aftog smerterne og jeg kunne igen se mig selv i øjnene og tingene begyndte igen at være overskuelige.
MEN her til morgen, -ja, der skulle jeg altså på toilettet. Det skal man jo engang imellem, -men det er altså bare slemt! Og smerterne bagefter… uha…
Jeg indtog alle de piller jeg overhovedet måtte tage, -og alligevel havde jeg så ondt at jeg bare ikke kunne være nogen steder. Jeg sidder, går, står, hopper, bruser, iser, løber, ligger -og det hele igen, gerne samtidig. Men kan overhovedet ikke finde ro. 5 timer sådan… og jeg ringede igen til lægen i Roskilde og sagde at den klarede jeg ikke. Hun udskrev med det samme morfinpiller til mig, som jeg skal tage… og for kort tid siden var jeg i Skibby og hente dem. Jeg spiste en med det samme og nu sidder jeg bare og venter på virkningen… Håber det går, for ellers er jeg klar til indlæggelse… :O(


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Ét svar til “>Morfin og ondt i r….”

  1. Anonymous Avatar
    Anonymous

    >Jamen stakkels LILLE PUS. Hvor HAR jeg bare ondt af dig. Jeg sender dig masser GODE TANKER ……M.v.h. Stine Byager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.